 Kultur | Udstillinger/ Sport mm. | Nazityskland / besættelsen
Prora - kolossen på Rügen
På Tysklands største ø Rügen ligger et gigantisk ferieanlæg, der blev opført af nazisterne kort før krigen, men det kom aldrig til at fungere, som de havde tænkt sig. Anlægget blev fredet i 1996 - kort efter afslutningen på den kolde krig - men det er ved at forfalde, og de tyske myndigheder har stadig ikke besluttet, hvad det skal bruges til.
|
af Torben Retbøll
Prora er et gigantisk anlæg på Rügens østkyst, midt i den ti kilometer lange bugt mellem Bad Binz og Sassnitz. Det er opkaldt efter en bakke på Rügen og skulle have været et feriecenter for 20.000 gæster. Det blev påbegyndt i 1936, men på grund af krigen blev det aldrig helt færdigt. I dag står det som et historisk monument over nazi-tidens Tyskland.
Det er ikke særlig kønt, men meget interessant, fordi det fortæller os om en vigtig side af den nazistiske ideologi. Nazismen var totalitær. Hitler ville kontrollere hele det tyske folks tilværelse. Ikke bare arbejdstiden, men også fritiden.
Kraft durch Freude
Den mand, der stod bag den besynderlige bygning, var dr. Robert Ley, født 15. februar 1890, medlem af nazi-partiet fra 1923 og medlem af den tyske rigsdag fra 1930. I november 1933 grundlagde han Hitlers fritids-organisation Kraft durch Freude (KdF), der frit oversat betyder 'Glæde gi'r ny energi.'
KdF var en del af Deutsche Arbeitsfront (DAF), der i maj 1933 afløste alle tidligere fagforeninger og samtidig overtog alle deres værdier. Frem til krigsudbruddet i 1939 sendte KdF mange millioner tyskere på kortere eller længere ferierejser, både til lands og til vands. Prisen på disse rejser var så lav, at selv almindelige tyskere havde råd til at være med.
Nazisterne havde et klart og kynisk formål med disse rejser: De tyske borgere skulle blive bedre til at opfylde de opgaver, staten havde tiltænkt dem. Tyske kvinder skulle føde flere børn, mens tyske mænd skulle blive gode soldater. På den måde skulle det tyske folk efterhånden få mere Lebensraum.
Robert Ley støttede Hitler lige til det sidste. Da krigen sluttede, gik han under jorden, men han blev fundet og arresteret af amerikanske soldater. Den 25. oktober 1945 begik han selvmord i sin celle, kort før han skulle stilles for det internationale tribunal i Nürnberg.
Anlægget på Rügen var tegnet af to arkitekter. Clemens Klotz (1886-1969) tegnede de store hotelblokke. Hans assistent Erich zu Putlitz (1892-1945) tegnede det centrale fest- og kulturhus, der aldrig blev opført. En model af hele anlægget blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris i 1937, hvor det vandt en fornem pris (grand prix).
Klotz var meget inspireret af Bauhaus-skolen, som nazisterne fordømte og forfulgte, mens hans assistent var mere inspireret af Hitlers chef-arkitekt Albert Speer. Klotz foretrak enkle linier og lagde stor vægt på det funktionelle, mens Putlitz gik ind for en mere pompøs stil.
4,5 kilometer langt
Prora består efter planen af otte seks-etages hotelblokke, der ligger i en bue langs med stranden. Hver blok er 500 meter lang. Der er fire i nord og fire i syd. I midten er der et fest- og kulturhus, der kan rumme alle 20.000 gæster på én gang, og et modtagelsescenter. Hele anlægget er 4,5 kilometer langt. Ud for det centrale fest- og kulturhus er der en havn, hvor KdF-krydstogskibe kan lægge til.
Hvis alle 20.000 var på stranden på én gang, var der - ifølge nazisternes beregninger - stadig god plads, nemlig 4,8 kvadratmeter per person. De 20.000 skulle have 14 dages ferie. I løbet af to sommermåneder kunne 80.000 gæster således besøge stedet.
Prisen skulle være to mark per person per dag, inklusive tre daglige måltider og diverse arrangementer i det centrale fest- og kulturhus. Det var billigt efter datidens priser.
Efter planen skulle anlægget have 10.000 dobbeltværelser. Alle værelser var små, kun 2,5 x 5 meter, men alle havde havudsigt (mod øst). Desuden skulle der være centralvarme overalt, så anlægget kunne bruges hele året. Køkken, bad og toilet fandtes i de trappehuse, der var opført som små 'fingre' på bagsiden af de store blokke. For hver blok var der ti 'fingre.'
Prora skulle have sit eget el-værk, vandværk, gartneri og to jernbanestationer. Det skulle drives af 2000 ansatte, der skulle bo i mindre boliger bag ved det store anlæg.
Arkitektkonkurrence
I 1935 annoncerede nazisterne, at de ville bygge fem store feriecentre ved de tyske kyster. Anlægget på Rügen var det første - og det eneste - der blev bygget. I begyndelsen af 1936 afholdtes en arkitekt-konkurrence, der blev vundet af Clemens Klotz.
Det var måske ikke så overraskende, for Klotz havde allerede tidligere arbejdet for nazisterne. I dag ved vi, at han var i gang med at tegne dette anlæg allerede i 1935, altså længe før konkurrencen var udskrevet. Men han kom ikke til at stå for projektet alene. Hans forslag blev modificeret ved, at man inddrog Erich zu Putlitz som hans assistent.
Det var meget let for nazisterne at få lov til at bygge på Rügen. Arealet mellem Bad Binz og Sassnitz var nemlig ejet af fyrst von und zu Putbus, der var en stor tilhænger af Hitler, og han solgte med glæde hele området til den tyske stat.
Byggestop under krigen
Den 2. maj 1936 blev grundstenen til Prora nedlagt, men i dag ved ingen, hvor den er. Arbejdet blev udført af mere end 3000 arbejdere og 300 formænd. Otte firmaer begyndte på samme tid at opføre hver sin hotelblok, men da krigen brød ud i 1939, gik byggeriet i stå. Så længe der var krig, var der ikke ressourcer til at bygge feriecentre.
De otte hotelblokke var næsten helt færdige, og havnen var påbegyndt, men det centrale fest- og kulturhus blev aldrig til noget. Arbejderne blev sendt til Peenemünde på den nærliggende ø Usedom, hvor nazisterne udviklede de V1- og V2-missiler, der senere blev sendt mod England.
I 1940 satte nazisterne en gruppe polske krigsfanger til at lægge tag på de store blokke, så de ikke blev skadet af vind og vejr, men ellers gjorde de ikke mere ved anlægget. De allierede forsøgte flere gange at bombe Prora fra luften, men det lykkedes ikke at ramme det.
USSR og DDR
I 1945 var Rügen og hele Østtyskland besat af sovjetisk militær, og det satte sig på Prora i de følgende fem år. En tid blev anlægget brugt til at indkvartere flygtninge fra krigen. Alle løse genstande af værdi blev fjernet og transporteret til USSR. De sovjetiske myndigheder betragtede dette som krigsskadeserstatninger.
Den sydligste blok blev demonteret og alle dele transporteret til USSR. Det sovjetiske militær begyndte også at sprænge de to nordligste blokke i luften. Men arbejdet blev ikke afsluttet. I dag står ruinerne stadig, som de blev forladt for mere end 50 år siden. Vi ved ikke, hvorfor sprængningerne begyndte. Vi ved heller ikke, hvorfor der aldrig blev ryddet op.
Måske blev disse blokke udpeget som et øvelsesområde for sovjetiske soldater, der skulle lære at anvende sprængstoffer. Hvor meget skal der til for at vælte en bygning? Hvor skal man anbringe en sprængladning for at få den bedste virkning?
I 1951 blev Prora overdraget til DDR's militær. I første omgang til Kaserniertes Volks Polizei (KVP) og senere til Nazionale Volks Armee (NVA). Fra cirka 1960 blev en del af anlægget brugt som feriehjem for soldater: Walter Ulbricht Heim med cirka 1000 pladser.
Mens DDR's militær sad på området blev der foretaget en del ændringer i den indvendige indretning, for eksempel blev to små værelser mange steder slået sammen til et større værelse på 25 kvadratmeter. Bag ved de store blokke blev der også opført en række mindre bygninger til forskellige formål, for eksempel garager og værksteder. Men i det store hele bevarede man den struktur, man havde overtaget fra nazisterne.
Et hemmeligt område
Under den kolde krig var Prora et hemmeligt område, der var lukket for offentligheden. På civile østtyske landkort var Prora ikke markeret. Det var et såkaldt Sperrgebiet, der officielt ikke fandtes.
Efter den kolde krigs afslutning har meget i Tyskland ændret sig drastisk, og det gælder også for Proras vedkommende. Berlinmuren blev gennembrudt i november 1989, og Vesttyskland overtog DDR i det følgende år. Prora var stadig en militær zone, men nu gik kontrollen over til det vesttyske militær, der beholdt den indtil 1992.
Først fra 1993 var der fri adgang for offentligheden. Men den tyske stat ejer stadig Prora. Et forsøg på en total privatisering er ikke lykkedes. Prora blev fredet i 1996, men dets fremtid er stadig uvis, for myndighederne har stadig ikke besluttet, hvad det skal bruges til.
Hvad kan man se i dag?
Når man kommer til Prora for første gang, kan det godt være lidt svært at orientere sig. Der er nemlig ikke noget oversigtskort ved indkørslen, og det er ikke nemt at overskue et område, der er mere end fire kilometer langt. For at råde bod på denne mangel følger her en kort oversigt over, hvad der findes i dag, og hvor det findes.
Af de otte oprindelige blokke er kun fem brugbare, tre i syd og to i nord. Af de 10.000 oprindelige værelser er næsten 6500 brugbare i dag. Engang var der 200.000 kvadratmeter under tag. I dag er der omkring 150.000 brugbare kvadratmeter tilbage.
En række private firmaer og institutioner har kontrakt med myndighederne, men de ved ikke, hvor længe de kan blive på stedet, for kontrakterne løber kun i en kort periode, og den tyske stat har hævet huslejen.
'Prora Syd' bestod oprindelig af fire blokke. Den sydligste (nr. 1) er helt væk. Tilbage står nr. 2, 3 og 4. I 1993 blev der oprettet et stort ungdomsherberg i nr. 2, men det blev tvunget til at lukke i 1999.
I nr. 4 findes en række museer, blandt andet Historiches Prora-Museum, oprettet i 1995. Ved siden af ligger KulturKunststatt Prora, der rummer flere afdelinger, blandt andet et KdF-museum og et NVA-museum. Der er også et kunstgalleri og et museum for videnskab (Museum zum Anfassen). De sidste to har ikke noget med Prora at gøre. De bruger bare nogle af de mange lokaler på stedet.
'Prora Nord' bestod også af fire blokke. De to nordligste (nr. 7 og 8) står - som allerede omtalt - som ruiner. Området er afspærret, fordi der er fare for nedstyrtninger. Ud for nr. 5 og 6 findes et stort jernbane- og teknik-museum, oprettet i 1994.
Fra blokkene er der cirka 100 meter til vandet. Bugten har en fin sandstrand, en af de bedste badestrande i Nordeuropa. Efter planen skulle der være havudsigt fra alle værelser, men det er der ikke mere. Siden krigen er et bælte af høje træer skudt op mellem blokkene og vandet.
Hvor længe varer det at se Prora? Svaret afhænger naturligvis af, hvor grundig man er. Det kan gøres på et par timer. Men hvis man gerne vil studere dette anlæg lidt nærmere, både indendørs og udendørs, kan man sagtens bruge en hel dag eller måske to.
Et unikt monument
En ting står fast: Prora er et unikt monument, hvor flere forskellige politiske systemer har opereret. Det blev bygget som et feriecenter af nazisterne, og blev brugt til militære formål af USSR og DDR. I dag huser det blandt andet et museum, hvis formål er fortælle om anlæggets historie og den måde, de forskellige politiske systemer har brugt det på.
Når det gælder Proras fremtid, er der flere alvorlige spørgsmål, der melder sig: Anlægget er fredet, men det meste af det får bare lov til at forfalde. Hvornår vil myndighederne sørge for en ordentlig vedligeholdelse? Hvordan skal den finansieres?
En række private institutioner har lejet sig ind på stedet, men det meste af det står bare tomt. Hvad skal resten bruges til? Hvad vil de tyske myndigheder stille op med Prora? Forhåbentlig kommer der snart et passende svar på disse spørgsmål.
Litteratur:
Joachim Wernicke & Uwe Schwartz, Der Koloss von Prora auf Rügen: gestern - heute - morgen, Verlag Museum Prora/Verlag der Blauen Bücher, 2003.
|
|