24 Mar 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Strejker for værn mod dumping

Utilfredse VVS'ere i strejke

Strejker for værn mod dumping

Mandag nedlagde blikkenslagere arbejdet i flere byer landet over. De er utilfredse med sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne og arbejdsgivernes krav om at fjerne værn mod dumping.

I 2014 nedlagde blikkenslagere og rørsmede også arbejdet i protest mod arbejdsgivernes angreb på deres overenskomster. Arkivfoto.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

En strejke blandt 15 blikkenslagere i firmaet Kemp & Lauritzen på Skejby ved Aarhus bredte sig i løbet af mandagen til flere VVS-firmaer landet over.

For tredje overenskomst i træk går arbejdsgiverne til angreb på det værn mod social dumping, vi har.
Michael Malling, VVS'er

Beslutningen om at gå i strejke blev taget efter en orientering om den aktuelle status i forhandlingerne om en ny VVS-overenskomst, og strejken er en reaktion på, at forhandlingerne med arbejdsgiverne i Tekniq er brudt sammen.

– Nu har vi for tredje overenskomst i træk oplevet, at arbejdsgiverne går til angreb på overenskomsten og det værn, vi har i den mod social dumping, forklarer Michael Malling, en af de strejkende på Skejby, til Arbejderen.

Både i 2012, 2014 og nu i 2017 er arbejdsgiverne mødt op til overenskomstforhandlingerne med et krav om at afskaffe den bestemmelse, som blikkenslagere og rørsmede opfatter som deres værn mod social dumping.

Vi var flinke i 2014

Bestemmelsen har stået i VVS-overenskomsten siden 1924, og med den i hånden kan man forhindre arbejdsgiverne i at ansætte faglært arbejdskraft til dumpinglønninger. Arbejdsgiverne kan ikke slippe afsted med at underbyde et stykke VVS-arbejde, og i at tvinge folk til at arbejde for knap 114 kroner i timen, som er mindstelønnen i henhold til overenskomsten, uden at de begår brud på overenskomsten.

– Vi strejkede også i 2014, men da var vi flinke og ventede til, der havde været forhandlet i Forligsinstitutionen. Det fik vi så ikke noget ud af, så nu vil vi vise, at vi står bag vores forhandlere, når de forsvarer vores værnebestemmelse, lyder det fra Michael Malling.

Efter 20 timers forhandlinger fra torsdag til fredag i sidste uge måtte forhandlerne erkende, at de ikke kunne blive enige, og de var indkaldt i Forligsinstitutionen i går mandag klokken 14 for at forhandle på ny.

Bliver Blik- og Rørarbejderforbundet ikke selv enige med arbejdsgiverne om en ny overenskomst, så skal VVS'erne stemme om en forligsskitse, som bygger på de store forlig, der er indgået på eksempelvis industriens område. Det samme skete i 2012 og 2014.

– Vi har altså ikke fået vores akkordprislister reguleret siden 2010, og måske sker det heller ikke denne gang, hvis vi skal stemme om en forligsskitse, konstaterer Michael Malling.

Sur over systematisk overarbejde

Forhandlingerne om VVS-overenskomsten omfatter omkring 1.000 virksomheder med 11.000 ansatte. Forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet har tidligere udtalt, at aftalerne på de andre områder giver et fornuftigt fingerpeg om, hvad der er muligt at blive enige om. Max Meyer ser gode tendenser på både industriområdet og i byggeriet, som kan overføres til VVS-området.

Nu ved Michael Malling ikke præcis, hvad forbundsformanden hentyder til, men det er ikke alt i de forlig, der er faldet på plads, som han ønsker skal brede sig til VVS-området.

– Jeg er personligt sur over, at industrien har sagt ja til systematisk overarbejde. Det er noget af det, som vi er bange for breder sig til vores overesnkomster. Det kommer jo kun med for at blive brugt, og det er en helt forkert udvikling i lyset af, at vi har en regering, der vil have os til at arbejde til, vi bliver 70 år, mener Michael Malling.

De strejkende mødes tirsdag morgen og beslutter om strejken skal fortsætte. Beslutningen afhænger helt af, hvad der sker i Forligsinstitutionen, understreger den jyske VVS'er.

13. mar. 2017 - 13:26   14. mar. 2017 - 08:31

Strejke

noc@arbejderen.dk
Forligsinsitutionen

Forligsinstitutionen kommer ind i billedet, når forhandlingerne om en ny overenskomst er gået i hårknude.

Parterne indkaldes i Forligsinstitutionen i København. Her vil en af forligsmændene forsøge at rede trådene ud sammen med parterne.

Formålet er at undgå en strejke fra arbejdstagerens side eller lock-out fra arbejdsgiverens side.

Forligsmanden har ret til at udsætte varslede konflikter – altså strejke eller lock-out – som ellers ville være trådt i kraft. Det kan ske to gange á hver 14 dage.

Hvis forhandlingerne er gået så meget i hårknude, at forligsmanden til sidst giver op, så erklærer forligsmanden forhandlingerne for definitivt afsluttede.

Herefter har parterne ret til at sætte gang i en strejke eller en lock-out. Det må dog først ske tidligst fem dage efter, at forligsmanden har erklæret forhandlingerne for afsluttede.

Kilde: Blik & Rørarbejderforbundet