22 Feb 2018  

KBH: Spredte skyer, -2 °C

SOSU'er støtter solidaritetspagt

Efterlyser sammenhold

SOSU'er støtter solidaritetspagt

Tillidsrepræsentanter og SOSU-arbejdere i ældreplejen bakker op omkring fagbevægelsens solidaritetspagt ved overenskomstforhandlingerne. Det gælder fagbevægelsens overlevelse, mener de.

Lærere protesterer mod angrebet på den danske model i forbindelse med regeringsindgrebet i 2013.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Det er helt nødvendigt, at fagbevægelsen på det offentlige område står sammen i de kommende overenskomstforhandlinger, mener en række tillidsfolk og ansatte i den kommunale ældrepleje rundt omkring i landet, som Arbejderen har talt med.

Hvis dansk fagbevægelse skal overleve, så skal vi stå sammen. 
Britha Lund Sørensen, fællestillidsrepræsentant

De er varme tilhængere af den solidaritetspagt, som alle de faglige organisationer på det kommunale og regionale område har indgået.

>> LÆS OGSÅ: 51 fagforbund i solidaritetspagt

Pagten betyder, at ingen indgår en overenskomstaftale, før fire krav er opfyldt; en arbejdstidsaftale til lærerne, fastholdelse af den arbejdsgiverbetalte frokost, der hvor den findes i dag, samt to puljer til henholdsvis løft af de lavtlønnede og af kvindefagene.

Hårde arbejdsgivere

– Hvis dansk fagbevægelse skal overleve, så skal vi stå sammen. Ingen kan kæmpe kampen alene, så går det bare som med lærerne i 2013. På den lange bane er det en forudsætning for fagbevægelsen, at den kan levere varen, siger Britha Lund Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant for SOSU-arbejderne i Aarhus Kommune.

Hun understreger, at arbejdsgiverne er langt hårdere at være oppe imod i dag end tidligere. Blandt andet kræver de denne gang en række direkte forringelser i forhold til betalt frokost, seniordage med mere. 

– Det er godt, at vi sætter hælene i og står sammen. Jo flere, vi står sammen, jo sværere er det at ramme os, siger Heidi Kelm Jensen, der er fællestillidsrepræsentant for FOA-medlemmerne i hjemmeplejen i Rødovre Kommune. 

Hun henviser også til regeringsindgrebet i lærerkonflikten i 2013, der afskaffede lærernes arbejdstidsaftale. 

– Det er frustrerende, at det var socialdemokraterne, der lavede regeringsindgrebet, erklærer Pernille Frisch, fællestillidsrepræsentant for SOSU'erne i Glostrup Kommune. 

Gælder den danske model

Hun ser den fælles solidaritet som en nødvendighed for at sikre den danske overenskomstmodel i fremtiden.

– Det er vigtigt, at fagbevægelsen begynder at løfte i flok i stedet for at kæmpe hver sin kamp. Der er ikke den samme solidaritetsfølelse, som der var engang. Det er svært at motivere de unge til at være aktive, siger Annette Mølbæk, der er SOSU-assistent og arbejder som vikar i Silkeborg Kommune. 

– Det er fedt med solidaritetspagten. Det kan måske få flere unge til at se formålet med fagbevægelsen, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

En konsekvens af solidaritetspagten er, at overenskomstforhandlingerne nu er flere uger forsinket. De skulle være gået i gang lige efter nytår, men fagbevægelsens forhandlere afventer, at der kommer gang i reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale for lærerne og andre undervisere. 

Også det statslige område støtter op om det krav.

19. jan. 2018 - 08:46   19. jan. 2018 - 08:50

OK 2018

ur@arbejderen.dk
Krav til OK 2018

Forhandlingsfællesskabet, der tæller 51 organisationer, stiller blandt andet følgende krav til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner:

  • To ekstra puljer penge; en til at løfte de lavtlønnede og en til at løfte kvindefagene.
  • En arbejdstidsaftale til lærerne.
  • Den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne, der hvor den eksisterer.
  • Alle skal have reallønsfremgang.
  • Bedre seniorordninger.
  • Retten til at komme på fuld tid, når der er ledige timer på arbejdspladsen.
  • Bedre forhold for tillidsrepræsentanternes arbejde.