21 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

"Det vigtigste resultat er det stærke sammenhold"

Statsansatte om OK18

"Det vigtigste resultat er det stærke sammenhold"

Statsansatte fik lønstigninger og spisepausen skrevet ind i overenskomsten. Men den store solidaritet og sammenholdet fylder mest i fortællingen om OK18.

Fra fanevagten foran Forligsinstitutionen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Mindst lige så vigtigt som lønstigningerne og sikring af spisepausen er den store solidaritet og det stærke sammenhold, der er opbygget gennem de seneste måneders kamp. 

Som offentligt ansatte står vi meget stærkere, end vi har gjort før.
Kamilla Blindbæk Röhl, HK

Det mener tre tillidsfolk på det statslige område, som Arbejderen har talt med. 

– Det har betydet meget for mange medlemmer, at de offentligt ansatte har stået sammen i en fælles kamp mod det voldsomme pres, der er på den offentlige sektor. Sammenholdet og solidariteten er mindst lige så vigtigt som selve overenskomstresultatet, siger Tomas Kepler, lærer på Aalborghus Gymnasium og formand for overenskomstudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

– Det er ærgerligt, at der i slutfasen opstod tvivl om, hvor langt musketéreden rakte, og hvad der var aftalt omkring konfliktudløsende krav, men det er sammenholdet og solidariteten, der er det afgørende i historien om OK18. Det pressede både arbejdsgiverne og vores forhandlere og er det, vi skal bygge videre på, konstaterer Per Nielsen, formand for produktionsskolelærerne, der er organiseret i Uddannelsesforbundet.

Kamilla Blindbæk Röhl er kontorfuldmægtig i Københavns Byret og formand for HK Ungdom Hovedstaden. Hun har oplevet, hvordan den fælles kamp og det stærke fællesskab har fået kollegaerne til at tænke mindre på, hvad der gavner dem selv, og se mere på helheden.

– Som offentligt ansatte står vi meget stærkere i hele Danmark, end vi har gjort før, understreger hun.

– Inden overenskomstforhandlingerne oplevede vi som HK'ere, at vi blev set lidt ned på og manglede anerkendelse for vores arbejde. Men i den her lange kamp er alle grupper af offentligt ansatte blevet mere synlige. Mange har fået øjnene op for, hvad det vil sige at arbejde i det offentlige, tilføjer Kamilla Blindbæk Röhl.

Kamp mod nedskæringer

De tre tillidsfolk forestiller sig, at sammenholdet skal bruges ved næste overenskomst i 2021, men også i den aktuelle  kamp mod nedskæringer.

– Fagbevægelsen er blevet revitaliseret. Medlemmerne kan se, at vi kan skabe resultater, når vi står sammen. Det skal vi bruge allerede ved de næste finanslovsforhandlinger, hvor vi igen vil blive stillet overfor krav om at spare to procent. Vi skal arbejde med at føre sammenholdet videre i kampen mod nedskæringsdagsordenen, siger Tomas Kepler.

>> LÆS OGSÅ: Kampen handler om, hvilket samfund vi vil ha'

Noget af det, der skaber stor tilfredshed på det statslige område, er, at innovationsminister Sophie Løhde ikke kom igennem med sin plan om mere lokalløn.

Ministeren lagde op til, at 25 procent af lønnen skulle forhandles lokalt mod 10 procent i dag, og at lokallønnen skulle forhandles direkte mellem den enkelte ansatte og arbejdsgiveren udenom tillidsmanden.

– Vi har fået fejet kravet om mere individuel lokalløn og al snak om, at vi skylder penge af bordet, samtidig med at vi har fået fjernet privatlønsværnet. Set i det lys er det et fint resultat, siger Per Nielsen.

>> LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold spændte ben for Løhdes plan

Han understreger, at lønnen er det spørgsmål, der fylder mest hos hans medlemmer, der er lavere lønnet end andre undervisere.

– Produktionsskolelærerne får lavere løn end andre undervisere, fordi vi i solidaritetens navn tilbage i 1997 sagde nej til Ny Løn og derfor stadig er på skalatrinsbaseret løn. Det har betydet, at vi er sakket bagud, og det gør vi fortsat også med dette resultat, forklarer Per Nielsen.

Med indførelsen af Ny Løn gik offentligt ansattes løn fra at være fastsat alene på baggrund af anciennitet til, at en del af lønnen er bestemt af individuelle tillæg bestemt ud fra kvalifikationer, funktioner og resultater.

Højere elevløn

For HK Ungdom har lønnen også været det afgørende i overenskomstforhandlingerne. Her er der stor glæde over, at det er lykkedes at få stigninger i elev- og lærlingelønninger på op til 20 procent.

– Det var vi kæmpet for i rigtig mange år. Eleverne i staten er sakket bagud i forhold til elever i kommuner, regioner og på det private område, men nu sker der endelig noget, siger Kamilla Blindbæk Röhl.

En kontorelev vil stige op til 1000 kroner om måneden før skat, mens en laborantelev vil få op til 2000 ekstra om måneden.

Stigningerne i lærlingelønningerne er også noget af det, som 3F fremhæver ved overenskomstresultatet på statens område. Indenfor 3F vil blandt andet gartnerelever og dyrepasserlærlinge få glæde af lønstigningen, der kan være op til 3000 kroner om måneden. 

Arbejdstid

Underviserne i staten fik ligesom lærerne i kommunerne ikke opfyldt deres krav om en central arbejdstidsaftale. Hvis det kommissionsarbejde, der nu sættes i gang på det kommunale område, ender i en arbejdstidsaftale, skal der startes forhandlinger om arbejdstid på det statslige område.

– Vi kan se, at mange kommuner nu laver lokale arbejdstidsaftaler. Det håber jeg vil smitte af på kommissionens arbejde, og at det så vil få en afsmittende effekt på statens område, hvor det er rigtigt svært at snakke arbejdstid, siger Per Nielsen.

>> LÆS OGSÅ: OK-kamp presser lokale arbejdstidsaftaler igennem

Han forklarer, at lovindgrebet i 2013 i modsætning til andre områder ikke gjorde den store forskel på produktionsskolerne, hvor lærerne allerede inden var sammen med eleverne næsten hele deres arbejdstid og havde meget lidt tid til forberedelse.

I forhold til gymnasielærerne indgik deres daværende formand i 2013 en overenskomstaftale, der betød, at den centrale aftaleret omkring arbejdstiden forsvandt. Det har ført til et stærkt øget arbejdspres for den enkelte lærer. Der bliver skåret i forberedelsestiden, samtidig med at den enkelte lærer skal undervise flere elever. Antallet af lærere på gymnasierne er siden 2013 faldet med langt over 1000.

Det lykkedes ikke for gymnasielærerne at komme igennem med en række krav til forbedringer omkring arbejdstiden ved den her overenskomst. 

Spisepause

De tre tillidsfolk glæder sig over sikringen af den betalte spisepause, men er ikke begejstrede for, at en del af prisen for den er, at tillidsmanden fremover ikke skal inddrages i aftaler om plustid, hvor den enkelte ansatte får arbejdstiden øget med op til 42 timer i en periode.

– Det er et eksempel på, hvad arbejdsgiverne gerne vil opnå i forhold til at sætte tillidsrepræsentanterne og fagforeningerne ud på et sidespor, understreger Tomas Kepler.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om frokostpausen

Ledelsen i HK Stat og GL anbefaler et ja til overenskomstresultatet, mens Uddannelsesforbundet har valgt ikke at komme med en central anbefaling.

Resultat af afstemningen på statens område offentliggøres den 4. juni.

01. jun. 2018 - 07:36   01. jun. 2018 - 10:15

OK 2018

ur@arbejderen.dk
OK18 på statens område
  • Den økonomiske ramme er på 8,1 procent, heraf går 6,2 procent til generelle lønstigninger. Elever og lærlinge får en lønstigning på op til 20 procent. Privatlønsværnet afskaffes, så der sikres en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.
  • Sophie Løhdes krav om mere individuelt forhandlet lokalløn er droppet.
  • Underviserne får ikke en central arbejdstidsaftale. Kommer der en arbejdstidsaftale på det kommunale område, skal forhandlerne på statens område genoptage forhandlingerne omkring arbejdstid.
  • Den betalte spisepause skrives ind i overenskomsten på de områder, hvor den findes i dag.
  • Arbejdsgiverne har fået igennem, at tillidsmanden ikke længere skal involveres i aftaler om såkaldt plustid, hvor arbejdstiden i en periode sættes op til 42 timer om ugen.