24 Apr 2018  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Arbejdsgiverne vil af med regler, der beskytter ansatte

Analyse

Arbejdsgiverne vil af med regler, der beskytter ansatte

Regionerne kræver forringelser af overenskomsterne for sygehusansatte. Det er et led i den strategi, de offentlige arbejdsgivere har haft siden 2011.

Innovationsminister Sophie Løhde arbejder sammen med de kommunale og regionale arbejdsgivere på at svække fagbevægelsens indflydelse på det offentlige område.
FOTO: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Danske Regioner har ved de igangværende forhandlinger stillet krav om vidtgående forringelser af overenskomsterne for store grupper af ansatte på sygehusene.

De vil uden videre kunne flytte ansatte rundt mellem afdelinger eller sygehuse. 

De regionale arbejdsgivere ønsker frit at kunne disponere over arbejdskraften efter deres behov.

De vil uden videre kunne flytte ansatte rundt mellem afdelinger eller sygehuse og vil derudover have afskaffet eller forringet en række regler omkring for eksempel ændring af arbejdsplan, overarbejde, afspadsering og vagtrytme.

>> LÆS OGSÅ: Danske Regioner vil fjerne rettigheder

En leder skal kunne ændre i en vagtplan uden varsel, og aftalt afspadsering skal kunne aflyses aftenen før, den er fastsat til.

Ligesom lærerne

Regionerne vil også have de sygehusansatte til at arbejde efter en såkaldt årsnorm ligesom lærerne. Det betyder, at overarbejde opgøres på årsbasis i modsætning til i dag, hvor det mest almindelige er, at overarbejde opgøres over en 12 ugers periode. Ved en årsnorm afskaffer man stort set al udbetaling af overarbejde, fordi der er et år til at sikre afspadsering i.

Kravene om forringelser er blevet rejst overfor FOA samt de 11 fagforbund blandt andet Dansk Sygeplejeråd, der er samlet i Sundhedskartellet.

Regionernes krav er ikke et enkeltstående tilfælde. De "flugter med de krav til lærernes arbejdstid, der blev vedtaget med lov 409 i 2013", skriver Jan Helbak, faglig-politisk konsulent i FOA Aarhus i et nyt notat, han har lavet på opfordring fra LO Randers.

Han understreger, at der er tale om en bevidst strategi, som de offentlige arbejdsgivere har fulgt gennem de sidste otte år.

Vil stække fagbevægelsen

Lige siden overenskomstforhandlingerne i 2011 er arbejdsgiverne gået målrettet efter at fjerne en række af de regler, der har til formål at beskytte de ansatte, og samtidig begrænse fagbevægelsens indflydelse, konstaterer Jan Helbak.

Op til forhandlingerne i 2011 vedtog arbejdsgiverne indenfor staten, kommunerne og regionerne en fælles strategi. Centrale elementer var:

- Udsanering i arbejdstidsregler og varslingsbestemmelser i forhold til for eksempel overarbejde og afspadsering.

- At lønnen i langt højere grad skulle forhandles mellem den enkelte ansatte og dennes leder.

- At antallet af tillidsvalgte skulle beskæres og fagforeningernes indflydelse begrænses.

"Ingen af arbejdsgiverorganisationerne kom igennem med deres strategiske krav i 2011", skriver Jan Helbak.

Men op til overenskomstforhandlingerne i 2013 strammede især Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner op på strategien.

Det er på det tidspunkt, KL-direktør Sine Sunesen lancerer KL's langsigtede arbejdsgiverpolitik i en YouTube video. Her fortæller hun, at det er nødvendigt at tage et opgør med arbejdstidsreglerne og sanere ud i tillidsrepræsentantsystemet i en tid, hvor færre ansatte skal levere mere.

Arbejdsgivernes offensiv kommer samtidig med, at de danske politikere binder sig stadig tættere til at følge EU's økonomiske politik, der ser den offentlige sektor som en udgift, der konstant skal beskæres og begrænses. Det sker blandt andet gennem tilslutningen til EU's finanspagt i 2012.

>> LÆS OGSÅ: Sophie Løhde har en plan

Ved OK 2013 kommer konflikten til at stå mellem KL og lærerne, mens kravene om forringelser bliver droppet i forhold til andre faggrupper.

Brug af løftestang

KL og regeringen gennemtvinger en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale. I stedet bliver lærernes arbejdstid reguleret af lov 409, der giver skolelederne den suveræne ret til at bestemme over lærernes arbejdstid. 

Der er i dag ingen landsdækkende regler for den enkelte lærers ret til at få en arbejdsplan. Der er heller ingen regler for, hvor lang tids varsel en lærer skal have, hvis ledelsen vil ændre aftalt arbejdstid eller pålægge en lærer overarbejde.

Ved OK-forhandlingerne i 2015 gentager arbejdsgiverne deres udspil, uden at komme igennem med det, skiver Jan Helbak. 

"Men efterhånden var vejen asfalteret for, at arbejdsgiverne lokalt kunne gå til stregen og lidt over i fortolkningen af arbejdstidsregler.... og en de facto begrænsning af de faglige organisationers indflydelse", skriver Jan Helbak.

Her ved forhandlingerne i 2018 er det innovationsminister Sophie Løhde, der har været mest i offensiven med krav om, at et flertal af de statsansatte skal forhandle deres egen løn. 

>> LÆS OGSÅ: KL kræver lønnedgang for pædagogiske assistenter

Oveni kommer så regionernes krav om forringelser. Jan Helbak advarer om, at kravene overfor Sundhedskartellet og FOA kan blive brugt som løftestang i forhold til at få gennemført forringelser overfor andre faggrupper. 

04. apr. 2018 - 08:01   04. apr. 2018 - 08:10

OK 2018

ur@arbejderen.dk
OK-notat
  • Jan Helbak, faglig-politisk konsulet i FOA Aarhus, har lavet et notat om de offentlige arbejdsgiveres strategi ved overenskomstforhandlingerne gennem de sidste otte år. Notatet tager udgangspunkt i Danske Regioners aktuelle krav om forringelser for ansatte på sygehusene.
  • Lige siden overenskomstforhandlingerne i 2011 er arbejdsgiverne gået målrettet efter at fjerne en række af de regler, der har til formål at beskytte de ansatte, og samtidig begrænse fagbevægelsens indflydelse, konstaterer Jan Helbak.
  • Notatet er lavet på initiativ fra LO Randers, der er bekymret for hele aftalesystemets fremtid.
Konflikt OK 2018
  • Overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område – både staten, kommunerne og regionerne –  er brudt sammen.

  • Arbejdsgiverne har ikke villet imødekomme fagbevægelsens helt centrale krav om en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere, at den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne samt højere realløn til alle. Derudover kræver de kommunalt og regionalt ansatte også, at der afsættes særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og kvindefagene.

  • Forligskvinde Mette Christensen undersøger i øjeblikket, om der er mulighed for at bringe parterne tættere på hinanden og få lavet et forlig. Lykkes det ikke bliver der storkonflikt med strejker og omfattende lockout.

  • Fagbevægelsen har sendt strejkevarsler afsted. Omkring 80.000 offentligt ansatte er udtaget til at gå i strejke. En strejke kan tidligst starte den 4. april.

  • Innovationsminister Sophie Løhde har sammen med de regionale og kommunale arbejdsgivere varslet lockout med virkning fra den 10. april. Lockoutvarslet gælder for 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner.

  • Forligsmanden kan udskyde strejke og lockout i to gange 14 dage.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her.