Tilmeld dig vores RSS feed
Velfærd er ikke et potentielt marked, som koncerner som Home Instead kan ekspandere på, i deres jagt på profit.
Det lykkes kun at få arbejdsgiverne til lommerne, hvis der lægges et maksimalt pres på treparts-forhandlingerne.
23. Maj
Vi får ikke bedre og mere livsduelige mennesker af at proppe masser af viden ind i hovederne på dem så tidligt som muligt.
22. Maj
VK-regeringens straf-politik viser sin effekt. Og den nye regering lægger med budget-loven op til, at det skal blive endnu værre.
18. Maj
Finanspagten overgiver beslutningsretten over Danmarks finanser til EU – for altid. Sig fra, kræv folkeafstemning NU!
18. Maj
Grækerne skal bankes på plads i et forsøg på at stoppe et lurende oprør. De kæmper en fælles kamp og fortjener vores solidaritet.
16. Maj
Tortur og løgn er en del af pakken, når man går i krig med verdens største krigsforbrydere. Den etisk korrekte Nato-krig findes ikke.
15. Maj
Uanset om regeringen kalder sig rød eller blå er man enige om, at syge og handicappede skal betale en større del af kriseregningen end andre mennesker.
12. Maj
Arbejdsgivernes brug af vikarer undergraver i ekspresfart de lønninger, som er aftalt i overenskomster.
10. Maj
På trods af, at S og SF kom til magten på løfterne om økonomisk kickstart, følger 2020-planen alligevel nedskæringsvejen.
09. Maj
Pudsigt at iagttage Søvndals jubel over Hollandes sejr, der blev grundlagt på modstand mod den EU-politik, som Danmark støtter!
08. Maj

Wellness eller velfærd

Hjemmehjælpere, der har tid til at tage en snak over kaffen, inden aftensmaden forberedes efter den ældres anvisninger.

Det er hvad den amerikanske milliardkoncern Home Instead Senior Care lover at tilbyde danske ældre, hvis den får held til at åbne en gren af sin franchisekæde i Danmark.

Home Instead er langt fra alene. Siden 2009 er både Falck og Trygfonden ekspanderet voldsomt ind på »det danske marked for hjemmepleje«, og flere er på vej, kan man læse i en begejstret Berlingske Business.

Koncernerne fortæller uden omsvøb, at de ser en god forretning i de pressede kommunale budgetter, og henviser til en undersøgelse, hvor otte ud af ti danskere er bekymrede for, at der i fremtiden bliver mindre tid til omsorg i ældreplejen.

Det er ikke så underligt, at den kriseramte kapital ser et enormt potentielt marked i at ekspandere ind i den offentlige sektor, som trods de stramme budgetter stadig leverer langt størstedelen af vores velfærd.

Og heldigvis for dem har frit-valg ordninger, tidstyranni og centraliseringer skåret den offentlige sektor til, så den er lige til at servere og spise for de private.

Når den offentligt ansatte sosu-arbejder skal måle, præcis hvor lang tid det tager at skifte en støttestrømpe, er det jo fordi, at man så også kan måle, hvad det koster – og bede private gøre det i stedet.

Men Home Instead vil ikke udkonkurrere den offentlige omsorg – deres tilbud skal ses som et supplement, lover de i en pressemeddelelse, der er sendt ud til samtlige danske medier.

Her på redaktionen blev vi ikke helt beroliget af den besked. Home Instead har 65.000 ansatte på verdensplan og en årsomsætning på fem milliarder. Det er altså ikke en almennyttig forening, vi taler om.

Private »supplementer« til en presset offentlig sektor fører uden undtagelse til brugerbetalt wellness for det a-hold, der har råd, og skrabet, skattefinansieret velfærd til resten af os.

Udviklingen udhuler ikke bare befolkningens universelle ret til velfærd, men også opbakningen til, at den er skattefinansieret – for hvorfor betale b-holdets regning, hvis du er så heldig at være på a-holdet?

Velfærd er arbejderklassens tilkæmpede ret til uddannelse, sundhed og omsorg for alle. Det er ikke et potentielt marked, som koncerner som Home Instead kan ekspandere på, i deres jagt på profit.

Hvis vi skal holde fast i det, er det ikke mindst nødvendigt, at de offentligt ansattes fagforeninger styrker deres forsvar for den ret.

Relaterede artikler