Vi flager pĂĄ halv i hjertet
5. september er Danmarks mest klamme mærkedag. Den dag bliver den forførte del af befolkningen sat til at hylde danske krigsforbrydelser.
Med udstyr, pomp, pragt, taler og musik vil det krigsførende Danmark mindes de faldne soldater. Og foregive, at det både er en retfærdig og positiv sag de er faldet for. Det er en skandale og en løgn.
De bør alle stilles for en domstol; fra politikerne, der har taget beslutningen over officerer, der udsteder ordrerne, og til soldater, der trykker på aftrækkeren.
Til de klamme hører også Venstres og Socialdemokraternes medlemmer af EU-parlamentet Anne E. Jensen og Ole Christensen. De to EU-politikere mindes krigshelten Anders Lassen på flagdagen for faldne soldater!
Nej, Anders Lassen faldt ikke i Irak eller i Afghanistan, på Cypern eller i nogen anden dansk militær operation. Anders Lassen var en modig dansker, der den 4. juli 1943 deltog i en sabotageaktion mod en tysk flyveplads på Kreta, hvorved man angiveligt forsinkede tysk fremrykning i det græske øhav i flere uger.
De to EU-politikere udsender nu en bog om Anders Lassen, og udgivelsen er bevidst timet med flagdagen:
»Danske krigsveteraners nye flagdag er en god anledning til at trække linjerne fra 2. Verdenskrig til nutidens aktioner i Irak og Afghanistan og mindes de soldater, der satte deres liv pĂĄ spil i kampen for fred og frihed«, skriver socialdemokrat Ole Christensen.
Det er chokerende, at vi igen skal opleve, at politikere sætter lighedstegn mellem modstandskamp mod nazisterne og dagens ulovlige angrebskrige. Anders Fogh Rasmussen har gjort det flere gange både som danske statsminister og nu som generalsekretær i NATO, men at også en ledende socialdemokrat gør det så udtrykkeligt og vulgært er rystende.
I denne weekend er det bedste, man kan gøre, at deltage i fredsbevægelsens mange aktiviteter, hvor vi stille men beslutsomt mindes alle krigens ofre og kræver danske soldater hjem fra Afghanistan.
Mange vil flage på halv for alle ofrene, som fredsbevægelsen opfordrer. I hjertet flager over halvdelen af danskerne på halv og ønsker soldaterne hjem.
Men vi skal også sætter hælene i og knytte næven til mere aktiv kamp for freden. For nok kan vi nu høre, at politikerne anser Afghanistan for en tabersag og gerne vil ud. Men regeringens forsvars- og udenrigspolitik samt den nye NATO-strategi, der ligger klar til vedtagelse, er et varsel om, at krigene bliver flere i de kommende år.
Vi kræver en ny forsvarspolitik af en ny regering. Ikke en stemme på krigens politikere.


