Unionens tilstand

Et højdepunkt i den amerikanske politiske kalender er, når præsidenten holder den såkaldte State of the Union-tale. Her samles medlemmerne af kongressens to kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus – og lytter i andægtig stilhed til præsidentens beskrivelse af Unionens tilstand, og hvad der skal gøres ved den.

Talen mødes med stående bifald fra såvel tilhængere som modstandere. For det er ikke nødvendigvis indholdet, der klappes af. Det er mere et udtryk for respekt for embedet og for det land, som præsidenten er den højeste repræsentant for.

Billederne af en præsident, som taler til hundredvis af opmærksomt lyttende parlamentarikere og derefter hyldes af en forenet forsamling med stående klapsalver, har tydeligvis gjort José Manuel Barroso våd i bukserne. Så sådan noget må vi selvfølgelig også have i EU.

Ny charmeoffensiv
Derfor har følgende besked prydet de forskellige officielle EU-hjemmesider på det sidste: »Formanden for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso vil afholde den første “tale om Unionens tilstand 2010“ på tirsdag den 7. september i Europa-Parlamentet klokken 9.00. I sin tale vil formanden give sin vurdering af, hvor Unionen står og redegøre for de politiske udfordringer i de kommende 12 måneder«.

Talen er ikke en enlig svale i forsøget på at promovere kommissionsformand Barroso som Den Europæiske Unions svar på den amerikanske præsident. På initiativ af justitskommissær Viviane Reding er der (ifølge blandt andet den spanske avis »El Mundo«) blevet udarbejdet en ny kommunikationsstrategi for Kommissionen.

Denne strategi handler om at promovere Barroso som det synlige udtryk for EU’s magt og vælde. Ud over den årlige tale om Unions tilstand til EU-parlamentet, skal det blandt andet ske ved at Barroso følges af fotografer og tv-hold 24 timer i døgnet. Også når han er i udlandet, hvor EU så vil betale gildet for de medrejsende journalister. EU-præsident Barroso skal kort sagt ikke kunne slå en fjært, uden at lugten bliver spredt til de yderste afkroge af Unionens territorium.

Og tirsdag den 7. september klokken 9.00 går det så løs. For første gang. Alt er forberedt ned til mindste detalje. Intet kan gå galt. Og dog: Hvad nu hvis EU-parlamentarikerne ikke møder op? Hvad nu hvis Barroso skal tale til 736 tomme blå stole i den kæmpestore sal i Strasbourg? Det vil ikke se godt ud på billederne i aviser og i TV!

»Dummebøder«
Derfor har den Unions-begejstrede ledelse af EU-parlamentet besluttet at give Barroso en hjælpende hånd. Uden nogen forudgående information eller diskussion vedtog den på sit møde i torsdags den 2. september, at indføre en ekstraordinær elektronisk fremmødekontrol under Barrosos optræden i parlamentet.

Ved hjælp af den vil de EU-parlamentsmedlemmer, som ikke er på deres pladser ved mindst to ud af de tre stikprøver under den tre timer lange seance, efterfølgende blive idømt en bøde på formentlig ? af den pågældende dags diæter.

Som reaktion på tvangsindlæggelsen til at overvære Barrosos tale siger den engelske MEP’er fra den liberale gruppe, Sarah Ludford, til EU-observer: »Dette er absurd. Er det en tidlig første-aprilsnar?«

Absurd? Ja! Men aprilsnar? Desværre nej! Så langt ude er EU-systemet åbenbart, at det må straffe EU-parlamentarikere, som ikke sidder pænt på deres pladser og andægtigt lytter til taler af Den Europæiske Unions store leder, de forenede EU-folks kære fader og vores alles bundløse inspirationskilde – præsident José Manuel Barroso!

Er der nogen, der har en spand?

sorensondergaard.dk