Tyveri af rettigheder
Hvordan kan det være, at en aftale med et tilsyneladende helt legitimt formål – i hvert fald efter kapitalistiske standard – om at bekæmpe tyveri af rettigheder, har ført til demonstrationer og indsamling af millionvis af protest-underskrifter?
Det er fordi ACTA-aftalen, som det drejer sig om, går endog meget langt, når det gælder om at opfylde det officielle formål: at bekæmpe vareforfalskninger, kopimedicin og angreb på ophavsretten, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder. Så langt at debatten om aftalen ikke længere drejer sig om tyveri af ophavsret – men om tyveri af menneskerettigheder!
For det første er aftalen er under hele sin tilblivelse blevet forhandlet bag hermetisk lukkede døre. Den tidligere danske VK-regering er, ifølge lækkede oplysninger, gået i spidsen for hemmelighedskræmmeriet. Den nuværende SRSF-regering underskrev aftalen i sidste uge, uden at sagen har været bragt op i Folketinget. En kritisk rapport til EU-parlamentet om aftalen er blevet censureret. Ja, hele forløbet omkring aftalen har fået den ledende EU-parlamentariker, der skulle rapportere til parlamentet om ACTA-forhandlingerne, til at træde tilbage i protest.
For det andet åbner ACTA for et angreb på helt grundlæggende borgerrettigheder. For eksempel vil internetudbydere blive pålagt at fungere som privat ophavsretpoliti, med pligt til ikke blot at tage juridisk ansvar for deres brugeres brug af internettet, men også til at stille oplysninger om deres brugere til rådighed for private virksomheder, ved mistanke om at der foregår noget ulovligt. Mistanke er også nok til, at patent-indehavere kan kræve en virksomhed lukket med påstand om, at den planlægger at bryde ophavsretten.
Aftalen indebærer også stramme sanktioner mod kopimedicin, som vil ramme udviklingslandes adgang til denne billige, livsvigtige medicin.
Det danske folketing er ikke blevet spurgt, før regeringen skrev under. EU-parlamentet, der efter planen skal ratificere ACTA-traktaten i juni, er sidste instans, der har retten til at sige nej. Men den ret bliver forsøgt knægtet med alle midler. Det er der en årsag til.
Det her drejer sig ikke bare om af afsløre og straffe ulovlige fildelere på nettet. Det handler om, at især de store, internationale monopoler nu i ophavsrettens navn får øget adgang til at kontrollere almindelige menneskers gøren og laden på internettet – om retten til et privatliv. Det handler om fattige landes mulighed for at bekæmpe livstruende epidemier. Det handler om, at store monopoler, der har råd til at opkøbe globale patenter, kan kvæle lokale virksomheder på påstået krænkelse af nogle patentrettigheder.
Der er altså god grund til, at modstanden mod ACTA er hastigt voksende. Også i Danmark.
