
Fulde navn: Søren Bo Søndergaard
Født: 16. august 1955
Fødested: Kyndby, Danmark
Forældre: Maskinmester Ernst Søndergaard og kontorassistent Birthe Søndergaard
Stilling: Metalarbejder, faglærer
Bopæl: Gladsaxe
Tømmermænd
EUbloggen
af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Den første januar 2002 blev euroen indført. Det blev fejret med champagne og bægerklang i de dengang 12 deltagerlande: Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig.
Siden har yderligere fem lande tilsluttet sig euro-zonen: Slovenien (2007), Cypern og Malta (2008), Slovakiet (2009) og endelig Estland (2011).
Men i dag – 10 år efter – lyder der ikke meget bægerklang. Antallet af jubilæumsfester med dertil hørende skåltaler er bestemt til at overse. Tværtimod er det tømmermændene, som har indfundet sig.
For eksempel i Grækenland, hvor premierminister, Lucas Papademos, brugte sin nytårstale til at kræve nye ofre af befolkningen, hvis Grækenland skal undgå et økonomisk sammenbrud:
KUN 31 PROCENT ER POSITIVE OVERFOR EU
– Et meget vanskeligt år, der var præget af nødvendige, men smertelige indgreb, er forbi, sagde han og fortsatte:
–Et meget vanskeligt år venter nu forude.
Med den melding i baghovedet forstår man måske nok, hvis en del grækere valgte at fejre nytåret ved at tage en tår retsina eller ouzo over tørsten. For hvis euroen skal reddes, så venter åbenbart kun nye nedskæringer efterfulgt af nye nedskæringer efterfulgt af …
Men det er ikke bare eurozonens begrædelige situation, som giver tømmermænd. Det samme gør den politiske krise i EU. Det blev tydeligt illustreret ved topmødet i december, hvor det ikke lykkedes EU-landene at nå frem til en fælles aftale om, hvordan den økonomiske krise skal overvindes.
Samtidig viser de seneste Eurobarometer-undersøgelser et dramatisk fald i EU’s image i befolkningen. På EU-plan er antallet af positive faldet fra 50 procent i 2006 til 31 procent i dag. Omvendt er antallet af neutrale eller direkte negative steget fra 47 procent til 67 procent over de seneste seks år. Det samme fald i tiltro viser sig, når det drejer sig om de forskellige EU-institutioner.
Det er i denne atmosfære af krise og mistillid, at Danmark ved årsskiftet har overtaget det roterende EU-formandskab for det næste halve år. Og at mistilliden ikke bare kommer fra EU’s borgere viste sig på det seneste topmøde, hvor Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, følte behov for at sende følgende svada i hovedet på den danske statsminister:
– I er et lille land, og du er ny. Vi gider ikke høre på dig.
THORNING: NEJ TIL SOCIAL PROTOKOL I EU
I virkeligheden var det et meget uretfærdigt angreb. For er der noget, som Helle Thorning ønsker, så er det at gøre EU tilfreds. Det har hun allerede vist, inden Danmark overtog formandskabet, for eksempel ved at afvise at rejse spørgsmålet om en social protokol mod løndumping overfor de andre statsledere.
Et andet eksempel fik vi mellem jul og nytår, hvor Helle Thorning i store artikler i henholdsvis Politiken og Jyllands-Posten slog et voldsomt slag for euroen og den såkaldte europagt og samtidig afviste al tale om en »beskæftigelsespagt« på EU-plan.
– Vækst er slet ikke målsætningen for europagten. Pagtens målsætning er at redde euroen, sagde Helle Thorning til Politiken og fortsatte:
– Det gælder udelukkende om at redde euroen. Så længe vi ikke har styr på euroen, så er der ikke plads til noget som helst andet i europæisk økonomi.
Denne bastante melding gav naturligvis tømmermænd hos dem, som havde sat deres lid til, at Helle Thorning ikke bare ville lægge sig i slipstrømmen af Merkel og Sarkozys nedskæringsplaner.
– Vi havde håbet, at hun ville bringe en jobpagt ind i debatten om formandskabet, sagde Jens Boe Andersen fra Dansk Metal til Jyllands-Posten og blev fulgt op af formanden for FOA, Dennis Kristensen:
– Det er ærgerligt og i dårlig tråd med den socialdemokratiske ånd, at vi kaster håndklædet i ringen og ikke bruger formandskabet til at trække Europa i en anden retning.
Krise i EU og euroen. Udsigt til nye besparelser og nedskæringer for at redde europrojektet. Manglende tillid til EU blandt borgerne. Et EU-formandskab i krisens tegn. Og skuffede forventninger til hvad den nye danske statsminister vil bruge formandskabet til. Der var kort sagt flere gode grunde til at vågne op nytårsmorgen med tømmemænd.
Det gjorde jeg også. Men det havde nu en helt anden årsag!
sorensondergaard.dk


