Tilmeld dig vores RSS feed
Anders Fogh slår fast, at NATO er parat til at støtte den græske regering. Lad os slå fast, at vi er klar til at støtte det græske folk.
Det lykkes kun at få arbejdsgiverne til lommerne, hvis der lægges et maksimalt pres på treparts-forhandlingerne.
23. Maj
Vi får ikke bedre og mere livsduelige mennesker af at proppe masser af viden ind i hovederne på dem så tidligt som muligt.
22. Maj
VK-regeringens straf-politik viser sin effekt. Og den nye regering lægger med budget-loven op til, at det skal blive endnu værre.
18. Maj
Finanspagten overgiver beslutningsretten over Danmarks finanser til EU – for altid. Sig fra, kræv folkeafstemning NU!
18. Maj
Grækerne skal bankes på plads i et forsøg på at stoppe et lurende oprør. De kæmper en fælles kamp og fortjener vores solidaritet.
16. Maj
Tortur og løgn er en del af pakken, når man går i krig med verdens største krigsforbrydere. Den etisk korrekte Nato-krig findes ikke.
15. Maj
Uanset om regeringen kalder sig rød eller blå er man enige om, at syge og handicappede skal betale en større del af kriseregningen end andre mennesker.
12. Maj
Arbejdsgivernes brug af vikarer undergraver i ekspresfart de lønninger, som er aftalt i overenskomster.
10. Maj
På trods af, at S og SF kom til magten på løfterne om økonomisk kickstart, følger 2020-planen alligevel nedskæringsvejen.
09. Maj
Pudsigt at iagttage Søvndals jubel over Hollandes sejr, der blev grundlagt på modstand mod den EU-politik, som Danmark støtter!
08. Maj

Støt grækerne

Midt i et politisk og fysisk inferno og folkelige protester landede NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i Athen i sidste uge. Hans budskab var ikke til at tage fejl af: Grækenland skulle ikke bruge den økonomiske fallit som en undskyldning for at spare på militæret.

Tværtimod har grækerne brug for flere aktive og »flytbare« tropper, der er klar til at gå i kamp, mente den danske NATO-chef. Millioner af grækere bliver kastet ud i fattigdom og sociale tragedier, men der er ikke plads til at skære i militæret, lød det fra Fogh Rasmussen.

Et andet klart budskab fra Fogh var, at grækerne – hvis de gør, som han siger – kan forvente hjælp, hvis situationen spidser endnu mere til. NATO har historisk set også været et beredskab, der var klar til at rykke ind, hvis medlemslande blev kastet ud i en revolutionær situation. Våben kan som bekendt også rettes mod ens egen befolkning.

– Alliancen lover sine medlemsstater – inklusive Grækenland – større sikkerhed til en lavere pris. Det er især vigtigt, når ikke kun Grækenland, men mange andre NATO-allierede, går igennem en hård økonomisk periode, sagde Fogh i Athen.

Det er kun få årtier siden, at Grækenland var et diktatur, og med krisen har græske regeringer allerede forsøgt at indskrænke en række faglige og demokratiske rettigheder. Landets folkevalgte præsident er blevet udskiftet med en teknokrat uden folkeligt mandat – indsat af EU.

Når det borgerlige demokrati kommer under pres, som det sker i Grækenland, krakelerer den demokratiske fernis, og det er sjældent kønt, hvad der kommer til syne.

Den skærpede politiske kamp under krisen gør samtidig, at venstrefløjen stormer frem. Men fascisterne bliver også styrket af systemets fallit. Derfor er det afgørende, at støtte de progressive og demokratiske kræfter, der kæmper for et bedre, mere demokratisk og mere solidarisk Grækenland.

Nogle af dem, der har brug for støtte, er de arbejdere, der har været i strejke siden oktober sidste år imod en lønnedgang på 30 procent til 3000 kroner om måneden. De beder den internationale – herunder den danske – fagbevægelse om støtte i kampen for at overleve.

Det er værd at huske på, at EU’s og NATO’s angreb på grækerne både sker med Danmarks nuværende og tidligere statsminister i spidsen.

De græske arbejdere fortjener vores støtte, moralsk som økonomisk. De fortjener samtidig, at vi bekæmper NATO’s og EU’s forsøg på at udradere den folkelige indflydelse i det land, hvor det borgerlige demokrati trådte sine barnesko.

Relaterede artikler