Regningen er ikke betalt
»Regningen for krisen er betalt,« sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen, da regeringen fremlagde sin og Danske Folkepartis nedskæringsplan på 24 milliarder kroner i foråret – den plan, de selv foretrækker at kalde Genopretningsplanen.
De rette ord ville være: »Regningen er sendt videre« – til det danske folk, til børnefamilierne, de arbejdsløse, de studerende, til arbejderne.
Men vi kommer til at betale meget mere end de 24 milliarder kroner for regeringens skattelettelser til de rige og en økonomisk politik, der udelukkende er kommet finans- og storkapital til gode. I kulissen venter en regning, der teoretisk set kan løbe op i 600 milliarder kroner, men som sandsynligvis vil koste staten et tocifret milliardbeløb.
Regningen kommer fra Bankpakke II. Når pakkens generelle statsgaranti for bankernes indskydere og kreditorer udløber om en måned den 30. september, tager Bankpakke II’s individuelle statsgaranti over.
Den har over 60 banker benyttet sig af, og staten har allerede en garantisum på 364 milliarder kroner ude at svømme. Det svarer til 25 procent af alt, hvad der bliver produceret af varer og tjenesteydelser i Danmark i et helt år – det såkaldte bruttonationalprodukt.
Garantien gælder lån til bankerne. Hvis en bank, der har lånt penge med statsgaranti, misser blot et enkelt afdrag til rette tid på lånet, behøver långiveren ikke så meget som at rykke for betalingen. Långiveren udfylder blot en blanket med det krævede beløb, mailer den til staten og får straks udbetalt pengene ved (stats)kasse 1.
Garantierne gælder i tre år - og bankerne har fået dem billigt. Da regeringen i starten af året fandt ud af, at EU ville hæve bankernes betaling til staten for en sådan garanti med omkring 50 procent, skyndte regeringen at gøre bankerne opmærksom derpå – så de kunne nå at tegne garantien, inden betalingen steg.
Det kan man da kalde god service til bankerne. Regeringens forhåndsvarsling af EU-planerne har sparet bankerne for op mod halvanden milliarder kroner. Regeringen har dermed sikret, at statskassen er gået glip af et tilsvarende beløb til at dække underskuddet i statskassen.
Det er dog for intet at regne imod, hvor mange milliarder statsgarantien kan koste statskassen. Hele 21 procent af de statsgaranterede 364 milliarder kroner er gået til småbanker, der hænger med en vis legemsdel i vandskorpen. Går de fallit, kan børnefamilier, arbejdsløse med mere se frem til endnu flere nedskæringer på regeringens kommende »ansvarlige« finanslove.
