Tilmeld dig vores RSS feed
Søren Søndergaard

Fulde navn: Søren Bo Søndergaard

Født: 16. august 1955

Fødested: Kyndby, Danmark

Forældre: Maskinmester Ernst Søndergaard og kontorassistent Birthe Søndergaard

Stilling: Metalarbejder, faglærer

Bopæl: Gladsaxe

Nikkedukker

Folketingets Europaudvalg fik 12 timer til at nikke ja til en fortrolig og vanskelig juridisk traktattekst på engelsk. Og de nikkede og de nikkede.

EUBLOGGEN

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU

I fredags gav Folketingets Europaudvalg sin tilslutning til et udkast til den nye euro-traktat, som i øjeblikket forhandles i EU. Kun Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sagde fra.

Efter planen skal traktat-udkastet færdigdiskuteres på et møde for EU’s finansministre den 24. januar, hvorefter der endeligt skal slås søm i på et Rådsmøde for stats- og regeringsledere sidst i januar.

Der er altså tale om noget, som skal gå stærkt. Og helt i EU’s ånd, så skal diskussionen foregå uden for meget offentlighed og folkelig indblanding.

Det udkast, som Europaudvalgets medlemmer tog stilling til fredag formiddag, blev færdiggjort af EU-præsident Van Rompuys kontor torsdag eftermiddag klokken 16.00 og oversendt til Europaudvalgets medlemmer torsdag klokken 21.41 »til fortrolig orientering«.

Men ikke nok med det. Udkastet blev oversendt på engelsk og blev ikke oversat inden Europaudvalgets møde. Diskussionen foregik altså på grundlag af den engelske tekst. Og ikke en hvilken som helst tekst. Men en vanskelig juridisk traktattekst, hvor hvert komma i givet fald kan gøres til genstand for et slagsmål mellem topjurister, blandt andet ved EU-domstolen. Og med store konsekvenser.

En umulig opgave

Nu er min tillid til medlemmerne af folketingets Europaudvalg af princip ufattelig! Men alligevel – og med al respekt – kan jeg godt tvivle på, hvor mange af udvalgets medlemmer, som fuldt ud har været i stand til at gennemskue den præcise juridiske rækkevidde af denne snørklede tekst. Ikke mindst når teksten var på engelsk, når de højst havde en nat til rådighed og ikke – på grund af fortroligheden – havde ret til at konsultere uafhængige juridiske eksperter.

Når jeg kan sige det uden at lyde alt for højrøvet, så skyldes det, at jeg selv har deltaget i processen i EU-parlamentet. Ganske vist er EU-parlamentet formelt koblet fra, selvom der jo reelt er tale om en EU-tekst. Dét, der skulle være EU-borgernes direkte og valgte demokratiske kontrolinstrument, har ikke nogen formel indflydelse.

For at bøde lidt på denne absurditet har fire repræsentanter for de fire største grupper i EU-parlamentet fået lov at deltage som observatører i forhandlingerne om den nye traktat. Ud over at man på den måde undgik de mere EU-kritiske grupper i EU-parlamentet, så kan man efterfølgende hævde, at EU-parlamentet jo har været inddraget.

Som medlem af Forfatningsudvalget (AFCO) i parlamentet har jeg de seneste uger været til flere møder om den internationale traktat. Også her har udkastene være fortrolige og kun på engelsk. Alligevel er det med klarhed fremgået, at der er en lang række meget komplicerede juridiske fortolkningsproblemer. Blandt andet om hvordan denne mellemstatslige traktat præcist skal indplaceres og fortolkes i forhold til resten af EU-lovgivningen.

EU-parlamentet sat af

I og med at EU-parlamentet er sat ud på et sidespor og slet ikke skal godkende traktaten, kan man selvfølgelig sige, at det er mindre vigtigt, om vi MEP’ere har fattet konsekvenserne af indholdet.

Men det samme kan ikke siges om medlemmerne af de nationale parlamenter. Det er jo dem, som har magten til at vende tommelfingeren op eller ned i forhold til, om deres regering skal støtte denne traktat.

I fredags fik medlemmerne af det danske Europaudvalg en nat til at tage stilling til et fortroligt traktatudkast på engelsk. Det var åbenbart nok til, at et flertal kunne nikke ja til at give regeringen mandat til at forsøge at nå en aftale på det foreliggende grundlag.

Var der nogen, som sagde nikkedukker?

sorensondergaard.dk

Relaterede artikler