Tilmeld dig vores RSS feed
Filosofferne i Davos kan ikke ændre på, at kapitalen skal akkumu-lere og have mere, mens folkene ikke kan eller vil leve for mindre.
Det lykkes kun at få arbejdsgiverne til lommerne, hvis der lægges et maksimalt pres på treparts-forhandlingerne.
23. Maj
Vi får ikke bedre og mere livsduelige mennesker af at proppe masser af viden ind i hovederne på dem så tidligt som muligt.
22. Maj
VK-regeringens straf-politik viser sin effekt. Og den nye regering lægger med budget-loven op til, at det skal blive endnu værre.
18. Maj
Finanspagten overgiver beslutningsretten over Danmarks finanser til EU – for altid. Sig fra, kræv folkeafstemning NU!
18. Maj
Grækerne skal bankes på plads i et forsøg på at stoppe et lurende oprør. De kæmper en fælles kamp og fortjener vores solidaritet.
16. Maj
Tortur og løgn er en del af pakken, når man går i krig med verdens største krigsforbrydere. Den etisk korrekte Nato-krig findes ikke.
15. Maj
Uanset om regeringen kalder sig rød eller blå er man enige om, at syge og handicappede skal betale en større del af kriseregningen end andre mennesker.
12. Maj
Arbejdsgivernes brug af vikarer undergraver i ekspresfart de lønninger, som er aftalt i overenskomster.
10. Maj
På trods af, at S og SF kom til magten på løfterne om økonomisk kickstart, følger 2020-planen alligevel nedskæringsvejen.
09. Maj
Pudsigt at iagttage Søvndals jubel over Hollandes sejr, der blev grundlagt på modstand mod den EU-politik, som Danmark støtter!
08. Maj

Mens de filosoferer i Davos

I år var der kapitalisme-kritiske talere på elitens topmøde i Davos. Medierne har kunnet berette om en række oplæg, hvor det blev mere end antydet, at den kapitalisme, som vi kender, er ved at være færdig.

Men mens de sad og filosoferede over disse spørgsmål på en bjergside i Schweiz hang det amerikanske militærs avancerede kamphelikoptere, Black Hawk, over millionbyen Los Angeles på USA’s vestkyst. Militæret og politiet afholdt den første af en række fælles øvelser, som ifølge myndighederne selv skulle ruste militærets evne til at operere i byområder.

Faglige og folkelige aktivister samt de mange antikapitalister i hele Occupy-bevægelsen opfatter det som et budskab om, at man gør klar til en forestående krig mod befolkningen.

I Europa er modsætningen trukket lige så skarpt op – skarpest lige nu i lande som Grækenland, Spanien, Portugal... og Italien.

Kapitalismen med sit nyliberale markedsdiktatur i en EU-spændetrøje er tæt på at eksplodere – i hvert fald tæt på at kvæle en række lande og livsvilkårene for millioner.

Borgerlige og socialdemokratiske politikere forsøger med kapitalens pisk over nakken og med de store mediers velvillige hjælp at tegne et billede af, et demokratisk EU, der arbejder inden for sine traktater. Og at der er demokratisk valgte regeringer ved magten i landene samt at disse fører en »nødvendig« nedskæringspolitik.

Men der er slået grimme skår i den demokratiske facade i Grækenland og Italien med indsættelse af regeringer, der ikke har et folkeligt mandat. Disse regeringer er nok i stand til at vedtage de nedskæringer og privatiseringer, som dikteres fra Bruxelles og som bringer millioner af mennesker ud i direkte nød – som vi hører det fra Grækenland, hvor forældre afleverer deres børn til institutioner, fordi de ikke har mad at give dem.

Men at vedtage en lov eller udstede et dekret er ikke det samme som at befolkningen gør, som der bliver sagt. Tværtimod ser vi en protestbevægelse, der blokerer for mange af de økonomiske overgreb.

Men disse overgreb er »nødvendige« – for kapitalen. Det må man medgive de borgerlige politikere og hele slænget af EU-politikere. Derom lyver de ikke. Løgnen består i, at de påstår denne politik også er nødvendig for os... den brede, arbejdende og studerende befolkning. Det er den mildt sagt ikke!

Filosofferne i Davos kan ikke komme med trylleformularer, som ændrer på, at kapitalen skal akkumulere og have mere, mens folkene ikke kan eller vil leve for mindre. Derfor varmer de helikopterne op, mens vi bør have travlt med at skabe klarhed om perspektivet og enhed i kampen for velfærden og demokratiet.

Relaterede artikler