London rasler med sablen
Det kom som et chok for de fleste, da Argentina og Storbritannien kom i krig med hinanden om øgruppen Las Malvinas/Falklandsøerne i 1982. To vestlige lande i krig med hinanden! Mellem april og juni måned rasede militære kampe, som kostede omkring 650 argentinske og over 250 britiske soldater livet.
Konflikten blev udløst af et vaklende militærstyre i Argentina, som håbede at vinde popularitet i befolkningen. Men generalerne i Buenos Aires kalkulerede forkert. De forstod ikke, at den upopulære britiske premierminister Margareth Thatcher netop på dette tidspunkt kunne bruge og misbruge en sådan konflikt. Det britiske militær vandt en sejr og året efter faldt militærregeringen i Argentina, mens Thatcher vandt en jordskredssejr ved valget.
Argentina bekymrer sig i dag med rette over faren for en ny væbnet konflikt omkring øerne. Briterne har inden for de seneste uger sendt flådeenheder og fly til Sydatlanten... og dertil en uniformeret prins, som på den mest provokerende måde manifesterer kolonimagtens chauvinisme. Med erfaringen fra 1982 kan man forstå Argentinernes bekymring. Hvis de økonomiske interesser og brikkerne i det politiske puslespil passer sådan sammen er krig ikke udelukket. Man skal huske, at briternes store allierede, USA, for under to år siden genoprettede sin Fjerde Flåde, der med et hangarskib som centrum nu patruljerer i Den Mexicanske Golf og langs Sydamerikas kyster. Latinamerika, som i disse år forener og styrker sig på et antiimperialistisk grundlag, ser i øjnene, at et militært overgreb ikke kan udelukkes.
Konflikten om øgruppen Las Malvinas i Sydatlanten tæt på Argentina er næsten 200 år gammel. Lige så gammel som den argentinske stat, der vandt sin selvstændighed fra spansk koloniherredømme i starten af 1800-tallet. Argentina har naturligvis ret til fuld suverænitet over øerne og farvandet. Det brutal kolonialisme når briterne forsøger at argumentere for deres ret til øerne. Sagen ligger da også som én af 16 sager, som er under behandling ved FN’s komité for afkolonisering, hvor briterne er part i 10 af sagerne. Det kan kun gå for langsomt at få genoprettet historisk retfærdighed i denne sag.
Men har den britiske premierminister David Cameron ikke ret, når han siger, at øernes beboere skal bestemme, hvor de vil høre til? Nej!
For øernes indbyggere er ikke øernes oprindelige befolkning. Det er britiske kolonisatorer og nybyggere. På Vestbredden og i Vestsahara kaldes vi dem bosættere. Deres holdning spiller naturligvis ingen rolle juridisk. På Malvinerne burde de 2000 indbyggere af britisk afstamning blot glæde sig over det argentinske storsind, idet Buenos Aires lover at tage deres interesser positivt i betragtning når suveræniteten overgår til Argentina.
