Tilmeld dig vores RSS feed
Kurdere demonstrerer i København i februar 2011. Blandt parolerne er: Lad mit sprog, min kultur, mit hjemland og hele min eksistens være i fred! | Foto: Mette Kramer Kristensen

Frihed for Öcalan! Fred i Kurdistan!

Protestoptog 11. februar klokken 13 fra Tove Ditlevsens Plads.

KØBENHAVN – Den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalana har nu været isoleret i syv måneder. Abdullah Öcalans advokater har på ingen måder haft mulighed for at komme i kontakt med deres klient i de sidste syv måneder.

Abdullah Öcalan blev den 15. februar 1999 taget til fange og overladt til det tyrkiske regime i kraft af en international sammensværgelse, som ifølge flere politikere og menneskerettighedsorganisationer var en overtrædelse af såvel den nationale som den internationale love.

Derfor vil herboende kurdere protestere imod denne internationale komplot og isolationen mod kurdiske leder samt de aktuelle krigsforbrydelser mod kurderne i Tyrkiet.

Det sker med et protestoptog lørdag den 11. februar klokken 13 fra Tove Ditlevsens Plads til Rådhuspladsen.

Arrangørerne opfordrer os til at møde op og udvise solidaritet med kurderne – sammen kan vi gøre en forskel!

Under optoget taler præst Leif Bork Hansen, Tue Magnussen samt et folketingsmedlem fra Enhedslisten.

Arrangør er FEY-KURD, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark.

TID: 11. Feb. 13:00
STED: Tove Ditlevsens Plads, København