EU i undervisningen

I dag mødes Danmarks lærere til ekstraordinær kongres, hasteindkaldt efter voldsomme angreb på lærernes undervisningstid. Det sker samtidig med, at flere kommuner fyrer, har fyret eller planlægger at fyre folkeskolelærere.

Det er ikke mindst Kommunernes Landsforening, KL, der har »fortjenesten« af, at spareplanerne på folkeskolen er sat i system. Gennem det såkaldte »partnerskab om folkeskolen«, som 34 af landets kommuner indtil nu har indgået med KL, bliver kommunerne undervist i, hvordan og med hvilke argumenter de kan undergrave arbejdstidsaftalen og få bragt antallet af lærere ned.

Det er lykkedes ganske godt. I løbet af de to sidste budgetår er der sparet 1,2 milliarder kroner på folkeskolen. Der er fyret netto omkring 2000 lærere. Skulle antallet af lærere have fulgt med stigningen i elevtallet, ville der være 4300 flere lærere i arbejde end de 64.000, landets folkeskoler kan mønstre i dag.

Lærernes ekstraordinære kongres bliver altså indkaldt på et meget alvorligt grundlag, ikke mindst fordi regeringen bakker fuldstændig op om angrebene på lærerne.

»Regeringens tre centrale ministre på området – finansminister Bjarne Corydon, økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestager samt børne- og undervisningsminister Christine Antorini har tilkendegivet klar støtte til projektet,« skrev KL-formand Jan Trøjborg i sidste uge i et debatindlæg i Politiken.

Det blev bragt 31. januar, dagen efter det EU-topmøde, der godkendte et udkast til ny finanspagt. Er der nogen sammenhæng? Ja, det er der i høj grad.  Finanspagten handler om at stramme den økonomiske spændetrøje om EU-landenes offentlige budgetter og økonomiske politik. Og nedskæringerne på landets folkeskoler er i høj grad en konsekvens af en stramning, EU allerede har krævet af Danmark.

Den såkaldte genopretningspakke, der i 2010 førte til budgetloft og krav om nulvækst til kommunerne, blev gennemført efter krav fra EU, der krævede de offentlige budgetter »forbedret« med det, der svarer til 24 milliarder kroner inden udgangen af 2014.

Den situation, lærerne befinder sig i i dag, skyldes altså, at EU sparker til den danske regering, som via økonomiaftalerne sparker til KL, som via partnerskab for folkeskolen sparker til kommunerne – som nu sparker lærerne ud i arbejdsløshed for at opfylde EU’s sparekrav til de offentlige budgetter.

EU’s henstilling om nedskæringer for 24 milliarder kroner er i princippet en frivillig øvelse, som SRSF har overtaget fra VKO, selv om Danmark ikke kan blive straffet for at løbe fra henstillingen. Med finanspagten er det slut med frivilligheden. Nu skal sparekravene skrives ind i en uopsigelig og bindende lov –  der også vil gå forud for lærernes arbejdstidsaftale.