Tilmeld dig vores RSS feed
Forsamlingsfriheden gælder altså også i Danmark, Karsten Nonbo. Og den indbefatter, at man kan gå til demonstration uden at risikere at blive anholdt og skulle sidde på den frosne jord i flere timer.
Det lykkes kun at få arbejdsgiverne til lommerne, hvis der lægges et maksimalt pres på treparts-forhandlingerne.
23. Maj
Vi får ikke bedre og mere livsduelige mennesker af at proppe masser af viden ind i hovederne på dem så tidligt som muligt.
22. Maj
VK-regeringens straf-politik viser sin effekt. Og den nye regering lægger med budget-loven op til, at det skal blive endnu værre.
18. Maj
Finanspagten overgiver beslutningsretten over Danmarks finanser til EU – for altid. Sig fra, kræv folkeafstemning NU!
18. Maj
Grækerne skal bankes på plads i et forsøg på at stoppe et lurende oprør. De kæmper en fælles kamp og fortjener vores solidaritet.
16. Maj
Tortur og løgn er en del af pakken, når man går i krig med verdens største krigsforbrydere. Den etisk korrekte Nato-krig findes ikke.
15. Maj
Uanset om regeringen kalder sig rød eller blå er man enige om, at syge og handicappede skal betale en større del af kriseregningen end andre mennesker.
12. Maj
Arbejdsgivernes brug af vikarer undergraver i ekspresfart de lønninger, som er aftalt i overenskomster.
10. Maj
På trods af, at S og SF kom til magten på løfterne om økonomisk kickstart, følger 2020-planen alligevel nedskæringsvejen.
09. Maj
Pudsigt at iagttage Søvndals jubel over Hollandes sejr, der blev grundlagt på modstand mod den EU-politik, som Danmark støtter!
08. Maj

Demokratiske rettigheder

12. december 2009, aften. 944 personer sidder bundet sammen på Amagerbrogade. De har været låst fast i flere timer og flere af dem må sidde i deres eget pis på den frosne jord. De er mødt frem for at demonstrere for en bæredygtig og retfærdig klimaaftale sammen med 100.000 andre. Nu er de midt i Danmarkshistoriens største masseanholdelse.

Klip til januar 2012. Ingen af de 994 er blevet dømt for at have gjort noget som helst ulovligt. Tværtimod har først byretten og i onsdags også landsretten slået fast, at frihedsberøvelsen var ulovlig.

Danmarks politi er tilmed for første gang dømt for at krænke hele fire af de mest basale menneskerettigheder under anholdelsen: Demonstranterne blev udsat for tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling, fik knægtet deres ytringsfrihed og brudt deres ret frihed og til at forsamle sig.

En beskrivelse af politiets fremfærd, der måske ikke kommer som en overraskelse for de mange tusinder, der er blevet masseanholdt de seneste år, men som burde sende chokbølger igennem den lovgivende magt.

I stedet er det en helt anden slags bølger, som dommen sender igennem Folketinget: Hvis man vil demonstrere, må man tage med, at man kan risikere at blive anholdt og få sig en kold numse, og kan man ikke klare det, er man en sølle klynker, lød det i går fra Venstre-medlem af Retsudvalget, Karsten Nonbo. Han vil skærpe loven, så politiet ikke behøver at kunne skelne mellem »gamle fru Hansen og ham den skumle«, når de masseanholder en demonstration.

Menneskerettigheder er kun noget man behøver at bekymre sig om ude i den store verden, som folketingsmanden forklarede på P1!

Men forsamlingsfriheden gælder altså også i Danmark, Karsten Nonbo. Og den indbefatter, at man kan gå til demonstration uden at risikere at blive anholdt og skulle sidde på den frosne jord i flere timer.

En opgørelse fra Arbejderen viste sidste år, hvordan brugen af præventive masseanholdelser er eskaleret under VKO.

Det markerer et voldsomt skred i netop dén grundlovssikrede ret, at politiet i stadigt større omfang anholder politisk aktive udelukkende på et skøn af, hvad de måske kunne tænkes at ville gøre.

Med den såkaldte lømmelpakke fik politiet yderligere beføjelser, så masseanholdte nu kan frihedsberøves i 12 timer.

Det var den, der stod sin svendeprøve, den kolde nat i december.

Før valget lagde både S og SF op til at lømmelpakken skulle afskaffes, men efter landsrettens dom i forgårs var justitsminister Morten Bødskovs (S) udmelding mere uklar. Lad os håbe, at hele regeringen – i modsætning til Karsten Nonbo – husker vores demokratiske rettigheder, når pakken som lovet skal til gennemsyn i år.

Relaterede artikler