ACTA skal have kamp til stregen

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU

I torsdags den 26. januar underskrev EU-kommissionen og repræsentanter for 22 medlemslande den såkaldte ACTA-aftale (Anti-Counterfeiting Trade Agreement). Blandt de 22 EU-lande var Danmark. Men udover EU deltager også en række rige lande som USA, Canada, Australien, Singapore og Japan i aftalen.

Som navnet antyder, så er formålet med aftalen, at bekæmpe kopiprodukter samt at etablere fælles internationale bestemmelser for beskyttelsen af intellektuel ejendom og patenter, herunder også på nettet.

Umiddelbart lyder formålet måske meget tilforladeligt. Hvem bryder sig for eksempel om, at den gode og nærende tjekkiske øl, Budweiser, kan sælges under samme navn i form af noget usmageligt amerikansk pjask?

Men når det gælder ACTA-aftalen, så er der både noget galt med processen og med indholdet.

Skandaløs lukket proces

Når det gælder processen har den været skandaløs lukket. Blandt andet er den foregået udenom de almindelige globale institutioner som FN og WTO, som i det mindste på papiret er bundet til visse regler om åbenhed. For eksempel offentliggøres jævnligt aftaleudkast og der afholdes dialogmøder, når tilsvarende aftaler forhandles i FN’s »World Intellectual Property Organisation«.

Denne lukkethed har været voldsomt kritiseret. For eksempel underskrev flertallet af EU-parlamentarikerne – herunder mig – i foråret 2010 en skriftlig erklæring, hvori vi blandt andet krævede, »at Kommissionen straks bør gøre alle dokumenter vedrørende de igangværende forhandlinger offentligt tilgængelige«.

Men også indholdet er der noget helt galt med. Det store problem med ACTA er, at aftalen medfører, at beskyttelsen af personlige oplysninger samt ytringsfriheden på internettet kan blive undermineret.

Internetsider risikerer lukning

Aftalen pålægger landene at tildele private internetudbydere vidtgående beføjelser til at blokere eller lukke sites samt overvåge brugerne og videregive deres personoplysninger direkte til virksomheder, såfremt det påstås, at der er mistanke om en copyright-krænkelse.

Aftalen giver desuden rettighedshaverne vidtgående muligheder for, at kunne sagsøge påståede krænkere, men uden at tilvejebringe nogen former for modforholdsregler, der kan beskytte de retsforfulgte mod urimeligt misbrug. Det kan for eksempel være bloggere, som i kritisk øjemed gengiver reklamemateriale fra store firmaer.

Konsekvensen af ACTA er i værste fald, at regeringer – demokratiske eller ej – tildeler private virksomheder ret til at lege copyright-politi med beføjelser til at lukke sites alene på baggrund af mistanke og anklager. Det gælder for eksempel sites, som har medvirket til at starte det arabiske forår i lande som Tunesien og Egypten.

Endelige mener en del eksperter, at ACTA indeholder bestemmelser, som reelt pålægger landene, at hæve standarderne for håndhævelsen af patenter på for eksempel medicin. Det vil i så fald begrænse ulandenes adgang til den billige kopimedicin, som bruges til at behandle epidemier som hiv/aids og malaria.

Det siger derfor sig selv, at jeg i de kommende måneder vil forstærke min indsats for at sikre, at et flertal i EU-parlamentet afviser denne aftale, når den kommer til endelig afstemning, formentlig inden parlamentet holder sommerpause.

Derfor er det også med en vis undren, at jeg har set mig selv hængt ud på enkelte debatfora som én, der skulle støtte aftalen. Det skyldes formentlig, at dét, at mit navn overhovedet optræder på den ovenfor nævnte erklæring, som omhandler ACTA, har fået enkelte til at kortslutte, at så har jeg nok »underskrevet ACTA«. Det er selvfølgelig noget vrøvl, da erklæringen jo netop var en kritik af ACTA.

Fred være med det. ACTA er hul i hovedet. Og det ændres ikke af, at nogen af dem, som er imod ACTA, også har det!

sorensondergaard.dk