26 Apr 2018  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Ghettoblasteren

Blogs

Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter
Har blandt andet skrevet bogen New York & kampen for byen samt artikelserien "Byen som politisk platform" i Arbejderen.
Blogindlæg af Peter Schultz Jørgensen
søn. 15. apr - 2018
søn. 11. mar - 2018
søn. 18. feb - 2018
søn. 28. jan - 2018
søn. 07. jan - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 07. januar, 2018, 04:27:49

Ghettoblasteren

At skære et område ud i geografien og give et problem territorial årsag er helt galt. Det er samfundet – det samfundsmæssige system – der destillerer de sociale grupper i geografien.

Vi er netop gået ud af året med krudt og raketter og er på vej ind i det nye år med kugler, missiler og dynamit.

Her fra årsskiftet har Danmark udstationeret 200 soldater i Estland, op til den russiske grænser. Unge soldater skal være markører ved den fremrykkede NATO-grænse for at afskrække Rusland. Fødder på jorden ved man hvad er, det er mere tvivlsomt med de nye dyrt købte F35-kampfly, hvis flyveevne endnu er usikker.

Soldaterne har fået særlig træning, så de ikke kan havne i kontroversielle me-too-situationer – for eksempel i form af 'honey traps', som Rusland kan bruge til at kompromittere NATO.

Mens bunden bliver skubbet ud af byer som København og Aarhus, flytter den øvre middelklasse ind.

Soldaterne er ikke ubetinget begejstrede for udsendelsen: "Det er en skodmission. Det bliver ikke andet end øvelser, øvelser, øvelser", er en citeret for i soldaternes fagforenings medlemsblad. Flere soldater søger derfor ud af forsvaret: "Det er ikke ligefrem motiverende at skulle ligge og fryse i en eller anden estisk skov."

Til Berlingske udtrykker bataljonschef Steen Wegener sin forståelse: "Det er en helt naturlig reaktion fra de unge knægte, der jo vil ned og have erfaring og helst ud at slås. Det er knægte med dødsforagt, der gerne vil ud og have stemplet af at have været i kamp."

Men som Dronningen sagde i sin nytårstale: ”Det ene er ikke finere eller bedre end det andet, vi har brug for det hele og for os alle”. Og ikke ét kritisk ord om ’de fremmede’. Det var der til gengæld i statsministerens tale, 18 timer efter at klokkerne havde slået.

”Det går godt i Danmark” for ”vi har stor frihed til at leve vores liv, som vi vil. I respekt for fællesskabet” og ”Udlandet efterspørger vores varer” og ”Der er rift om det særlige, vi kan. For eksempel indenfor grønne løsninger.” Nåh da!

MEN så stod der ghetto på resten. ”Der er slået huller i Danmarkskortet.” Det er sket, ”fordi ghettoerne også sender fangarme ud på gaderne... Ind i skolerne ... Ned i kommunekassen ... Og ud i samfundet". Midlet er ’ghettoafvikling’ via blandt andet at ”bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder.”

Roden til denne mistrøstighed er ”årtiers slappe udlændingepolitik”. Der ér problemer, det er der. Socialdemokratiet sad på hænderne, da det kunne være undgået. De skulle have lyttet til folk på gulvet, der udtrykte deres bekymringer over, hvad de oplevede på arbejdspladser og i de sociale systemer.

Siden har først Dansk Folkeparti, så Venstre og nu også Socialdemokratiet selv kunnet slå plat på de seriøse problemer i forhold til nogle af de nye folk, der er kommet til landet.

At skære et område ud i geografien og give et problem territorial årsag er helt galt. Det er samfundet – det samfundsmæssige system – der destillerer de sociale grupper i geografien.

Kort før nytår kunne Ugebrevet A4 fremlægge dokumentation for, at mennesker, der lever af offentlige ydelser som kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, bliver presset ud af byer som København og Aarhus. I 2016 flyttede 7259 på offentlige ydelser fra København, mens blot 2536 flyttede til byen.

Bliver det ved, "så bor der kun folk i København med arbejde og høje uddannelser", kommenterede Lollands S-borgmester Holger Schou Rasmussen.

Mens bunden bliver skubbet ud af byer som København og Aarhus, flytter den øvre middelklasse ind. De mest velstillede samler sig i kommuner som Gentofte, Lyngby og Hørsholm, hvorfra de har fangarme til parallelle skatteøer som Panama, Barbados, Luxemburg med videre. En reel løsning kræver probate midler på mange felter.

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

26. apr. 2018 - 08:17
25. apr. 2018 - 17:30
25. apr. 2018 - 08:54
25. apr. 2018 - 08:34
20. apr. 2018 - 08:52
20. apr. 2018 - 08:51