18 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 2 °C

En lærer går til bekendelse

Blogs

Jeanette Sjøberg
Næstformand i Ballerup Lærerforening
Født i 1969. Arbejdet som lærer i 20 år. Valgt til kredsstyrelsen i Ballerup Lærerforening i 2008. Næstformand siden 2010. Hovedstyrelsesmedlem i DLF siden oktober 2012.
Blogindlæg af Jeanette Sjøberg
tir. 22. aug - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 22. august, 2017, 06:00:16

En lærer går til bekendelse

Uddannelsespolitikken kan ikke alene løse manglen på faglært arbejdskraft. Det forudsætter, at der også sker forbedringer af den førte arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik.

Alle råber på flere faglærte for tiden og forskellige analyser viser, at der vil mangle et sted mellem 40.000 og 70.000 faglærte i 2025. Et alvorligt problem i det danske samfund og for arbejdsmarkedet, og det bliver kun mere alarmerende, når man ser forskellige interesse- og arbejdsgiverorganisationers forslag til, hvordan udfordringen skal løses.

Den førte arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik har påvirket mange faglærte jobs i en mere usikker og utryg retning.

Stort set alle foreslår, at hvis vi ændrer lidt i folkeskolen og på erhvervsskolerne, så skal problemet nok løse sig af sig selv, men komplekse problemer løses ikke med et snuptag og tendensen med, at uddannelsespolitikken skal løse alle samfundets problemer er ved at køre af sporet.

Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor flere unge ikke tager en erhvervsuddannelse, når der tidligere i Danmark har været stærke traditioner for bygningshåndværkere, produktions- og servicearbejdere. Det spørgsmål har jeg stillet mig selv som lærer, da lidt selvransagelse er et godt sted at starte.

Som udskolingslærer i en lang årrække har jeg haft medindflydelse på elevernes viden og valg, når de skal træffe den vigtige beslutning om uddannelse og erhverv. Jeg har gennem årene set tendensen med at gymnasievejen er blevet det sikre valg, som de fleste foretrækker, for denne vej på den lysegrønne gren fører både til ungdommeligt fællesskab, fælles normer og udsætter det endelige uddannelsesvalg.

Når elever har haft evner til både at vælge erhvervsuddannelse og gymnasiet, har jeg kigget ud af skolens vinduer og set ind på et arbejdsmarked, hvor både erhvervsuddannelsernes status og arbejdsvilkår desværre har været udsat for store forandringer de sidste 10-15 år. Schengenaftale, social dumping, udlicitering, forringet arbejdsmiljø, hævet pensionsalder, manglende praktikpladser, faldende anerkendelse, forkortet dagpengeperiode, sygedagpenge- og førtidsreformer osv. Med andre ord har den førte arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik på forskellig vis påvirket mange faglærte jobs i en mere usikker og utryg retning.

Folkeskolens vigtigste formål er at sikre eleverne viden og kundskaber samt at danne dem til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Skolen skal forberede eleverne til hele livet og ikke kun til arbejdslivet. Dette har jeg altid stræbt efter, men hånden på hjertet har jeg nok rådet elever til at vælge den vej, hvor de kan finde den mest trygge og sikre fremtid.   

Det er ganske fornuftigt at ændre skolen fra et ensidigt fokus på det boglige til at indeholde flere håndværksmæssige, æstetiske og kreative udfoldelsesmuligheder, men troen på at dette alene vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse er for enfoldigt. De unge kigger også ud af skolens vinduer, og der skal ligeledes ske en markant ændring af arbejdsmarkedet, hvis vi vil have dem til at ændre deres valg.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

15. dec. 2017 - 08:56
15. dec. 2017 - 08:50
15. dec. 2017 - 08:44
15. dec. 2017 - 08:32
15. dec. 2017 - 08:15
15. dec. 2017 - 08:06