18 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 2 °C

Befri kommunerne

Blogs

Henrik Herløv Lund
Økonom, cand.scient.adm.
Uddannet som økonom (cand.scient.adm.) fra Roskilde Universitet og har blandt andet undervist i økonomi ved Danmarks Forvaltningshøjskole. Var medlem af Den Alternative Velfærdskommission 2004-2009. Skriver også for Kritisk Debat, Modkraft.dk, Politiken og Information.
Blogindlæg af Henrik Herløv Lund

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 24. november, 2017, 08:00:34

Befri kommunerne

Skal borgernes og de nyvalgte kommunalpolitikeres ønsker om bedre velfærd kunne opfyldes, er det nødvendigt at frigøre kommunerne fra regeringens økonomiske spændetrøje.

Under valgkampen har kommunalpolitikere landet over kappedes om bud på forbedringer i den kommunale service. Og der ER under alle omstændigheder et stærkt behov for genopretning af velfærden og den kommunale service efter skiftende regeringers sparepolitik det seneste ti-år.

Udgangspunktet for den kommende fire-årige periode for de nye kommunalbestyrelser handler ikke om, at man får mange penge at gøre godt med, men at man skal ud og spare.

Men ser man på VLAK-regeringens planer, er det ikke forbedringer af velfærdsservice, som ligger i kortene, men fortsatte nedskæringer for at gøre plads til skattelettelser.

Ifølge regeringens 2025 plan skal der i den nye kommunale valgperiode ske en drastisk reduktion i midlerne til offentligt forbrug til velfærdsservice, idet realvæksten her i gennemsnit skal reduceres til 0,3 procent årligt, hvilket er mere end en halvering i forhold til gennemsnittet for perioden 2008 til 2017 og mindre end 20 procent af, hvad realvæksten var i det offentlige forbrug i gennemsnit fra 2002 til 2007.

Da kommunerne leverer en stor del af den offentlige service, betyder en så lav realvækst for det samlede offentlige forbrug en tilsvarende snæver ramme fra regeringens side for den kommunale økonomi i den kommende valgperiode. Hvilket da også var, hvad finansminister Kristian Jensen allerede i sommers gennemtrumfede i kommuneaftalen for 2018.

Udgangspunktet for den kommende fire-årige periode for de nye kommunalbestyrelser handler således ikke om, at man får mange penge at gøre godt med, men tværtimod om, at man ifølge regeringen skal ud og spare.

Oveni besparelserne i de meget snævre udgiftsrammer kommer, at kommunerne de seneste år IKKE engang har fået lov til at udnytte kommuneaftalernes rammer fuldt ud, men gennem regeringens sanktionssystem, indeholdt i budgetloven, er blevet presset til at spare yderligere i forhold til, hvad de kunne have brugt.

De skrappe økonomiske sanktioner låser kommuner og regioner fast i underforbrug år efter år. Fra 2011 til 2015 har merbesparelserne i kommunerne i forhold til det budgetterede sammenlagt været omkring 25 milliarder kroner. Penge, der kunne gå til velfærd, men ikke er anvendt

Resultatet har været, at en kraftig reduktion i den offentlige beskæftigelse, der siden 2010 er faldet med mellem 25.000 og 35.000, heraf langt størstedelen i kommunerne. Fortsættes VLAK's rammestyrings- og sanktionspolitik på 0,3 procent om året for det offentlige forbrug, vil det betyde, at den offentlige beskæftigelse i 2025 yderligere vil blive reduceret med 13.000 færre offentligt fuldtidsbeskæftigede. Hertil kommer så yderligere stillingsreduktioner på grund af merbesparelserne. En opskrift på fortsat forringelse af den kommunale service

Skal borgernes og de nyvalgte kommunalpolitikeres ønsker om bedre velfærd kunne opfyldes, er det således nødvendigt at frigøre kommunerne fra regeringens økonomiske spændetrøje.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

15. dec. 2017 - 08:56
15. dec. 2017 - 08:50
15. dec. 2017 - 08:44
15. dec. 2017 - 08:32
15. dec. 2017 - 08:15
15. dec. 2017 - 08:06