28 Jun 2017  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Dankortet på børsen

Blogs

Frank Aaen
Økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen
lør. 24. jun - 2017
fre. 03. feb - 2017
fre. 25. nov - 2016
fre. 23. sep - 2016

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 23. september, 2016, 10:04:50

Dankortet på børsen

Frem til 2005 var Dankortet gebyrfrit. Desværre blev den samfundsnyttige ordning ødelagt af en borgerlig regering, der gjorde en stor del af pengeformidlingen til noget, der kunne tjenes penge på.

Nets, der ejer Dankortet og driver Betalingsservice, e-boks og NemId, er på vej på Børsen. Selskabet blev i marts 2014 solgt af bankerne og Nationalbanken til to amerikanske kapitalfonde, Advent og Bain, samt ATP (5 procent). Prisen var 17 milliarder kroner, men nu vurderes værdien at være det dobbelte: Over 30 måske 40 milliarder kroner. Det er en enorm profit, ejerne står til at score på bare 2½ år. Mere end Goldman Sachs har scoret på Dong.

Pengeformidling har historisk været et statsligt anliggende, det bør det blive igen.

Og som i Dong står direktørerne til at tjene millioner. Topchefen, Bo Nilsson, står angiveligt til en fortjeneste på 350 millioner kroner. Det samlede lag af topledere står til at tjene mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner. Det er ekstreme fortjenester, de får i de kredse.

De enorme profitter kommer kunderne selvfølgelig til at betale, når de køber i butikkerne eller bruger bankerne. Frem til 2005 var Dankortet gebyrfrit. Det var en god forretning for både kunderne, butikkerne og bankerne. Bankerne drev Dankortet, men sparede samtidig en masse penge, fordi de kunne nedlægge filialer og undgå at håndtere en masse kontanter.

Desværre blev den samfundsnyttige ordning ødelagt af en borgerlig regering, der tillod indførslen af et gebyr, og dermed gjorde en stor del af pengeformidlingen til noget, der kunne tjenes penge på. Gebyret betales formelt af butikkerne, men selvfølgelig ender regningen hos kunderne. Nets bruger også Betalingsservice som malkeko.

Betalingsområdet forandres. Mobiltelefonen bruges mere og mere, når vi køber ind, og liberalisterne roser, at der kommer mere konkurrence. Men uanset, hvem der driver de forskellige betalingsformidlinger, er en ting sikker: De søger alle at score kassen. Prisen for aktier i Nets afspejler investorernes tro på, hvor store overskud Nets kan få via deres store andel på betalingsmarkedet. Prisen for aktierne skal forrentes. Og skulle for eksempel Danske Bank vinde ind på markedet via MobilePay, er det igen kunderne, der kommer til at betale, bare til en anden pengekasse.

Enhedslisten har mange gange foreslået, at Dankortet skulle overtages af Nationalbanken, og blive en del af den pengeformidling, Nationalbanken i forvejen står for – gratis for forbrugerne.

Det er måske ikke så realistisk et krav i dag (dyrt, hvis det skal betales efter grundlovens regler), men en anden ting er realistisk: Markedet for betalinger kan reguleres så detaljeret, at ingen, Nets eller andre, kan udnytte et monopol og placering på markedet til tjene de forventede profitter. Så kan Nets måske overtages for en rimelig pris.

Ellers kan Nationalbanken oprette eget betalingskort m.m. Hvis ikke banken skal tjene milliarder som Nets, kan den nemt udkonkurrere andre kort. Pengeformidling har historisk været et statsligt anliggende, det bør det blive igen.

Nyeste: Idekamp

Nyeste: Kultur