18 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 2 °C

Rockersærlov – nu også for flygtningebørn

Blogs

Ane Søegaard
Formand for Frederiksberg Lærerforening
Født 1971 og uddannet lærer fra Skårup Statsseminarium i 1996. Arbejdede som lærer på Langeland, i København og på Frederiksberg mellem 1996 og 2001. Var arbejdsmiljørepræsentant og medlem af klubbestyrelsen på Tre Falke Skolen på Frederiksberg mellem 2001 og 2006 og blev i 2006 næstformand for Frederiksberg Kommunelærerforening, i dag Frederiksberg Lærerforening. Blev i 2008 formand for samme og har desuden været medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening.
Blogindlæg af Ane Søegaard

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 05. juli, 2016, 17:04:57

Rockersærlov – nu også for flygtningebørn

Et flertal i Folketinget har vedtaget, at flygtningebørn ikke har samme ret til undervisning som andre børn.

Kan du huske, da rockerloven blev vedtaget i 1996? Den gav politiet særlige bevillinger på en række områder at forhindre rockerne i at opholde sig i de såkaldte "rockerborge".

Det er de varme, professionelle hænder, der efterspørges på skolerne. Professionelt nærvær.

Den gang var juristerne principielt "oppe i det røde felt". Også rockernes grundlovssikrede rettigheder skulle sikres.

Argumenterne for tilhængerne af særloven var, at rockerne udgjorde en særlig sikkerhedsrisiko for andre danske borgere.

Flygtningebørn diskrimineres

Nu har et flertal i Folketinget, med blandt andre Venstre som "designer" så vedtaget endnu en særlov, nemlig en særlov for flygtningebørns ret til undervisning. Den går i al sin korthed ud på, at klasseloftet i modtagelsesklasserne hæves fra 12 til 18 elever, og den tilladte aldersforskel i klasserne fra tre til fem år.

For det andet får kommunerne mulighed for at oprette et "nyt særligt tilbud til udenlandske børn", som ikke skal leve op til folkeskoleloven.

Det betyder i realiteten, at den enkelte kommune selv kan bestemme, hvilken type af undervisning, flygtningebarnet skal have. Dermed er flygtningebørn ikke sikret de samme rettigheder som andre børn i den danske folkeskole, nemlig retten til en undervisning som giver det enkelte barn den nødvendige støtte. For eksempel kan de nye flygtningebørn sendes direkte ud i normalklasserne, uden forudgående danskundervisning og uden de fornødne støtteforanstaltninger.

Som en lærer forleden udtrykte det: "Vi kan vælge at investere i fremtidens velfærd og sørge for at få nogle veluddannede børn, eller vi kan vælge at producere tabere, der skal på kontanthjælp."

Inklusionsnedtur XL

Med særloven får lærerne en inklusionsopgave i XL-udgave. En (arbejdsmiljø-)opgave, den enkelte lærer i normalklassen kommer til at stå med - et problem som eksporteres direkte ned til klassens øvrige elever og til flygtningebarnet.

Lærere, der i forvejen arbejder hårdt og målrettet for at efterleve undervisningens faglige mål i en klasse med 25 andre børn, vil have en nærmest umulig opgave i at undervise en elev, som for eksempel ikke taler dansk eller som er voldsomt traumatiseret af krig og/eller sin flugt.

Undervisningsministeren vil løse problemet ved at sende flere konsulenter ud på skolerne - men opgaven skal primært sikres ved at ansætte flere lærere til klasserne. Det er de varme, professionelle hænder, der efterspørges på skolerne. Professionelt nærvær.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

15. dec. 2017 - 08:56
15. dec. 2017 - 08:50
15. dec. 2017 - 08:44
15. dec. 2017 - 08:32
15. dec. 2017 - 08:15
15. dec. 2017 - 08:06