Finanspagten vil presse lønnen

Når EU’s kommende finanspagt ikke direkte nævner noget om velfærd og overenskomster, hvorfor skal fagbevægelsen så overhovedet forholde sig til den?

Det spørgsmål stillede Enhedslistens EU-arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, på mandagens paneldebat på Christiansborg, arrangeret af Fagbevægelsen mod Unionen, om »velfærd, økonomi og faglige udfordringer ved EU’s nye finansstyring«.

Finn Sørensen kom selv med svaret:

– Det skal fagbevægelsen, fordi finanspagten, sammen med de øvrige EU-tiltag til stram økonomisk styring af EU-landenes økonomi, betyder pres på lønningerne og beskæring af velfærden.

– Finanspagten binder os til nye stramme regler og permanent lovgivning, hvor EU-domstolen kommer til at bestemme. Alt sammen for at få »styr på økonomien«. Men det vil betyde, at arbejdsløsheden vil vokse endnu mere. Allerede nu er 110 millioner mennesker i EU truet af fattigdom, sagde Finn Sørensen.

Afbud til debatten

Paneldebatten, der skulle have både fagforeningsledere og politikere i panelet, blev lidt begrænset af, at Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører for de Radikale, og Lisbeth Bech Poulsen, EU-ordfører for SF, begge havde meldt afbud til den aftalte debat.

Dermed var der kun socialdemokraternes medlem af EU-parlamentet, Ole Christensen, til at repræsentere regeringspartierne. Og han var oppe imod hårde odds fra en sal fyldt med især faglige tillidsfolk.

Dertil kom at politiker-panelet, foruden ham selv og Finn Sørensen, bestod af Søren Søndergaard, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, og Asbjørn Wahl, formand for den norske organisation Alliansen for Velferdsstaten.

Efterlønnen skal afskaffes

Finanspagten skal ses i sammenhæng med europluspagten, som binder den til enhver tid siddende regering til at holde lønningerne i ro, og til den såkaldte sixpack, som indfører stram EU-kontrol af landenes finanslove, påpegede Søren Søndergaard.

– Vi fik sidste år en prøve på, hvad det betyder for de enkelte lande. Her fik medlemslandene i alt 105 henstillinger fra EU-kommissionen til deres finanslove. Danmark fik fire. En af de fire hed: »Efterlønnen skal afskaffes«.

– Da henstillingen skulle vedtages på rådsmødet af de 27 lande, blev det ændret til, at efterlønnen skal udfases i henhold til den lovgivning, der i mellemtiden var vedtaget i Danmark, forklarede Søren Søndergaard.

– Det blev officiel EU-politik, samtidig med at S, SF og Enhedslisten gik til valg på, at efterlønnen ikke skulle afskaffes.

– Den her aftale om efterlønnen var ikke en aftale, som EU indgik med Lars fra Græsted. Nej, EU indgår ikke aftaler med Lars fra Græsted. EU indgår aftaler med Danmark. Det er noget, som binder den danske regering, understregede Søren Søndergaard.

– Og denne her finanspagt vil binde den til enhver tid siddende regering til en økonomisk politik, som vil betyde nedskæringer på de offentlige budgetter – ellers kan vi ikke overholde de krav, pagten stiller op. Vi skal gøre det ved at vedtage en lov, som Tysklands forbundskansler Angela Merkel har understreget vil være bindende og gælde i al fremtid for alle kommende regeringer, forklarede Folkebevægelsens EU-parlamentariker.

Utæmmet marked

Socialdemokraten Ole Christensen lagde ud med at erklære sig enig i, at det var aktørerne på finansmarkederne, der har »sat os i det rod, vi står i for øjeblikket«.

– Det var spekulanterne, der spekulerede bagdelen ud af bukserne for vores penge. Og Danmark er et af de lande, hvor der spekuleres mest. Vi ligger nummer ni i verden, når det gælder handel med valuta. Der handles for 120,5 milliarder dollar om dagen i Danmark – mere end i for eksempel Tyskland, forklarede Ole Christensen sine tilhøre.

Kirsten Anette Christensen fra Folkebevægelsens faglige udvalg ville gerne høre, hvordan politikerne vil tæmme »det finansmarked, der er gået fuldstændig bananas«

Det fik Asbjørn Wahl, der tidligere havde holdt et omfattende indlæg om følgerne af den økonomiske styring i EU, på banen.

– Da vi ikke kan skrue tiden tilbage til 70’erne, hvor der var en stærk kontrol af kapitalens bevægelser tværs over landegrænserne, er den eneste reelle mulighed en nationalisering af bankerne, mente Asbjørn Wahl.

Aktieoptioner

Også Ole Christensen erkendte , at det er en svær opgave at tæmme finansmarkederne, også fordi meget af handelen med kapital og valuta i dag foregår digitalt.

Han havde selv oplevet sit eget forslag om forbud mod aktieoptioner til bankdirektører blive kørt gennem EU-parlamentets maskineri, fortalte han.

– Jeg fik forslaget igennem i beskæftigelsesudvalget Der var kun tre superliberale, der stemte imod. Men desværre går det i EU-systemet videre til Økonomiudvalget. Og her blev det ændret  til, at de måtte få 50 procent af deres løn udbetalt i aktieoptioner, forklarede Ole Christensen.

Muhamed og bjerget

Kan bjerget ikke komme til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget, lyder et kendt ordsprog.

Og kan man ikke styre finansmarkederne, kan man i det mindste styre de offentlige finanser, som finanskrisen har undergravet, så finansmarkederne igen kan få tillid til os, mente Ole Christensen.

– Jeg synes, det er helt okay, at der skal være styr på økonomien rundt omkring i Europa, Vi må jo erkende, at det er derfor, at euroen er presset, og at markederne begynder at overfalde de enkelte lande på grund af, at deres budgetunderskud er presset og deres gæld er presset, sagde Ole Christensen.

– Så vi må sige, at derfor er der behov for at få hold på økonomien. Ellers er der stor risiko for, at euroen bukker under, advarede den socialdemokratiske EU-parlamentariker.

Solidaritet med grækerne

Men det skal i hvert fald ikke være den græske befolkning, der skal betale, for det er ikke den almindelige grækers skyld, at Grækenland er havnet der, hvor landet er i dag, mente han.

– Tværtimod skal vi vise solidaritet overfor den græske befolkning, understregede Ole Christensen.

Det fik Finn Sørensen op ad stolen:

– Ole, du siger, at den almindelige græker ikke har skabt krisen, og at vi skal vise solidaritet med den græske befolkning. Men det er da en mærkelig form for solidaritet, EU viser her med krav om at afskaffe overenskomster og sænke lønningerne. Hvori består solidariteten i den EU-styring af økonomien, der sker her?

Politiker-panelet nåede således ikke til enighed om, hvorvidt det er det offentlige, der skal diktere hvordan finansmarkedet skal styres, eller om det er finansmarkedets krav, der skal styre de offentlige finanser — nu også via den nye traktat om finanspagten.