AC foreslår fem års lønstop

Gymnasielærere og andre akademikere skal ikke have lønstigninger de næste fem år, og de skal heller ikke have nye overenskomster i perioden.

Sådan lyder det seneste udspil fra toppen af dansk fagbevægelse, der i disse dage har travlt med at komme med forslag, som den mener kan komme i spil ved de kommende trepartsforhandlinger.

– Vi har en konkurrenceevne over for Tyskland og Sverige, der er af h til, for at sige det rent ud. Alle kan sige sig selv, at de træer ikke kan blive ved med at vokse ind i himlen. Derfor kan jeg godt forestille mig, at vi laver en aftale om for eksempel en femårig overenskomst næste gang, og at vi så aftaler en nulløsning på lønnen, siger forslagsstiller Erik Jylling til Jyllands-Posten.

Han står i spidsen for Akademikernes Centralorganisation (AC), der repræsenterer godt 200.000 medlemmer ansat på det private og offentlige arbejdsmarked.

Erik Jylling forklarer, at forslaget skal omfatte alle på arbejdsmarkedet, men stiger lønnen på det private arbejdsmarked skal de offentligt ansatte også have mere i løn.

Magistrene imod

Udmeldingen kommer bag på Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening, én af AC’s 26 medlemsorganisationer.

– Udtalelserne i Jyllands-Posten er højst overraskende og må alene være et udtryk for Erik Jyllings personlige holdning. Det er ikke udtalelser, som har været genstand for drøftelse i AC’s forhandlingsudvalg eller bestyrelse, og er således ikke udtryk for et forhandlingsmandat, siger Ingrid Stage og tilføjer:

– En femårig OK-periode uden lønkrav er ikke blandt de krav, DM fremsender. Den melding er vi ikke enig i.

Gymnasielærerne hører til blandt de akademikere, der har de laveste lønninger. Medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening, en anden af AC’s medlemsorganisationer, hopper da heller ikke af begejstring over forslaget fra Erik Jylling.

– Vores sidste overenskomst i 2011 var en minusoverenskomst, der betød et reallønsfald for gymnasielærerne i to år, siger Helene Caprani, gymnasielærer og tillidsrepræsentant på Midtsjællands Gymnasieskoler, et mellemstort gymnasium.

Hun tror, det bliver svært at overbevise kollegerne om, at de ikke skal have lønstigninger fem år frem.

– De penge, vi ikke fik ved de centrale forhandlinger, skal vi som tillidsrepræsentanter hente hjem bagefter ude på de enkelte arbejdspladser. Det er ikke lykkedes alle steder, siger Helene Caprani til Arbejderen.

Nej til endnu en minus-OK

Skal lønnen og mulighederne for at gennemføre centrale overenskomstforhandlinger stå stille i fem år, forudser hun derfor mange lokale »slagsmål« mellem lærere og ledelse, men også store forskelle fra gymnasium til gymnasium.

– Med den krise vi har i øjeblikket, er det uacceptabelt at snakke om lønstop og en overenskomstperiode på fem år. Jeg mener, overenskomstperioden skal være på maks to år, som den er nu. Ingen kan se længere frem end to år, hvis det endda er muligt, lyder det fra den sjællandske gymnasielærer.

I november måned sidste år var hun sammen med tillidsvalgte kolleger fra resten af landet. De var enige om, at en minusoverenskomst lægger et enormt pres lokalt, og der var absolut ingen, der talte for endnu en minusoverenskomst, forklarer hun.

– Det er ikke lønmodtagernes ansvar, hvor pengene skal komme fra. Det er politikernes, lyder det fra Helene Caprani, der anbefaler politikerne at kigge på de banker, der i 2011 trods krisen kunne præstere et kæmpe overskud.

Solidarisk lønpolitik

Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, synes, at fem år er lang tid uden mulighed for at forny overenskomsterne. Men en fire-årig overenskomst med en midtvejsforhandling vil han ikke afvise.

Formanden for FOA afviser heller ikke AC-formandens forslag om at holde lønnen i ro i en årrække for at øge Danmarks konkurrenceevne. En betingelse er dog, at lønstigninger bliver vekslet til andre forbedringer, »der virkelig rykker«, som Dennis Kristensen udtrykker det.

– Men krisetider kalder i den grad på solidarisk lønpolitik. Derfor vil det være oplagt at videretænke akademikernes forslag til en løsning, hvor de højestlønnede, der bedst kan tåle stilstand i lønnen, holder igen, mens de lavtlønnede, der dårligst kan undvære, sikres en bevarelse af reallønnen. En sådan løsning ville der være perspektiv i, mener Dennis Kristensen.

Trepartsforhandlingerne begynder, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet.