Sådan vil EU styre Danmarks økonomi

Mandag den 30. januar vedtog EU's stats- og regeringschefer en helt ny traktattekst, der opretter en finanspagt for de lande, der skriver under på traktaten.

Den danske regering har meddelt, at den vil arbejde for at, vi »så vidt muligt« tilslutter os hele traktaten og agter at underskrive den på EU-topmødet den 1. marts.

Dermed bliver Danmark fuldt integreret i den omfattende stramning af den økonomiske styring af EU-landene, som EU har gennemgået indenfor kun et år.

Mere vidtgående

Traktaten indfører en mere vidtgående styring af traktatlandenes finanspolitik og samfundsøkonomi, end den udvidede og opstrammede EU-styring, som den såkaldte sixpack allerede har indført.

Sixpack’en blev vedtaget i oktober sidste år og trådte i kraft den 13. december.

Finanspagten går også i både indhold og juridisk gyldighed langt ud over bestemmelserne i europluspagten, som Danmark også har underskrevet, og som trådte i kraft ved årsskiftet.

Finanspagten vil træde i kraft måneden efter, at 12 eurolande har ratificeret den, dog senest 1. januar 2013.

Lex Danmark

En særlig paragraf i traktaten gør det muligt for Danmark at underskrive og dermed tilslutte sig traktaten uden formelt af afskaffe euro-undtagelsen. Danmark får også mulighed for til en vis grad at beslutte, hvilke af traktatens bestemmelser, der skal gælde for Danmark.

Regeringens jurister skal nu bedømme, hvor langt man kan gå uden at komme i konflikt med euro-forbeholdet og Grundlovens paragraf 20, der kræver enten fem sjettedels flertal i Folketinget eller en folkeafstemning for at indgå mellemstatslige traktater, der afgiver dansk suverænitet.

Øget EU-styring

For at forstå den nye finanspagt-traktats fulde betydning er det nødvendigt at se på den øgede økonomiske styring af EU-landenes økonomi, som det seneste års EU-lovgivning har budt på.

På de følgende sider gennemgår vi denne lovgivning og sætter finanspagten ind i dette perspektiv.

 

1999: Stabilitets- og vækstpagten

Selv om Danmark ikke er med i eurozonen, er vi underlagt stabilitets- og vækstpagten, der blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft ved overgangen til tredje fase af ØMU’en den 1. januar 1999.

Stabilitets- og vækstpagten pålægger alle EU-lande en grænse for underskud på de offentlige budgetter på højst tre procent af bruttonationalproduktet, BNP, og en offentlig gældsgrænse på højst 60 procent af BNP.

Pagten indeholder også budgetovervågning af alle EU-lande. Den pålægger eurolande at udarbejde et årligt »stabilitetsprogram« for finanspolitikken og den økonomiske politik, som opfylder pagtens krav.

Ikke-eurolande - som Danmark - skal udarbejde lignende programmer, som kaldes konvergensprogrammer (konvergens = samordning).

Lande, som ikke opfylder kravene, bliver underlagt pagtens procedure for »uforholdsmæssigt store underskud«, som for eurolande også indbefatter bøder, hvis man ikke retter op på underskuddene indenfor en vis tidsramme.

24 ud af de 27 EU-lande er i dag – på grund af krisen – underlagt denne procedure. Danmark blev det i 2010. Vi har fået en henstilling om varigt at forbedre de offentlige finanser med mindst 24 milliarder kroner inden udgangen af 2013.

Det sker blandt andet via den såkaldte genopretningspakke, som blev vedtaget i 2010 i af VK-regeringen, og som den nuværende regering i store træk fastholder.

Pakken indeholdt blandt andet forringelser af dagpengedækningen (halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og fordobling af optjeningskravet).

 

2009: Lissabontraktaten

Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 1. december 2009, blev stabilitets- og vækstpagtens grænser for medlemslandenes underskud og gæld skrevet ind i EU's traktatgrundlag via en særlig protokol.

EU-kommissionen fik samtidig øgede beføjelser til at kontrollere medlemslandenes finanspolitik, og ret til at foreslå henstillinger til, hvordan medlemslandene skal tilrettelægge deres finanslov og økonomiske politik.

Henstillingerne skal godkendes i EU’s mininisterråd, men i praksis bliver EU-kommissionens forslag altid vedtaget.

 

2011: Sixpack

Sixpack'en er seks EU-love, endeligt vedtaget på et EU-topmøde i november 2011, til ikrafttræden 13. december samme år. De omfatter:

1. Stramning af stabilitets- og vækstpagtens budgetovervågning og koordinering af den økonomiske politik, herunder skærpet procedure for uforholdsmæssigt store underskud og skærpede sanktioner (for eurolande):

Det er ikke længere kun underskud på de offentlige budgetter (højst tre procent af bruttonationalproduktet, BNP), men også den offentlige gældssætningen (højst 60 procent af BNP), der kan udløse en genopretningsprocedure, hvor der kan falde bøder.

Samtidig er grænsen for, hvornår man bliver underlagt underskudsproceduren, strammet op: Det er nu nok, at underskuddet, renset for midlertidige udsving, overstiger en procent over en toårig periode.

2. EU-kommissionen udarbejder henstillinger om sanktioner (deponering eller bod på 0,2 procent af landets BNP). De anses som vedtaget i Rådet, hvis det ikke inden ti dage kan mønstre et kvalificeret flertal imod (mindst 55 procent af medlemsstaterne, som repræsenterer mindst 65 procent af EU-landenes befolkninger).

3. Som noget nyt indfører sixpack’en også  overvågning af samfundsøkonomiske (makroøkonomiske*) ubalancer. Herunder en procedure for korrektion af ubalancerne – med bøder for eurolande, der ikke straks retter ind. Og økonomiske sanktioner via tilbageholdt EU-støtte fra og med EU’s nye budgetramme fra 2014 (se stabilitets- og væktspagten)

Det er altså ikke længere kun ubalancer på de offentlige budgetter, der er under overvågning, men selve samfundsøkonomien. Det sker ved at opstille en »resultattavle« for det enkelte EU-land, med vejledende grænseværdier for det enkelt land, som det skal holde sig indenfor. Grænseværdierne omhandler for eksempel pris- og lønudvikling, markedsandele, boligpriser, renteniveau med mere.

3. Dertil kommer et direktiv om ensretning af medlemsstaternes finanspolitiske forvaltningsmetoder (budgetrammer). Det vil sige regnskabssystemer, statistikker, fremskrivnings-metoder, budgetprocedurer, økonomiaftaler med kommuner, regioner osv. Direktivet skal være indarbejdet i national lovgivning inden udgangen af 2014.

4. Der er desuden bred opbakning fra EU-landenes regeringer – også den danske – til et forslag fra EU-kommissionen om at indrette reglerne for EU’s tilskudsfonde sådan, at et ikke-euroland kan blive straffet økonomisk ved at få tilbageholde støttefondsmidler fra EU, hvis landet  ikke overholder bestemmelserne i den skærpede stabilitets- og vækstpagt. Reglen skal ifølge det endnu ikke vedtagne forslag gælde fra og med 2014.

 

NOTE: * Makroøkonomi (eller nationaløkonomi) betegner de overordnede linjer i samfundsøkonomien. Eksempler på makroøkonomiske forhold er: udbud, efterspørgsel, rente, inflation/deflation, valutakurs, betalingsbalance, handelsbalance, demografi, trends og politiske forhold (krig, terror, valg med mere).

 

2012: Europluspagten

Danmark har tilsluttet sig europluspagten, indgået i marts 2011, med ikrafttræden fra 1. januar 2012.

Pagtlandene forpligter sig til at fremme konkurrenceevne og beskæftigelse og sikre »holdbare offentlige finanser« gennem at:

1. Sikre en omkostningsudvikling, herunder lønomkostninger, der er lavere end produktivitetsststigningen, samt indføre tiltag, der øger produktiviteten. Det drejer sig især om arbejdsmarkedsreformer og skattereformer.

2. Tilpasse pensionssystemer til »den demografiske situation« og begrænse førtidspensionering (afskaffe efterlønsordninger, begrænse adgang til invalidepension  med mere).

3. Omsætte de nye regler i stabilitets- og vækstpagten (sixpack-reglerne) til national lovgivning på forfatnings-niveau, der skal fungere som automatisk »gælds- og underskudsbremse«. (En bestemmelse, der går igen i den nye finanspagt-traktat, se denne).

Vurderingen af, om de offentlige finanser er »holdbare«, sker ved at se på et pagt-lands gælds, sat i forhold  til  pensionsordninger, sundhedspleje, sociale ydelser samt udviklingen af arbejdsstyrken.

4. Opstille forpligtende årlige nationale tiltag til at opfylde pagtens målsætninger. For eksempel forpligtede Løkke-regeringen sig til at gennemføre tilbagetrækningsreformen. SRSF-regeringen har overtaget denne forpligtelse,.

Både S, R og SF har desuden skrevet under på en håndfæstning med de tidligere regeringspartier om, at »den til enhver tid siddende regering« altid uden hensyn til politiske eller økonomiske omstændigheder skal opfylde de forpligtelser, der er indgået som led i europluspagten.

 

2012: Det europæiske semester

Hele kontrollen med medlemslandenes økonomi følger en ganske bestemt halvårlig procedure, kaldet det europæiske semester.

Forordningen – eller EU-loven om det europæiske semester – blev vedtaget sammen med sixpacken til ikrafttrædelse 1. januar 2012.

Det hele starter med at EU-kommissionen i slutningen af året udarbejder en såkaldt vækstundersøgelse, som gennemgår de store træk i udviklingen af EU-landenes  økonomi og stiller forslag til strategiske politiske retningslinjer for den økonomiske styring i EU for det kommende år.

Et EU-topmøde i marts godkender vækstundersøgelsen og EU-kommissionens forslag til strategiske retningslinjer for den økonomiske politik. På den baggrund udarbejder landene nu deres stabilitetsprogrammer (eurolandene) eller konvergensprogrammer (ikke-erurolande).

Landene sender deres stabilitets- og konvergensprogrammer til EU-kommissionen i løbet af april. På den baggrund udarbejder EU-kommissionen i slutningen af maj og ind i juni konkrete henstillinger til finanspolitik og økonomisk politik i hvert enkelt EU-land.

Henstillingerne, der godkendes på EU-topmødet i juni, omfatter også de nationale reformer, som underskriverne af europluspagten har forpligtet sig til at gennemføre hvert år for at forbedre konkurrenceevnen.

For eksempel fik Danmark sidste år henstilling om varigt at forbedre de offentlige finanser med det, der svarer til 24 milliarder kroner inden udgangen af 2013..

Det skal blandt andet ske ved at »styrke udgiftsstyringen ved at vedtage bindende flerårige udgiftslofter for kommuner, regioner og stat« (citat fra henstilling). Ifølge henstillingen skal Danmark desuden gennemføre de planlagte efterlønsforringelser, begrænse adgangen til fleksjobordningen samt gennemføre en  reform af førtidspensionen.

 

Senest 2013: Finanspagten

Finanspagten har form som en traktat med juridisk gyldighed. Traktaten træder i kraft, når 12 eurolande har ratificeret traktaten, og senest 1. Januar 2013.

Finanspagt-traktatens bestemmelser  skal indarbejdes i EU-traktaten indenfor fem år efter, at den er trådt i kraft.

Der er ingen fortrydelsesret indbygget i traktaten, heller ikke nogen eksklusionsparagraf. Den er altså bindende for al fremtid.

Finanspagtens indhold kan opgøres i følgende hovedpunkter:

1. Landenes finanslove skal på mellemlangt sigt balancere eller have overskud.

Det indebærer, at det årlige strukturelle underskud* på de offentlige budgetter – herhjemme stat, regioner og kommuner – samlet set højst må være på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP, i markedspriser.

2. Hvis underskudsgrænsen bliver overtrådt, skal der være en automatisk korrektionsmekanisme, der fungerer efter principper foreslået af EU-kommissionen.

Mekanismen skal sikre, at de offentlige budgetter bliver beskåret, så balancen bliver genoprettet indenfor en bestemt tidsramme.

3. Reglerne skal indarbejdes i landets lovgivning senest et år efter, at traktaten er trådt i kraft.

Loven, af regeringen døbt »budgetloven«, skal helst være en del af landets grundlov, men ellers være bindende og permanent. Den skal altså ikke kunne ændres af Folketinget (se også europluspagten).

2. Der kan afviges fra målet, hvis der opstår uventede forhold udenfor landets kontrol, som har en afgørende indflydelse på traktatlandets økonomi – men kun hvis det ikke truer euroens stabilitet.

Under alle omstændigheder må underskuddet aldrig kommer over tre procent af BNP.

3. Ethvert traktatland kan indbringe et andet traktatland for EU-domstolen, hvis det mener, at landets budgetlov ikke er streng eller automatisk nok.

Hvis EU-domstolen er enig, kan den dømme landet til at ændre loven, og idømme en bod på 0,1 procent af bruttonationalproduktet, hvis det ikke sker. Det vil for Danmarks vedkommende svare til en bøde på over 1,5 milliarder kroner.

Bøder betalt af eurolande havner i deres nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande som Danmark skal betale bøden til EU-kassen.

5. Ikke-eurolande - Danmark er nævnt i traktatteksten - kan underskrive traktaten og tilslutte sig hele eller dele af traktaten, uden dermed at tilslutte sig euroen.

Regeringen har tilkendegivet, at Danmark så vidt muligt skal tilslutte sig pagten.

6. Traktatlandene skal arbejde hen imod en fælles økonomisk politik.

Der bliver henvist til europluspagten, som Danmark også har underskrevet, og som forpligter den til enhver tid siddende regering til at holde lønstigninger og offentlige udgifter i ro.

Som noget nyt skal et finanspagt-land lade alle planer om større økonomiske reformer blive diskuteret blandt pagtlandene, som også kan beslutte, at reformerne om nødvendigt skal koordineres blandt underskriverne af traktaten.

7. Eurolandene skal mindst to gange årligt afholde særlige eurotopmøder sammen med formanden for EU-kommissionen. Centralbankdirektøren skal inviteres til at deltage.

Ikke-eurolande vil blive indbudt til mindst et årligt møde.

8. Eurolandene skal vælge en præsident med almindeligt flertal på samme tid som EU-rådet (topmødet) vælger præsident. De to præsidenter vælges for samme periode.

9. EU-domstolen bliver øverste myndighed. Dens afgørelser er bindende.

 

NOTE:

* Begrebet »det årlige strukturelle underskud« er ikke nogen entydigt defineret størrelse. Det bliver i finanspagten defineret som underskuddet på de offentlige budgetter, når der ses bort fra »engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger«. Hvad det indebærer, vil i høj grad være åbent for fortolkning.

Når bruttonationalproduktet desuden skal opgøres i markedspriser, vil et fald i markedsprisen på et pagt-lands vigtigste produkter betyde en nedvurdering af dets BNP. Dermed kan 0,5 procents grænsen blive overskredet, selv om landet ikke har øget sin gæld.