Adgang forbudt for palæstinensere
Luciana Coconi er en argentinsk jurist, der arbejder for den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al Haq. Hun fremlagde mundtlige og skriftlige undersøgelser fra organisationen for juryen ved Russell-Tribunalet i Sydafrika.
Al Haq blev oprettet i 1979 af en gruppe palæstinensiske jurister for at dokumentere den udbredte vold mod menneskerettigheder og andre rettigheder fra besættelsesmagtens side. Al Haq undersøger og dokumenterer brud på disse rettigheder og oplyser den palæstinensiske befolkning om dens rettigheder.
Juristen begyndte med at præsentere sin kollega, palæstinenseren Shawan Jabarins vidneudsagn.
Jabarin var inviteret til tribunalet, men havde ikke fået udrejsetilladelse af de israelske myndigheder. Dét forargede, men undrede ikke tilhørerne.
Shawan Jabarin beskrev i sit skriftlige vidneudsagn de administrative foranstaltninger, der begrænser palæstinensernes frie bevægelighed, og hvor de har ret til at bo.
»Checkpoints betyder, at over 50 procent af Vestbredden er off-limits for palæstinenserne. Det viser tydeligt, hvor meget retten til fri bevægelighed bliver undertrykt.
Et andet grotesk eksempel på fratagne rettigheder er i Jordan-dalen på Vestbredden. Det er et vigtigt landbrugsområde med store vandreserver. Her er 60 procent af den frugtbare dal forbudt område for palæstinensere. De bønder og hyrder, der traditionelt har levet her, er nu spærret inde i små enklaver, omgivet af bosættere og militær. 95 procent af dem har en meget begrænset adgang til sundhed og uddannelse, samt til infrastruktur som bolig, vand, sanitet og elektricitet. De har derfor stort behov for humanitær hjælp.
Samtidig bruger de israelske bosættere vandet til frodige haver, swimmingpools og intensive overrislingslandbrug, hvis produkter bliver eksporteret til USA og EU«, skrev Shawan Jabarin.
Apartheid i henhold til konvention
Luciana Coconi gennemgik i sit ekspertudsagn en oversigt over en række FN-komiteers oplysninger om menneskerettighedsovergreb på det palæstinensiske folk, der kan betragtes som udtryk for udøvelse af apartheid i henhold til Artikel II (c) i den Internationale Konvention om Undertrykkelse og Straf ved Apartheidsforbrydelser.
– Det er vigtigt at fastslå, at de internationale traktater om menneskerettigheder både gælder i Israel og i de besatte områder, selv om Israel hævder, at disse traktater, som landet har ratificeret, kun gælder for Israel. I 2005 hævdede Israel desuden, at heller ikke de humanitære love gjaldt for Gaza, idet området ikke længere var del af de besatte områder, berettede Luciana Coconi.
Men, slog hun fast, folk er beskyttet af de internationale regler til enhver tid, og hun henviste til FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR).
Genève-konventionen gælder
– Israel er desuden bundet af den Fjerde Geneve-konvention fra 1949 angående beskyttelse af civile i krigstid, fortsatte Coconi. Denne forpligtelse gælder både for Vestbredden og Gaza.
Det er i øvrigt en af FN's specielle rapportør for de palæstinensiske områder, Richard Falk, der har fremhævet, at et område skal betragtes som besat, hvis det er under »effektiv kontrol« af en anden stat.
For at dokumentere sin pointe refererede hun til den sydafrikanske juraprofessor John Dugard, der sad i juryen under det tidligere Russell- Tribunal i London. Han har for FN efterforsket anklagerne om overgreb på palæstinensernes menneskerettigheder.
Dugard har sat klare kriterier på besættelse og påpeger, at: Israels effektive kontrol over Gaza kan ses af: a) Israels kontrol af de seks overgangssteder; b) kontrol ved hjælp af militær indfald blandt andet raketangreb. Desuden er dele af Gaza erklæret »no-go«-zoner, hvor befolkningen vil blive skudt; c) komplet kontrol af Gazas luftrum og territoriale hav; d) kontrollen med registreringen af palæstinenserne.
