Økonomer: Finanspagt stopper kickstart

Den finanspagt, som stats- og regeringscheferne for 25 EU-lande blev enige om mandag aften, forpligter landene til finanspolitiske stramninger. Derfor nytter det ikke meget, at EU-topmødet samtidig lovede at igangsætte vækst- og jobinitiativer.

Det mener topøkonomerne i Nordea og FIH Erhvervsbank.

– Via finanspagten efterlader man ikke spillerum for de enkelte stater til at kunne iværksætte et sådant vækst- og jobinitiativ, fordi man ikke må bruge penge, man ikke har – og der er stort set ingen stater i Europa, der har penge, siger Christian Tegllund Blaabjerg, cheføkonom hos FIH Erhvervsbank, til business.dk.

Samme udmelding kommer fra Anders Matzen, chefanalytiker i Nordea.

– EU-lederne er enige om at fokusere på vækst og jobskabelse, men hvem kan være uenig med det. Indtil videre er forslagene på dette område temmelig vage. Det er dog svært at se, hvad EU kan gøre på dette område, når den politiske menu handler om finanspolitiske stramninger, siger Anders Matzen.

Ifølge regeringens planer løber dele af dens såkaldte kickstart ind i 2013, hvor finanspagten træder i kraft. Der bliver dog samtidig gennemført nedskæringer på de offentlige budgetter efter en tidligere henstilling fra EU om at spare 24 milliarder kroner. Derfor afviser finansminister Bjarne Corydon, at finanspagten bringer kickstarten i fare.

– Vi har haft et økonomisk råderum i forhold til finansloven for i år, og det er helt op til os selv at sikre, at vi også har det fremadrettet, siger Bjarne Corydon til dr.dk.

Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti mener, at Danmark ved at tilslutte sig finanspagten opgiver retten til selv at bestemme over landets finanser og økonomi, og kræver derfor en folkeafstemning.