Styrker den finanspolitiske disciplin i EU-landene. Landene forpligter sig til meget skrappe regler for de offentlige budgetter og gæld. Reglerne skal skrives ind i de nationale lovgivninger. Bliver reglerne ikke overholdt vanker der straf i form af store bøder.
Europluspagt
Slår fast at virksomhedernes overskud går forud for løn og velfærd. dvs løntilbageholdenhed er en af de vigtigste forpligtelser, sammen med nedskæringer på velfærden og krav om øget privatisering.
Finanspagt truer fagbevægelsen
Den finanspagt, som fremstilles som EU’s redning, får ikke mange rosende ord med på vejen af Finn Sørensen.
Han er folketingsmedlem for Enhedslisten og tidligere næstformand i 3F Industri og Service. Han er også medlem af Folketingets Europaudvalg, og har dér fulgt processen omkring finanspagten tæt.
Selv om der ikke i selve finanspagten står noget om arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik eller nogen som helst andre politikker, så mener Finn Sørensen, at en dansk tilslutning vil få alvorlige konsekvenser for fagbevægelsen og almindelige lønmodtagere.
– Man svinebinder landene til at videreføre den stramme nedskæringspolitik, som stort set alle EU-landene praktiserer allerede i dag, og som Danmark politisk har tilsluttet sig ved at tiltræde europlus-pagten, forklarer Finn Sørensen.
Privatisering og løntryk
Konsekvensen af europluspagten er, at medlemslandene skal sætte pensionsalderen i vejret, forringe efterløn og førtidspension, skære i de arbejdsløses vilkår, øge privatiseringen og trykke lønningerne. En udvikling, der vil blive yderligere forstærket med finanspagten.
Derfor forstår Finn Sørensen heller ikke, at LO mere eller mindre ukritisk mener, at Danmark skal tilslutte sig pagten. Han køber heller ikke LO’s forklaring om, at vi endnu ikke kender den præcise tekst.
– Selve det politiske formål ligger krystalklart. Medlemslandene, herunder Danmark, skal bindes til at føre en liberalistisk politik, der medfører pres på den offentlige sektor og lønningerne. Det burde ikke være svært for en faglig hovedorganisation som LO at forholde sig til den slags kendsgerninger. LO burde, som den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, tage skarpt afstand fra finanspagten, der er i direkte strid med lønmodtagernes interesser, lyder det fra Finn Sørensen.
Finanspagten = nedskæringer
Tre meget konkrete punkter i finanspagten får advarselslamperne til at lyse særlig kraftigt, mener han.
Punkt et - De enkelte medlemslande tilslutter sig en stram finanspolitik, hvor de offentlige budgetter ikke må have et strukturelt underskud på mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet.
Punkt to - Landene tvinges til at skrive en automatisk reguleringsmekanisme ind i en permanent lov, hvis underskuddet bliver større end det tilladte.
Punkt tre - Det skal være op til en EU-domstolen at tage stilling til, om det enkelte land overholder finanspagten, ellers vanker der straf i form af store bøder.
– En tilslutning til finanspagten er det samme som at sige ja til nedskæringer, konkluderer Finn Sørensen.
EU bestemmer
Han mener, at finanspagten går langt videre end til at indføre mere disciplin i de europæiske økonomier, som statsminister Helle Thorning Schmidt sagde på sit ugentlige pressemøde tirsdag i sidste uge.
– Hvis man begynder at skrive de her ting ind i dansk lovgivning, så gør man det ulovligt for kommende regeringer at tage et opgør med den helt igennem liberalistiske politik, som finanspagten binder Danmark op på. Vi har hidtil formelt haft muligheden for at føre en anderledes politik. Den mulighed bliver vi afskåret fra, mener folketingsmedlemmet.
Finn Sørensen og Enhedslisten er ikke i tvivl om, at vælgere skal have lov til at stemme om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig finanspagten eller ej.
– Dette er euroen ind ad bagdøren. Det hjælper ikke, at Margrethe troner på forsiden af mønten, når spekulanterne hersker enevældigt på bagsiden. Finanspagten er det mest vidtgående skridt, siden Danmark meldte sig ind i EF i 1972, slår Finn Sørensen fast.
