- ACTA er en international aftale mellem EU, USA og en række andre lande, som skal sikre private firmaers ejendomsret, blandt andet på internettet.
- Aftalen giver firmaer mulighed for at lukke hjemmesider, de mistænker for at dele ulovligt kopieret materiale.
- ACTA pålægger også internetudbydere at overvåge brugerne og videregive deres personoplysninger direkte til firmaer, der mistænker brugere for at krænke deres copyright.
- Idéen til ACTA opstod oprindeligt i film- og musikindustrien i USA som et led i krigen mod piratkopiering, men den er blevet forhandlet på lukkede møder i blandt andet EU siden 2008.
- Offentligheden fik først i 2010 kendskab til indholdet, efter WikiLeaks-afsløringer.
- Inden aftalen kan træde i kraft skal den godkendes af EU-parlamentet.
- Den er i EU blevet behandlet på plads som en handelsaftale, hvilket betyder, at landene kan tilslutte sig uden at deres parlamenter behøver at stemme om den.
Ind i kampen
Læs mere om ACTA på Bitbureauets temaside - klik her!
Bliv aktiv i kampen mod ACTA - ny dansk kampagneside samler modstanden. Se siden her!
Demonstrér lørdag den 25. februar klokken 15-18 fra Israels Plads i København - gør som over 7000 andre og tilmeld dig på Facebook!
EU mørklægger ACTA-information
Et sted i Bruxelles ligger der en undersøgelse, som viser hvilke konsekvenser den kontroversielle ACTA-aftale vil få for ytringfriheden og om den er i strid med lovgivningen.
Det er EU-parlamentet, der har bestilt rapporten, som bygger på en række eksperters vurdering af aftalen.
Men selvom Danmark og 21 andre EU-lande underskrev aftalen i torsdags, må offentligheden ikke få rapportens konklusioner at se.
LÆS ARTIKEL: "Modstand mod ACTA breder sig"
EU-parlamentet har nemlig fjernet en række afsnit, så den offentliggjorte rapport er fyldt med hvide pletter.
– Det er da vigtig viden. Der er ingen tvivl om, at ACTA får stor indflydelse på, hvordan internettet og ytringsfriheden på nettet kommer til at virke fremover., siger Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, til Arbejderen.
ACTA er en international aftale, der giver firmaer vide beføjelser til at overvåge og straffe borgere, som de mener krænker deres patenter og ophavsrettigheder på internettet.
Den blev underskrevet uden forudgående debat af Danmark og 21 andre EU-lande i torsdags, og er blevet forhandlet i hemmelighed i EU-systemet siden 2008.
Da den hollandske it-aktivist Ante Wessels, der driver ACTA-bloggen acta.ffii.org, sidste år søgte om aktindsigt i rapporten, fjernede parlamentet store dele af den.
– Det må jo betyder, at analysen viser noget negativt om ACTA. EU-parlamentet er tydeligvis ikke interesserede i en demokratisk proces, skriver Ante Wessels på sin blog.
Mens forhandlingerne om ACTA var på sit højeste i 2009, gik den tidligere danske regering i front for at sikre så meget lukkethed som overhovedet muligt.
Et WikiLeaks-lækket dokument fra den hollandske forhandlingsdelegation viser, at Danmark var iblandt de fire EU-lande, der har været de største modstandere af åbenhed om forhandlingerne om ACTA-aftalen.
Søren Søndergaard vil nu rejse spørgsmålet om den censurerede undersøgelse i parlamentet.
– Jeg kræver at offentligheden får hele rapporten at se. Kun sådan kan vi sikre en grundig, offentlig debat forud for den endelige vedtagelse af ACTA-aftalen i EU-parlamentet til sommer, siger Søren Søndergaard.
