EU’s stats- og regeringschefer vil pÃ¥ EU-topmødet pÃ¥ mandag sandsynligvis vedtage en finanspagt, som blandt andet binder de deltagende lande til at indføre stram budgetdisciplin via en lov, der er »med bindende kraft og af permanent, helst grundlovsmæssig, karakter«.
Det krav står også i europagten, som et flertal i Folketinget allerede har indlemmet Danmark i. Regeringen er derfor allerede nu ved at forberede en budgetlov, der forpligter stat, regioner og kommuner til stram budgetdisciplin.
Hvis Danmark tilslutter sig finanspagten vil det forpligte juridisk, og EU-domstolen vil kunne idømme pagt-lande, der ikke vedtager en tilstrækkelig stram budgetlov, bøder i milliardklassen.
Desuden skal Danmark som led i budgetloven indføre en korrektionsmekanisme, som skal træde i kraft automatisk, hvis finanspagtens krav om et underskud på de offentlige finanser på højst fem promille ikke bliver overholdt.
Det fremgår ikke af forslaget il finanspagt, hvordan den mekanisme skal indrettes. Det skal EU-kommissionen udarbejde retningslinjer for.
Thorning: Vi skal underlægge os
Hvis Danmark tilslutter sig finanspagten, vil det binde os juridisk til at overholde meget bastante krav til den økonomiske politik. Men det er simpelt hen ikke blot nødvendigt, men meget, meget vigtigt for at tilfredsstille finansmarkederne.
Det slog statsminister Helle Thorning-Schmidt fast onsdag på et møde i Folketingets Europaudvalg, hvor Danmarks eventuelle tilslutning til finanspagten igen blev diskuteret.
– NÃ¥r vi bliver en del af den finansielle pagt, viser vi markederne, at vi har disciplinen omkring vores økonomiske politik, og det er meget, meget vigtigt. Vi viser ogsÃ¥, at det ikke er noget, vi gør for et Ã¥r eller to ad gangen, det er noget vi forpligter os til i mange Ã¥r fremover, sagde statsministeren.
Der er dog nogle »udestÃ¥ender« før Danmark kan tilslutte sig finanspagten. Og de kan først afklares, nÃ¥r den endelig tekst foreligger, forhÃ¥bentlig efter mandagens EU-topmøde, understregede Helle Thorning Schmidt.
Stram budgetlov
Et af dem er, hvilke krav finanspagten vil stille til en dansk budgetlov, der skal sikre budgetdisciplin i stat, regioner og kommuner. Den skal helst være så stram, at Danmark ikke ender for EU-domstolen, slog statsministeren fast.
– Vi er nødt til at fÃ¥ overblik over, hvordan det forholder sig med budgetloven: Er den mÃ¥de, vi vil gennemføre budgetloven pÃ¥, tilstrækkelig i forhold til traktaten – er den en tilstrækkelig adgangsbillet? Og er den gyldig, i forhold til at vi ikke pÃ¥ et senere tidspunkt fÃ¥r en dom ved EU-domstolen? Det skal selvfølgelig gennemgÃ¥s ret nøje, før vi tilslutter os.
Men facit er, at Danmark simpelt hen er nødt til at underlægge sig finanspagtens krav, uanset hvad. Det er et et krav fra finanskapitalen, understregede Helle Thorning-Schmidt.
– Hvis man ikke har tilsluttet sig aftalen, sÃ¥ vil man sÃ¥ at sige skulle være mere hellig end paven i forhold til at leve op til denne her disciplin. SÃ¥ vi underlægger os, eller lægger os ind under den her mulighed, for at vise de finansielle markeder, at vi overholder disciplinen i den økonomiske politik, lød det fra statsministeren
– Det er den rette mÃ¥de at vise, at vi ogsÃ¥ overholder de her bastante krav, eller robuste krav, til den økonomiske politik, tilføjede Helle Thorning Schmidt.
Tre partier er imod
Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliances EU-ordførere udtalte sig på mødet imod dansk deltagelse i finanspagten. DanskFolkepartis Pia Adelsteen dog med den tilføjelse, at partiet sådan set er enig i den økonomiske politik, pagten vil binde Danmark til.
Liberal Alliances EU-ordfører, Merete Riisager, frygter, at partier, der »tager ansvar for den økonomiske politik«, dermed bliver ladt i stikken ved folketingsvalget.
– Statsministeren lægger ansvaret længere væk fra sig og skaber pÃ¥ den mÃ¥de ogsÃ¥ afstand mellem den danske befolkning og de politikere, som tager ansvar for den økonomiske politik, sagde Merete Riisager.
