Aktivister mod 50-procent regel
En gruppe faglige aktivister, som kalder sig OK-patruljen, var natten til onsdag på spil i Ballerup.
OK-patruljen vil have fjernet den 50-procent regel, som kun HK er omfattet af, som betyder, at arbejdsgivere kan nægte de ansatte en overenskomst, hvis ikke mindst halvdelen på en arbejdsplads er medlem af HK.
I Ballerup satte OK-patruljen glade, mellemfornøjede eller sure »Smileys« op ved en række virksomheder i forhold til, om virksomhederne har overenskomst med HK.
Det resulterede i, at en vred arbejdsgiver – uden overenskomst – dagen efter truede HK it, medie & industri med politianmeldelse.
Læs mere på hjemmesiden www.ok-patruljen.dk


