Tillykke til litauisk socialist
Fra Grækenlands Kommunistiske Parti
Grækenlands Kommunistiske Parti sender en lykønskning til Algirdas Paleckis, formand for Socialistisk Folkefront i Litauen, med sejren ved domstolen:
»Vi lykønsker dig med den kamp, du har ført i retten, og som har ført til det første juridiske nederlag for de kræfter, der vedtog den såkaldte lov om angivelig »sovjetisk besættelse« og »kommunistiske forbrydelser«.
Den globale kapitalistiske krise, som stadig vokser, viser i dag det arbejdende folk i hele verden, at det forældede kapitalistiske system kun kan byde på arbejdsløshed, fattigdom, nød, udbytning og krige til den brede befolkning samtidig med at den rigdom, som arbejderne producerer, akkumuleres på stadigt færre hænder.
Den kapitalistiske blindgyde demonstrerer nødvendigheden af socialisme og kommunisme og viser, at tiden er inde.
Den skærpede antikommunistiske og anti-sovjetiske kampagne, som har til hensigt at tilsværte Sovjetunionen og den socialisme, som folkene kendte, viser blandt andet borgerklassens frygt for de sociale revolutioner, der er ved at nærme sig.
Afvisningen af denne kampagne, hvortil du har bidraget betydeligt med din indsats, udgør en fundamental ideologisk opgave for at forsvare arbejderklassens og andre folkelige gruppers interesser.
Grækenlands Kommunistiske Parti vil fortsætte og styrke sin solidaritet med den vanskelige kamp, som du fører i denne sammenhæng.«


