På kant med grundloven
Skal traktaten om finanspagten sendes til folkeafstemning? For flertallet af danskerne er der ingen tvivl. Det skal den, viser meningsmålingerne. Men hvad siger eksperterne?
Marlene Wind, EU-ekspert og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, har endnu ikke haft lejlighed til at sætte sig grundigt ind i det seneste traktatudkast, som hun ved en første gennemlæsning finder endog meget juridisk kompliceret.
– Det skyldes nok til dels, at den er udformet som en mellemstatslig traktat, hvor man ikke bare kan henvise til det eksisterende EU-regelsæt, siger Marlene Wind til Arbejderen.
Om der så reelt er tale om en ren mellemstatslig aftale, vil Marlene Wind ikke afsige dom over.
– Men jeg kan sige, at det normalt er sådan, at en mellemstatslig aftale til enhver tid kan opsiges af et flertal i Folketinget. Den kan heller ikke indeholde bestemmelser, som pålægger deltagerne en økonomisk straf, forklarer hun.
– En overnational aftale kan derimod ikke opsiges, og her kan overnationale myndigheder også pålægge de deltagende lande sanktioner, som de ikke kan sige nej til, siger Marlene Wind.
Ifølge det nuværende forslag til traktat om finanspagten skal både EU-kommissionen og især EU-domstolen have afgørende indflydelse på, hvordan pagt-landene skal efterleve finanspagtens restriktive regler. Ligeledes giver den EU-domstolen ret til at idømme bøder til de lande, der ikke indfører bestemmelserne i »permanent og bindende« national lovgivning på tilstrækkelig effektiv måde.
Regeringen har allerede bebudet, at Danmark ved en deltagelse i pagten også vil gå med til at indføre den omtalte permanente og bindende lovgivning via den budgetlov, som regeringen fremlægger forslag til her i foråret.
Det er ikke kun spørgsmålet, om finanspagten er i strid med euro-undtagelsen, der kan udløse en folkeafstemning.
Hvis finanspagten betyder, at Danmark på anden vis skal afgive yderligere suverænitet til mellemfolkelige myndigheder, vil det også kræve en folkeafstemning efter Grundlovens paragraf 20, vurderer både Marlene Vind og Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet.
Finanspagten ligger lige på kanten, giver Peter Pagh udtryk for i en klumme i Weekendavisen.
– Folketingets vedtagelse af den årlige finanslov vil således bliv undergivet andre retlige rammer end dem, der følger af Grundloven, skriver Peter Pagh om et af de spørgsmål, der kan føre til en folkeafstemning.
Han peger her på, at Danmark allerede via EU-lovpakken om økonomisk styring af EU-landene har underlagt sig andre krav om budgetdisciplin og EU-bedømmelse af finanslovsforslag.
– Dog kan kravet om, at forpligtelserne skal tillægges forfatningslignende status og kunne prøves ved en domstol, muligvis betyde, at en folkeafstemning er påkrævet efter (Grundlovens) paragraf 20, skriver Peter Pagh.
