EU vil have fælles straffe
For første gang nogensinde vil EU vedtage et direktiv, hvor unionen bestemmer, hvad der skal være kriminelt i medlemslandene – og måske fastsættes også en fælles minimumstraf.
Det nye direktiv skal diskuteres på EU’s uformelle justitsministermøde, som løber af stablen i Bella Centret i København i dag og i morgen.
EU vil kriminalisere såkaldt »insider-handel« og »markeds-manipulation«, hvor direktører via stråmænd opkøber aktier i sine egne firmaer for at gøre en god handel forud for en stor ordre.
Det er første gang, at EUbenytter sig af muligheden for at vedtage direktiver til at indføre fælles strafferet.
Direktivet kommer dog ikke til at gælde for Danmark, fordi vi er undtaget EU’s fælles retspolitik.Men regeringen har tidligere bebudet, at man vil have afskaffet undtagelsen.
Det er Lissabon-traktatens artikel 83, der giver EU mulighed for at vedtage fælles »minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter«.
Samtidig nedsætter traktaten en fælles efterforskningsenhed »Eurojust«, der skal efterforske og forfølge grov kriminalitet. Og EUhar også fået sin egen anklagemyndighed, der retsforfølge grov kriminalitet.
EU’s justitsministre skal også forsøge at nå til enighed om, hvordan de nye muligheder for at udveksle fly-passagerlister med USA skal finansieres.
I dag udveksles der allerede informationer om flypassager mellem Europa og USA, men der sker ikke en systematisk udveksling mellem EU’s medlemslande.
Nu vil EU harmonisere medlemslandenes lovgivnings, de nationale flyselskabernes får pligt til at gemme og stille passager-oplysninger til rådighed med henblik på at forebygge og retsforfølge terrorhandlinger.


