Tilmeld dig vores RSS feed
På byggepladsen Askholm på Sluseholmen i København strejkede 85 håndværkere i 2006 i protest mod seks uorganiserede russiske bygningsarbejdere. | Foto: Bille
Almengøring

Norge har haft en lov om almengøring af overenskomster siden 1993. Loven blev først taget aktivt i brug i 2005.

Almengøring betyder, at overenskomsten via lov udbredes til at omfatte alle på området, uanset om arbejdsgiveren har indgået overenskomst eller ej.

Det er fortsat arbejdsmarkedets parter, der forhandler en overenskomst på plads, først derefter træder lovgivningsmagten til.

Hvis et fag er udsat for løndumping eller social dumping, kan fagforeningen eller arbejdsgiversiden indstille til et såkaldt tarifnævn, at overenskomsten bliver almengjort.

I tarifnævnet sidder repræsentanter fra fagbevægelsen, arbejdsgiverne og tre neutrale medlemmer.

Finder tarifnævnet, at der er tale om urimelig konkurrence på et område, kan det beslutte, at for eksempel arbejdstid, mindsteløn og pauser bliver fastsat ved lov, og dermed kommer til at gælde for alle på området.


Laval-sag

I 2007 underkendte EF-domstolen i den såkaldte Laval-sag den svenske fagbevægelses ret til at iværksætte konflikt mod byggefirmaet Laval, der arbejdede i Sverige med lettiske arbejdere til lettisk overenskomst.

- Annonce -

EU udhuler norsk kamp mod social dumping

EFTA-domstolen har delvist underkendt de norske regler for almen-gøring af overenskomster. Arbejdsgivere kan ikke tvinges til at betale for transport, kost og logi.

af Hans Brinkmann

De norske regler for almengøring af overenskomster er delvist underkendt af EFTA-domstolen.

– Nu kommer vi til at møde arbejdskraft med en timeløn langt under tariffen. Arbejdsgiverne vil kunne dække sig ind under, at de følger overenskomsten, men at udgifter til rejse, kost og logi er trukket fra lønnen.

Sådan vurderer lederen af Fellesforbundets afdeling i Bergen, Roar Abrahamsen, EFTA-domstolen afgørelse overfor Frifagbevegelse.no.

Dommen lægger en bombe under den norske regerings anti-dumping politik, hvor man ophøjer overenskomster til at gælde alle, der arbejder i en branche.

Efta-domstolen er EU-domstolens lillebror og afgør, om EØS-lande som Norge følger reglerne for det indre marked. Afgørelsen siger klart, at flere af de norske regler er i strid med udstationeringsdirektivet. Dommen henviser direkte til EU-domstolens afgørelse i Laval-sagen.

Konkurrenceforvridning

Efta-domstolens udtalelse er en »vejledning« til den norske landsret, som behandler klager fra arbejdsgivernes hovedorganisation, NHO, og Norsk Industri. Landsretten har spurgt Efta-domstolen om en række bestemmelser i den norske lovgivning er i overensstemmelse med EU’s regler, og det er de ikke.

Det gælder blandt andet kravet om, at arbejdsgiverne skal betale rejse, kost og logi til udenlandske arbejdere (som er en del af den norske Verkstedsoverenskomst for skips- og verftsindustrien, red.)

Den norske LO-formand hæfter sig ved, at domstolens udtalelse ikke berører selve retten til at bruge almengøring som middel til at bekæmpe social dumping.

Men afgørelsen kan få store konsekvenser for tusindvis af norske job, mener Roar Abrahamsen.

– Hvis landsretten følger rådet fra EFTA, som de sandsynligvis gør, så betyder det alvorlig konkurrenceforvridning, siger han.

Trussel mod fastansatte

Formanden for fagforeningen Unionen i Bergen, Mads Kleven, deler bekymringen.

– Det vil få følger for overenskomstopgøret, og det vil få følger, når vi tænker på vikardirektivet. De faste job forsvinder, når det bliver meget billigere med udenlandsk arbejdskraft. Hvordan skal vi ligebehandle arbejdstagerne, hvis vi ikke har nogen fastansatte, siger han til Frifagbevegelse.no.

– Et er at konkurrere med udstationerede, noget helt andet er, at vikarer også bliver billigere, når kost og logi skal dækkes af arbejdstageren og ikke arbejdsgiveren, siger han.

Netop EU’s vikardirektiv har fået store dele af fagbevægelsen i Norge på barrikaderne i et forsøg på at presse regeringen til at bruge den vetoret mod direktivet, som Norge har som EØS-land.

Lille trøst

Efta-domstolen godkender i sin udtalelse, at den norske arbejdstid på 37,5 timer om ugen kan almengøres. Det betragter den norske fagbevægelse som en sejr, fordi det sikrer de udenlandske arbejdere overtidsbetaling.

De to Bergen-formænd er enige om, at det er en vigtig sejr.

– Men det ligner lidt en fattigmandstrøst. Det var en vigtig sejr, men en lille sammenlignet med spørgsmålet om rejse, kost og logi, mener de.

Arvid Eikeland, sekretær med ansvar for social dumping i Fellesforbundet, er skuffet over dommen.

– Udtalelsen fra Efta viser jo, at principielle domme fra udlandet, som Laval-sagen, også lægger præmisserne for det norske arbejdsmarked. Nu får vi en betydelig konkurrenceforvridning, siger han.

Artiklen er hentet fra www.eufagligt.dk

Relaterede artikler