Elever på charmeoffensiv: Kræver lærepladser

Selvom det er morgen og stadig mørkt udenfor er humøret højt blandt de 40 elever fra Københavns Tekniske skole. De er gået i samlet flok fra spisesalen ud til den bus, som i 3F-afdelingen BJMF har lejet. Med sig har de to bannere og fem kasser med sodavand og sandwich fra skolens kantine.

– Vi skal besøge tre store firmaer, der alle tre har ekstremt få lærlinge, halvråber Rasmus Gudmandsen morgenfrisk udover den kansasbeklædte forsamling.

Han er ungdomsansvarlig i BJMF og skal lede dagens Tour dé praktikplads.

– NCC Construction som har 17 svende per lærling, Pihl & Søn som har 20 svende per lærling og til sidst MT Højgaard som har 16 svende per lærling. Det er alle sammen virksomheder der har i hundredevis af ansatte og  nok store byggeprojekter til at de kunne have mange flere lærlinge. Vi skal rundt og prøve at se om vi kan presse dem til at oprette nogle flere praktikpladser. Har I alle sammen husket ansøgninger, spørger Rasmus Gudmandsen.

Siden sidste år er antallet af unge, der mangler praktikplads, steget med 33 procent, og de seneste tal viser, at 9700 unge på landets erhvervsskoler nu står uden praktikplads.

Det er på den baggrund, at de unge i BJMF har samlet en busfuld elever fra Teknisk Skole for at køre ud på besøg hos nogle af de arbejdspladser, der burde tage imod de morgenfriske lærlinge. Det er første led i en offensiv kampagne rettet direkte mod de firmaer, der ikke tager lærlinge nok.

– NCC sagde, at de ikke ville snakke med os, da vi ringede og meldte vores ankomst. Men vi tager derud alligevel. Dem, der ikke tager os alvorligt, hænger vi ud i pressen og på de sociale medier og så foreslår jeg at vi starter en massiv kampagne imod dem, siger Gudmandsen til forsamlingen.

»Hørt!« råber eleverne og hujer. Der er helt klart stemning for handling.

NCC Construction

Da bussen drejer ned ad Tuborg Havnevej, breder en duft af bagerbrød sig i bussen og en stemme fra bagsædet udbryder:

– Herude hos de rige lugter der sgu af kage over det hele!

Og som latteren buldrer igennem bussen, kører bussen ind til siden og stopper foran en moderne glas-og-stål bygning. To røde bannere bliver foldet ud og mens eleverne stiller sig op foran NCC’s hovedindgang går en delegation af to elever og Rasmus Gudmandsen ind for at komme i tale med ledelsen.

Viktor Ditzel, 24 år, er færdig med grundforløbet på Teknisk Skole og skal snart starte på første hovedforløb som tømrer. – Det er superfedt at fagforeningen gider at gøre noget for os, og det er en god idé at tage rundt på virksomhederne på denne her måde. Hvis man kom alene ud til sådan en stor virksomhed ville man jo ikke have en chance.

 

De bliver mødt af to meget ihærdige public relationsmedarbejdere som ikke kan forstå at fagforeningen har fået indtryk af at ledelsen ikke er interesserede i dialog. De går derfor i sving for at finde en ledelsesrepræsentant, der vil snakke med de pladssøgende. Efter kort tid kommer de to pr-folk dog slukøret tilbage med den korte melding: »ledelsen har ikke noget at tilføje« - de henviser til den telefonsamtale de havde med 3F forleden.

– Det eneste de sagde i den samtale var, at de ikke var interesserede i at snakke med os, griner Rasmus Gudmandsen.

Ærgerlige over NCC-ledelsens arrogance kravler eleverne tilbage i bussen. »Det er vel hvad man kunne ha forventet. De er jo bare kapitalister«, lyder det fra én.

Next stop: Pihl & Søn

På vej til bussens næste stop fortæller Rasmus om en af de virksomheder, der trods deres beskedne størelse tager et stort ansvar for at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft.

– Når man tænker på at et lille firma som Logik og Co. med nogen og halvtreds ansatte har 3,5 svend per lærling skulle man jo mene at de store virksomheder med mange hundrede ansatte og kæmpemæssige byggeprojekter kunne tage mere end én lærling for hver tyve svende.

Hos Pihl & Søn bliver gruppen mødt af »Freddy«. Han byder velkommen, men ikke indenfor.

– Hos Pihl & Søn har vi så mange lærlinge vi kan have. Jeg har fået lovning på at vi snart kan tage fire lærlinge mere, så I er velkomne til at aflevere jeres ansøgninger. Men for os er det vigtigt at vores lærlinge er høflige, velopdragne unge mennesker, så det må I jo bevise hvis I vil have en plads.

– Med alle de svende i har ansat og alle de projekter i har burde i da kunne tage flere end én lærling per 20 svende, indvender Rasmus Gudmandsen.

– Nu skal i fandeme lytte til hvad jeg siger! Vi kan simpelthen ikke tage flere lærlinge hvis vi skal kunne sikre dem en ordentlig uddannelse, svarer Pihl & Søn-repræsentanten, som hidser sig mere og mere op.

Mehmet Akdogan, 24 år, har lige bestået første hovedforløb på tømreruddannelsen.– Jeg forventer ikke at få en plads i dag, men det er forsøget værd. Hele min klasse synes det her er en fed idé – bare det at gøre noget for at skabe opmærksomhed om problemet.

 

Det skaber et øjebliks tavshed indtil en af eleverne spørger:

– Så må I sgu da være gode til tysk, hva? Med alle de tyskere og polakker som i bliver nødt til at ansætte om nogle år, når der ikke er nok faglærte håndværkere i Danmark!

»Freddy« bliver rød i hovedet og råber med dirrende stemme:

– Det der vil jeg slet ikke diskutere!

Alle undtagen Freddy griner højt. Ansøgningerne bliver samlet sammen og afleveret til den hidsige lille mand, som trækker fagforeningsrepræsentanten til siden og skælder ham ud for at sige ham imod.

– Der kom da I det mindste nogen ud denne gang, lyder det.

Kaffe og lærepladser

Hos MT Højgaard bliver gruppen budt på en kop kaffe af koncerndirektør Jens Nyhus. Firmaet har omkring 1200 ansatte, men kun én lærling per 16 svende.

– Virksomhedens økonomi og de opgaver vi har gør desværre at vi ikke kan tage  flere lærlinge lige nu. Men vi  vil gerne samarbejde med fagforeningen om hvordan vi kan være med til at sikre at flere unge kan få en erhvervsfaglig uddannelse, siger direktøren.

Rasmus påpeger at der nu er gået mere end ti år med dialog og at han derfor godt kunne tænke sig noget mere bindene.

– Vi er villige til at indgå en forpligtende aftale om faste møder med fagforeningen eksempelvis, lyder svaret.

Selvom der ikke kom mange praktikpladser ud af dagens aktion, er stemningen ligesom lettere i bussen da den kører væk fra MT Højgaard.

Eleverne føler sig for første gang i dag hørt.