Europæisk fagbevægelse kritiserer finanspagt

En finanspagt, der ensidigt fokuserer på sociale ødelæggelser og nedskæringer, kan ikke hjælpe EU ud af krisen.

Det mener den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

– Finanspagten er ikke færdigformuleret endnu og ingen ved, hvordan det hele lander og indholdet kommer til at se ud. Men det foreløbige skriv er ikke noget at klappe i hænderne over, siger Bente Sorgenfrey til Arbejderen.

Hun er formand for cirka 450.000 privat og offentligt ansatte i hovedorganisationen FTF, og samtidig medlem af styrekomiteen i EFS, som eneste dansker.

EFS har fra start været kritisk over for en fælles finanspagt i EU og set den som en trussel mod grundlæggende sociale og faglige rettigheder.

Kræver vækst og nye job

– Derfor forsøger vi til det sidste, om vi kan få indflydelse på processen og få sparket noget ind i pagten om, at der skal mere fokus på vækst og beskæftigelse, så den ikke alene består af en nedskæringsdagsorden, lyder det fra Bente Sorgenfrey.

Den strategi synes HenningJørgensen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, er yderst fornuftig.

– Man skal selvfølgelig stille krav, som EFS gør, om job, vækst og en social dimension. Hvis der ikke er det indhold, hvorfor så skrive under på en pagt, der reelt fratager den enkelte stat muligheden for at bestemme sin egen politik, siger professoren til Arbejderen.

Med den ensidige satsning på nedskæringer som kriseinstrument, der ligger i det nuværende udspil til finanspagt, mener han, der bliver sat gang i en negativ spiral.

– Uden vækst bliver det nødvendigt med flere offentlige nedskæringer. Arbejdsløsheden stiger yderligere. Der kommer færre skatteindtægter. Det lægger tryk på lønningerne og dermed de faglige organisationer, forklarer Henning Jørgensen.

Undrer sig over LO

Han undrer sig derfor over, at LO og den danske regering er så varme fortalere for en fælles europæisk finanspagt.

– Hensynet til den langsigtede økonomiske stabilitet og dermed hensynet til dansk beskæftigelse taler for, at Danmark bør knytte sig til den nye europagt, lød LO-formand Harald Børstings foreløbige vurdering, da de europæiske statsledere vedtog det første udkast på topmødet den 9. december.

Ifølge LO.dk mente Harald Børsting på det tidspunkt, at europagten, som nu har fået navnet finanspagten, ikke får konsekvenser for den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet.

FTF var også positiv stemt fra start, fordi hovedorganisationen havde fået en mundtlig garanti for, at pagten ikke ville påvirke de faglige rettigheder og overenskomsterne. Nu indrømmer Bente Sorgenfrey, at der skal et helt andet indhold til, hvis FTF skal vende tommelfingeren i vejret.

I dag står Bente Sorgenfrey, sammen med de øvrige ledere i EFS, foran ministerrådets bygning i Bruxelles, hvor 27 landes økonomi- og finansministre er samlet. Det sker med kravet om at stoppe nedskæringerne og i stedet sætte gang i vækst og nye job. EFS vil benytte anledningen til på en pressekonference at præsentere de alternativer, som den europæiske fagbevægelse har foreslået.

Lykkes det ikke for EFS at påvirke den videre proces og få sat en alternativ dagsorden, lægger ledelsen op til en afvisning af pagten.

De belgiske medlemsorganisationer af EFS har organiseret en generalstrejke, som løber af stabelen, når der holdes EU-topmøde den 30. januar.