Tusinder på gaden mod EU-direktiv
2000 i Oslo, 2000 i Bergen, 2000 i Stavanger og 1600 i Trondheim.
Så mange gik på gaden mod EU’s vikardirektiv i forgårs. Der var også pænt store demonstrationer i mange andre byer i Norge, fortæller Vidar Grønli fra Fellesforbundet til Arbejderen.
Det er vanskeligt at svare på, om strejken og demonstrationerne er nok til, at Arbeiderpartiet og regeringen går i dialog med fagbevægelsen, som er imod at vikardirektivet bliver indført i Norge, fastslår Vidar Grønli.
– Vi håber det, men jeg er bange for, at det ikke sker, siger talsmanden fra Fellesforbundet.
Fellesforbundets formand Arve Bakke holdt tale på Youngstorvet i Oslo, og han slog fast, at norsk fagbevægelse siger »Ja til faste ansættelser – og kræver et veto fra regeringen mod EU’s vikardirektiv«.
Det direktiv er Norge i henhold til den såkaldte EØS-aftale med EU forpligtet til at indføre, men EØS-aftalen åbner for, at Norge kan sige nej, hvis man har en særlig interesse.
Og det mener norsk fagbevægelse landet har.
Per Østvold, der er tidligere forbundsformand i Norsk Transportarbejderforbund talte ved demonstrationen i Trondheim. Han brugte et eksempel fra den virkelige verden til at illustrere problemet med EU’s vikardirektiv.
Den svenske chauffør Håkan er vikaransat hos en vognmand i Oslo gennem et af Norges mange vikarbureauer. Han får en lån, som er 14 kroner lavere end mindstelønnen i chaufførernes overenskomst. Men da han blev spurgt, om han ville organisere sig i fagbevægelsen svarede han nej: »Jeg mister jobbet med det samme, hvis jeg organiserer mig og kræver løn efter overenskomsten«, svarede Håkan.
– Der findes mange som Håkan i det norske arbejdsliv. Faktisk bliver der flere og flere. Vi vil ikke have et B-hold på arbejdsmarkedet, sagde Per Østvold.
Udvidet brug af løst ansatte og vikarer undergraver de gode arbejdspladser, fagbevægelsen og overenskomsterne, påpeger Østvold, og han er skeptisk over for om man kan få fornuftige ordninger, hvis man indfører EU’s direktiv:
– Har vi glemt dommene fra EU-domstolen, spurgte Østvold i sin tale og svarede selv: Nej, vi husker, at de altid gik i arbejdsgivernes favør.
