Arbejdet skulle gøres færdigt

Når 61-årige Allan Thomsen i dag går ud af porten på Lindø, går han på efterløn.

– Efter 34 år som maler på værftet havde jeg egentlig besluttet at gå, når jeg fyldte 60 år, men så kom der lige en værftslukning i vejen, siger Allan Thomsen til Arbejderen.

Han har været tillidsmand for de ufaglærte malere i 17 år, og da meldingen om lukningen faldt i august 2009, blev han opfordret til at »gøre arbejdet færdigt«. Den opfordring har han fulgt og ikke fortrudt, selvom det har været hårdt.

– Jeg har det meget dårligt og synes personligt, at det er noget forbandet svineri, at de lukker værftet, lyder det uden omsvøb.

Allan Thomsen gør opmærksom på, at der er stor forskel på at sige farvel for at gå på efterløn, hvis dem, man siger farvel til, stadig befinder sig på en arbejdsplads. Nu siger maleren i stedet farvel til folk, der skal ud til arbejdsløshed.

Ingen hjælp

– Vi har ikke fortjent det, men der er nogen, der mener noget andet. Der har ikke været nogen til at hjælpe os, hverken politikere, erhvervsfolk eller for den sags skyld vores egen fagforening. Så inderst inde er jeg også en smule bitter, kommer det fra Allan Thomsen.

Nye arbejdspladser hænger ikke på træerne på Fyn, så Allan Thomsen møder rigtig mange tidligere værftsarbejdere, som ikke har fundet noget andet at rive i. Ikke alle klarer sig lige godt.

– Jeg tror desværre, vi kommer til at se mange triste skæbner i årene frem. Det er tydeligt, at der er nogle, som har utrolig svært ved at klare den usikkerhed, det er at stå uden arbejde og ikke vide, hvornår man kommer i gang med noget nyt.

Under afviklingen af Lindø har der været masser af planer om, hvad værftsarealerne kunne bruges til. Men de 30-35 nye firmaer, der har slået sig ned på området, har langt fra været i stand til at opsuge den arbejdskraft, som det lukkede værft efterlader.

Farvel efter 30 år

– De sidder to mand på et kontor og har jo ikke noget arbejde af betydning, lyder det en anelse syrligt fra Allan Thomsen.

Han har hørt, at en for høj leje virker som en bremseklods for interesserede firmaer, og det synes han er frustrerende.

– Hvorfor sætter de ikke priserne ned, eller tilbyder firmaerne at komme ind og etablere sig helt gratis. Men de er måske slet ikke interesseret i at få firmaerne ind. Jeg forstår det ikke, men det er vel Esplanaden, der bestemmer, mener Thomsen med hentydning til A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter i København.

Maleren kommer til at savne det faglige fællesskab og kammeratskabet på det, der engang var Fyns største arbejdsplads.

– Jeg skal sige farvel til to kolleger, som jeg har gået op og ned af i 30 år. Det kan sgu- godt være, det bliver med en tåre i øjnene, indrømmer Allan Thomsen.

I dag vil det vise sig, om det holder stik.