Tilmeld dig vores RSS feed
Teatermanden Felix Chali har en fortid som gadebarn. Han påpeger, at unge er særligt motiverede for at gøre noget omkring klimaet... fordi de bliver ramt af konsekvenserne. | Foto: UNICEF Zambia
- Annonce -

Teater – et redskab til at ændre verden

I august var den danske UNICEF-børneekspert Minna Søe til klimakonference med 300 børn i Zambia. Her mødte hun blandt andre Felix Chali, der underviste de unge klimaaktivister i at formidle et budskab.

Af Minna Søe

Felix Chali er en del af »Barefeet« – en zambisk teatertrup bestående af tidligere gadebørn.

Han er facilitator på børnenes klimakonference ZCCC3 og står for teaterworkshoppen, hvor de unge klimaambassadører lærer at kommunikere deres budskab ud på en lidt anden måde.

Felix fortæller:

»Jeg har valgt at blive facilitator her på konferencen for at videregive de kompetencer, som vi bruger i teater, til de unge klimaambassadører. Fordi jeg tror, at teater kan bruges som et redskab til at ændre verden.

Det er vigtigt for unge mennesker at gøre noget i forhold til klimaforandringerne, fordi det særligt kommer til at ramme dem. Konsekvenserne er ikke nødvendigvis noget, der bare kan mærkes nu og her, men den tid kommer, og så er det de unge, der er mest sårbare over for dem.

Jeg tror, at de unge mennesker her på konferencen kan bruge teater til at skabe forandring. Det er en god måde at overføre det meget store budskab til publikum. For der er mange mennesker, der ikke har lyst til at få tingene at vide som i et klasselokale, hvor de bare sidder ned, mens læreren fortæller.

Mennesker lærer mest, når de samtidig bliver underholdt. Og på den måde kan teater være et god redskab for de unge til at ændre vores samfund.«

Relaterede artikler