Tilmeld dig vores RSS feed
Jack Kafwanka har fundet på noget, der kan mindske afbrændingen af Zambias skove for at skaffe brænde og trækul. | Foto: UNICEF Zambia
- Annonce -

En mere miljøvenlig energikilde

Affaldshåndtering var et af de temaer, som Zambias unge klimaambassadører lærte på konferencen.

Af Minna Søe

Jack Kafwanka er 18 år. Han lever i Ndola i Zambia.

Jack deltager i børnenes klimakonference ZCCC for tredje år i træk – denne gang som ungdomsfacilitator.

Han har med inspiration fra konferencen startet sit eget firma, der giver et mere miljøvenligt alternativ til det meget udbredte trækul.

Jack fortæller:

»Da jeg kom her anden gang blev jeg tilknyttet et affaldshåndteringsprojekt, hvilket jeg mener er meget relevant i mit lokalsamfund.

Jeg tog tilbage for at gennemføre det vi havde lært os og fandt ud af, at der var en bestemt type affald, som min regering ikke tog sig af – nemlig savsmuld.

Jeg lavede derfor lidt research på, hvad man kan gøre med det og fandt ud af, at der findes briketmaskiner, som kan lave savsmuld om til energi – til træbriketter og trækulsbriketter!

Senere i min research fandt jeg ud af, at disse briketter kan bruges som erstatning for kulkraft i industrien og trækul i hjemmet.

Det, der motiverede mig, var den store mængde skovrydning i Zambia. Jeg så træer blive fældet og brændt for at fremstille trækul og tænke, at det kunne være en løsning på problemet at lave energi ud af savsmuld i stedet.«

Relaterede artikler