Litauen: Socialist og EU-kritiker forfølges

 

Nyhedskommentar

af Aksel Carlsen

Den 14. december skulle retten i Vilnius afsige dom over formanden for Litauens Socialistiske Folkefront, eks-viceborgmester, Algirdas Paleckis. Dommeren valgte dog at udsætte dommen i denne politiske sag, der har varet siden april måned. Han ønskede yderligere tid til at gennemgå nogle dokumenter, der har været fremlagt.

Den 40-årige Paleckis er tiltalt, fordi han for et år siden, i en radiodebat om demokrati i Litauen, udtalte, at under de tragiske begivenheder i januar 1991 »viser det sig nu, at det var landsmænd, der skød mod landsmænd«.

Denne udtalelse, der omhandler de turbulente måneder forud for Litauens brud med Sovjetunionen, er brugt som anklage mod Paleckis. Anklageren formåede at endevende udtalelsen på den måde, at den angiveligt strider mod nogle reaktionære love, der inden for de seneste år er vedtaget af landets parlament. Desuden er han tiltalt for dermed at have hånet de dræbte.

I EU-staten Litauen

I EU-staten Litauen er det kriminelt at anvende kommunistiske symboler og at betvivle det, der kaldes »sovjetisk besættelse af Litauen i 1991«. I forhold til det sidste, er der opbygget en romantisk myte om et lille undertrykt folks kamp mod en besættelsesmagt, der dræbte demonstranter ved Vilnius’ TV-tårn 13. januar 1991. Meget tyder dog på, at det er en sandhed med modifikationer.

Paleckis sagde i retten, at han under radiodebatten hverken forholdt sig til spørgsmålet om »besættelse« eller har nedværdiget de dræbte. Hans eneste hensigt var at gøre opmærksom på, at efterforskningen ikke er ført til bunds, og at befolkningen fortjener at kende sandheden.

Paleckis er en markant skikkelse på Litauens voksende venstrefløj. Socialistisk Folkefront er i spidsen for flere aktioner mod landets NATO- og EU-medlemskab og har reageret mod sociale besparelser og korruption. De provestlige magthavere har desuden opfattet det som en rød klud i ansigtet, når Paleckis har udtalt sig til fordel for samhandel med nabostaten Rusland. Han er aktiv deltager i internationale socialistiske og antinazistiske netværk og har, siden han i 2008 blev smidt ud af det litauiske socialdemokrati, været udsat for hetz.

Den tilladte historie

Hans udtalelser om tragedien 13. januar 1991 strider mod den eneste tilladte historieopfattelse i EU-staten Litauen. De bygger dog på dokumentation, der har været fremme i offentlighedens lys i flere år.

Både disse udsagn, men også nye, blev fremlagt ved retssagen. Alt peger på, at ud af de 13 dræbte, døde de tre virkelig af kvæstelser efter at være påkørt af en sovjetisk panservogn. Men ti personer blev ramt af skud fra nærliggende hustage. Tilstedeværelsen af snigskytter samt beviser på, at flere litauiske politikere på forhånd havde planlagt en provokation, der kunne stille sovjetmyndighederne i dårligt lys, blev påvist af flere vidner.

Anklageren kræver et års fængsel til Paleckis samt at straffen først skal afsones om to år. I mellemtiden skal han have udrejseforbud. Dommen forventes afsagt 30. december. Næstformanden for netværket »World without Nazism«, Valery Engel, har udtalt, at »hvis retten skulle give Paleckis medhold, vil det betyde, at regeringen i 20 år har fyldt folk med løgn. Og så vidt går man næppe«.