af Afrika Kontakt’s Jord-gruppe
Afrika Kontakt har siden 2002 samarbejdet den den sydafrikanske NGO Trust for Community Outreach and Education (TCOE) og småbonde og jordløsebevægelsen, Mawubuye Land Rights Forum.
TCOE arbejder sammen med Mawubuye for at organisere nogle af Sydafrikas fattigste, nemlig de sorte småbøder og jordløse.
Efter apartheids fald i 1994 igangsatte den sydafrikanske regering en jordreform, der skulle gøre op med de historiske uretfærdigheder, der betød, at de hvide landmænd sad på 84 procent af al landbrugsjord.
Siden er næsten 8 procent af jorden omfordelt – langt fra de mål, som vores partnere kæmper for. Få sorte har fået adgang til landbrugsjord. Og endnu færre kan leve af den jord, de får tildelt.
Jordreformen er gået fra at være en social reform, der skulle sikre fattige et levegrundlag, til at være en økonomisk reform, hvor nye, sorte, kommercielle landmænd skal konkurrere med de hvide landmænd.
Et dybest set håbløst projekt, der også er fejlet totalt.
TCOE og Mawubuye arbejder i mere en 120 landsbyer. I disse områder er der en »landrettigheds-gruppe«, der består af de lokale, sorte småbønder og de jordløse.
Det er projektets mål at styrke Mawubuye som en demokratisk, medlemsbaseret bevægelse. Det er TCOE’s opgave at støtte Mawubuye i dette arbejde.
Ved at styrke Mawubuye’s medlemsbase skal det være muligt for Mawubuye i langt højere grad selv at stille krav og komme i dialog med politikere lokalt og nationalt.
TCOE er også døråbner for Mawubuye ude i verden. Således er Mawubuye medlem af det globale jordløse og småbonde netværk Via Campesina.
Mobilisering og øget bevidsthed om jordrettigheder blandt de lokale er en integreret del af det projekt, som Afrika Kontakt støtter. På lagt sigt er et bæredygtigt landbrug målet.
Lige nu skal de fattige på landet organisere sig og stille krav til deres regering om en udvikling på landet, der gavner de fattigste.
Men det er ikke nok at have adgang til jord. Der er mange andre faktorer, der skal være tilstede, før det er muligt at skaffe sig en levevej på landet i Sydafrika.
Der skal være adgang til vand, til infrastruktur, til uddannelse for børnene, og der skal være lånemuligheder, så det er muligt at finansiere nødvendige investeringer.
Et andet problem er, at de mange kooperativer, der er opstået efter 1994, har svært ved at finde offentlig støtte.
For de færreste småbønder i Sydafrika er landbruget den eneste indtægtskilde. Mange er afhængige af arbejdet på større, hvide farme eller indenfor forarbejdningsindustrien i landområderne.
Mange af disse arbejdspladser er forsvundet, og det er derfor svært, ikke mindst for de unge, at finde lønarbejde.
Land grabbing i Afrika – en katastrofal udvikling
af Angelika Marning, Afrika kontakt
Kampen om adgang og rettighed til land er, ligesom kampen om andre naturressourcer, et aktuelt problem i store dele af verden.
Emner som befolkningsvækst og ørkenspredning har sat ekstra fokus på problematikken om svindende landbrugsjord.
Fremmede regeringer har fundet en vej til forbedring af fødevaresikkerheden, og multinationale investorer finder afkast af deres investeringer:
De opkøber store områder af landbrugsjord, primært i Afrika – hvor 75-80 procent af den dyrkbare jord ikke udnyttes – for at opbygge industrier, der kan mætte den udviklede verdens efterspørgsel efter fødevarer og miljørigtig brændsel.
Man taler i dag om et »second rush for Africa«. Dette resulterer oftest i, at den lokale befolkning, der dyrker den jord, der efterspørges, i bedste tilfælde bliver forflyttet, men oftest simpelthen bliver overladt til sig selv uden land eller livsgrundlag.
Opkøbene går værst ud over de fattigste grupper, der ikke har andre muligheder end subsistenslandbrug for at sikre deres overlevelse.
For disse udsatte grupper er retten til jord en central del af deres identitet, og derfor er det ikke kun deres overlevelse, men også deres livsformer og kultur, der trues, når de mister jorden.
Retsløse bønder
Fattige afrikanske småbønder kæmper derfor i øjeblikket for at beholde eller få rettighederne tilbage til den jord, der oprindelig tilhørte dem.
Afrika Kontakt og vores partnere i Sydafrika og Zambia fokuserer på, hvordan fattige jordejere rundt om i verden bliver forflyttet imod deres vilje og uden muligheder for at komme med indvendinger eller ytre deres ejerskabsforhold og rettigheder til den jord, de altid har boet på.
De ofte stærkt marginaliserede mennesker bliver tvunget, oftest af deres egen regering, til at forlade deres jord og hjem gennem generationer til fordel for industriudvikling.
Med en lille eller ubetydelig kompensation til at opbygge et nyt liv andre steder bliver hele småsamfund bedt om at »flytte andre steder hen«. Men hvor er dette »væk«, og hvilket liv venter der de interne flygtninge i »væk«?
Afrika er især hårdt ramt, da cirka 70 procent af det globale opkøb af jord foregår netop der. Desuden eksisterer der i mange afrikanske lande parallelt to forskellige former for jordeje: ét efter vestligt forbillede, såkaldt »freehold«, og et »traditionelt« system, hvor brugen af jorden bliver administreret af de traditionelle ledere i småsamfundene.
Problemet med dette system er, at bønderne ikke reelt ejer jorden, men at den i stedet ejes af regeringen, der af forskellige grunde (formelt for at udvikle landbruget) er begyndt at udbyde jorden til internationale investorer gennem lejekontrakter på op til 99 år.
Så selvom et småsamfund har eksisteret det samme sted i mange hundrede år, kan dette undermineres fuldstændig ved, at der udstedes et dokument, der øjeblikkelig gør de pågældende mennesker til flygtninge i deres eget land.
Både deres land og deres hjem bliver givet væk, uden at de har nogen indflydelse på det. Situationen, som den ser ud nu, er kaotisk – med hele landsbyer der bliver tvangsforflyttet. Men problemet – det virkelige, fremtidige problem – bliver at afgøre, hvem de retmæssige ejere af jorden er.
uoverskuelige konsekvenser
Og her er det ikke svært at gennemskue, hvem der bliver taberne. De fattigste har ikke én stemme, der kan gøre krav på den jord, der retmæssigt tilhører dem.
Og selvom regeringerne nyder godt af de kortsigtede indtægter, er heller ikke de i stand til at overskue de langsigtede (eller for den sags skyld de kortsigtede) konsekvenser af opkøbene, der eksempelvis kan være med til at forværre allerede indviklede forhold mellem lokale grupper af traditionelle autoriteter og småbønder.
Så udover at tage jorden fra folk, der har den oprindelige ret til den, er der andre problemer med land grabbing:
De nye, monokulturelle landbrug er skadelige for biodiversiteten; kontrakterne med udenlandske investorer er ofte uklare i forhold til deres ansvar; der er en stor risiko for vandmangel, da de afgrøder, der bruges til biobrændsel, er meget vandkrævende.
Desuden opstår der ofte øget fødevareusikkerhed i de berørte lande. For eksempel er det hungersnødramte Etiopien et af de lande, der har udbudt – og udbyder – mest land.
Land grabbing har altså stor betydning økonomisk og socialt for disse samfund, og det er uden tvivl med til yderligere at marginalisere og forringe levevilkårene for de mest udsatte grupper.
yderligere forværring
Ikke alene fordi fattigdommen i disse områder intensiveres massivt, men samtidig opstår der kronisk usikkerhed omkring føde og adgang til rent vand, hvilket gør disse grupper ekstra udsatte for livsfarlige og kroniske sygdomme.
Disse problemer er direkte forårsaget af manglende rettigheder til land og mangelfulde politikker. Lovgivningen, der burde have som hovedformål at beskytte netop disse udsatte grupper, er uklar.
En særlig udsat gruppe, som ellers ifølge forskellige undersøgelser er mere effektiv til at udnytte jorden, er kvinderne. Men de er ofte låst fast i fattigdom, fordi de hverken kan eje eller arve jord. Det rammer især enker og enlige kvinde.
Afrika Kontakt samarbejder med lokale organisationer, der støtter de berørte befolkningsgrupper i kampen mod deres egen regering om de mange tønder land, der udbydes til udenlandske firmaer.
Men der er behov for et langt større, internationalt fokus på denne problematik.
Artiklen har været bragt i Afrika Kontakts’s blad WOZA. www. afrika.dk
