Franske demonstrationer
FRANKRIG – Landets største fagforeninger arrangerede tirsdag 185 store protestdemonstrationer over hele landet imod Sarkozy-regeringens omfattende plan om sociale nedskæringer og højere skat.
I Paris gik tusindvis af fagforeningsmedlemmer til landets parlament med et banner, der lød, »Nej til nedskæringer – hæv lønningerne og skab arbejdspladser!«.
Demonstranterne advarede om, at de økonomiske stramninger vil skade økonomien, forværre uligheden og derved skade tusindvis af familier, beretter dagbladet Morning Star.
En meningsmåling, foretaget tidligere på måneden, viste, at 44 procent af franskmændene mente, at spareplanerne »gik for vidt«.


