Tøjgigant hvidvasker besættelsesmagt

Den 10. marts i år fik kunderne i Azrieli-indkøbscentret i Tel Aviv sig en stor overraskelse.

På tredje sal lød råb og larm. Et par hundrede aktivister var i færd med at storme den svenske tøjgigant H&M’s nye flagskib i Israel: En 2000 m2 butik med modetøj til forbrugervenlige priser.

Stormen på H&M-butikken blev et forvarsel om en boykotbevægelse mod den svenske detailkæde, som skulle opstå blot få dage senere.

Bevægelsen, der i dag består af mere end 60 organisationer, går ind for en boykot af H&M, fordi den mener, det er et etisk problem at investere i Israel.

En af de organisationer, der støtter en boykot af tøjkæden, er Boykot Israel i Danmark.

– Når H&M opretter butikker i Israel, støtter de og hvidvasker Israels ulovlige besættelsespolitik, siger Irene Clausen, talsperson for Boykot Israel i Danmark.

Business – ikke politik

I H&M’s hovedkvarter i Stockholm er man uenige med organisationerne, der står bag kritikken: Der er ikke tale om politik men forretning.

– Først og fremmest er vi ikke en politisk organisation, der kommer med politiske statements, siger Helena Helmersson, chef for CSR-afdelingen i H&M, til Arbejderen.

CSR står for: »Corporate Social Responsibility« – altså virksomhedernes sociale ansvar.

– Vi følger altid FN’s principper. Hvis FN havde sagt, at her skal man ikke lave forretning, så var vi aldrig gået ind i Israel. Når FN klart siger, at man som et firma ikke skal gå ind i et land, så gør vi det ikke. Vi vil ikke være et politisk firma, gentager Helena Helmersson.

Men er det ikke svært at undgå at være politisk – også når det handler om forretning  – når man går ind i et land som Israel, der blandt andet er kendt for at bryde den fjerde Genève-konvention og menneskerettighederne?

 

– Her har vi brug for de store internationale organisationer. Værende et firma kan vi ikke altid bedømme, hvad der er rigtigt og forkert, om vi skal gå ind i det her land eller ej. FN har forstand på det her, og det er derfor, vi lytter til dem, før vi går ind i et land, lyder det fra Helena Helmersson.

På trods af protestaktioner rundt om i Europa har den svenske kæde, der har omkring 2000 butikker ­– hovedsageligt i Europa – siden stormen på butikken i Tel Aviv åbnet butikker i byerne Herzliya, Netanya, Jerusalem, Kfar Saba, Rehovot, Petach Tivka og Haifa.

Brud på lov og ret

Det store stridspunkt er Israels besættelse af de palæstinensisk områder. Ifølge international ret begår Israel flere ulovligheder.

Landet overtræder den fjerde Genève-konvention, der forbyder en besættelsesmagt at flytte sin befolkning til et besat område. Det gør Israel ved at lade bosættere bygge i de besatte områder.

I 2004 kendte Den Internationale Domstol i Haag Israels byggeri af den såkaldte apartheidmur, som adskiller palæstinensere og Israelere, ulovlig, fordi den blev bygget på besat område.

»H&M’s flag, som er synligt i Malcha-indkøbscentret i Jerusalem, vajer i en by, som gradvist er blevet tømt for sin palæstinensisk befolkning, til fordel for konstruktion af jødiske kolonier«, skriver den canadiske organisation »Canadians for Justice and Peace in the Middle East«, som også går ind for boykot.

I H&M er man opmærksomme på kritikken men mener stadigvæk, at man kan bidrage positivt ved sin tilstedeværelsen i Israel. Det forklarer Helena Helmersson.

– Jeg tror, at hvis du har den slags ansvarsfølelse, som vi har, så kan vi bidrage med noget godt, og et eller andet sted er det en god ting. Vi skal selvfølgelig lytte til de kritiske organisationer, siger hun  til Arbejderen.

Men Boykot Israel i Danmark mener, at H&M har gjort alt andet end at lytte.

– Lyttet? Nej, det kan jeg slet ikke genkende. Der har været aktioner i flere lande – blandt andet i Sverige og i Danmark. De mener simpelthen ikke, at det er forkert, det de gør, og de reagerer i hvert fald ikke på det, siger Irene Clausen til Arbejderen.

Andre trækker sig

I september 2009 trak den statslige norske pensionsfond sine investeringer ud af det israelske våbenfirma Elbit.

Siden hen fulgte en af Hollands største pensionsfonde , ligesom norske Kommunal Landspensjonkasse – et af Norges største forsikringsselskaber – heller ikke ønskede at investere i Israel.

En uge efter fulgte Danske Bank, og siden hen den danske pensionsfond PKA. Det svenske forsikringsselskab Folksam fulgte også trop.

På trods af at flere store selskaber altså har trukket sig fra investeringer i Israel, holder H&M fast i, at man med åbningen af butikkerne kan bidrage positivt til udviklingen i området. H&M påpeger desuden, at de holder sig til FN’s globale overenskomst, Global Compact, et initiativ for virksomheders sociale ansvarlighed.

– Det handler mere om, hvordan man er tilstede. Kan vi have en positiv indvirkning? Vi har hørt om kritikken fra forskellige organisationer, og vi lytter selvfølgelig. Men vi er der, og vi tror på, at vi ved at være der, kan lave forretning, skabe jobs, og hvem ved, hvad vi ellers kan finde på af initiativer i fremtiden, siger Helena Helmersson.

Boykot Israel i Danmark siger, at man vil holde øje med H&M.

– Vi synes, at det er vigtigt, at hvis de vil sælge deres produkter – og de siger de har nogle etiske retningslinjer – jamen, så holder vi dem op på det. Der er jo ingen i H&M, der ikke ved, at Israel står bag massakrer og brud på menneskerettighederne. De må simpelthen tage stilling, fordi de bliver en inddirekte politisk støtte for Israel, og oven i købet støtter de dem også økonomisk, siger Irene Clausen.