Tilmeld dig vores RSS feed
- Annonce -

Ja til 16-års valgret

 

fra Kommunistisk Partis Ungdomssekretariat

I Kommunistisk Parti mener vi, at det kun er på sin plads, at unge mennesker, som samfundet dømmer gamle nok til at arbejde og betale skat, også er gamle nok til at have medbestemmelse over samfundsudviklingen.

Derfor går vi ind for stemmeret til 16-årige, fordi vi mener, at man efter endt folkeskole burde være tilstrækkeligt forberedt til at deltage i det demokratiske liv.

Det er for langt ude, at man gerne må betale skat, men ikke må være med til at bestemme, hvad pengene skal gå til.

Derfor hilser vi den debat velkommen, som Valgretskommissionen – nedsat på initiativ fra Dansk Ungdoms Fællesråd – har været med til at bære frem!

Vi håber, at den nye regering har modet til at træffe den historiske beslutning, det ville være, endelig at anerkende 16-årige som ligeværdige samfundsborgere.

Relaterede artikler