Tilmeld dig vores RSS feed
- Annonce -

Hjælp! IF mangler medlemmer

Internationalt Forum mangler medlemmer under 30 år for at få det årlige tilskud fra DUF.

IF mangler medlemmer – hjælp!

Internationalt Forum mangler medlemmer under 30 år for at få det årlige tilskud fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) og beder nu alle medlemmer og sympatisører om hjælp.

Der skal skaffes cirka 70 medlemmer inden nytår. Og de tæller kun, hvis de er under 30 år og betaler kontingent inden 31. december.

IF’s arbejde er vigtigt for den internationale solidaritet. IF støtter og samarbejder med folkelige kræfter, der kæmper mod undertrykkelse og udbytning over alt i verden.

Det kan være med jordløse i Brasilien, bønder i Colombias bjerge, politiske aktivister i Iran, indianske kvinder i Chiapas eller asylansøgere i Europa.

Sammen med dem indgår IF i et internationalt netværk, der kæmper mod kapitalismen og for en anden verden baseret på gensidig solidaritet mellem folk.

Støtten fra DUF sikrer, at der er gode rammer for at kunne lave solidaritetsarbejde: Lokaler, computere, solidaritetsbutikken i Griffenfeldsgade 41 i København, som benyttes flittigt af mange aktivister.

Støtten sikrer også, at IF-grupperne har nogle penge at lave aktiviteter for, og at det er muligt at udgive tidsskriftet GAIA.

Meld dig ind på: www.internationaltforum.dk

Relaterede artikler