Marts 2006: Politiet masseanholder 120 personer forbindelse med en
anti-racistisk demonstration i Hillerød mod en Dansk Front-manifestation i
anledning af Muhammed tegningerne. Efterfølgende
klager 95 over masseanholdelsen. 88 får tilkendt erstatning.
September 2006:262 bliver anholdt under en demonstration for Ungdomshuset. Efterfølgende får 251 af de 262 masseanholdte tilkendt erstatninger på mellem 3000 og 4000 kroner.
December 2006: 170 demonstranter bliver masseanholdt ved en uanmeldt støttedemonstration for Ungdomshuset.
Marts 2007:650 mennesker bliver anholdt i løbet af fem dage i forbindelse med demonstrationer og kampe for Ungdomshuset.
September 2009:50 asylaktivister bliver præventivt anholdt, da de stiger ind i en bus nær Brorsons Kirke på Nørrebro i København for at tage til Odense Lufthavn for at protestere mod tvangshjemsendelser af irakiske asylansøgere.
December 2009: Over 1900 bliver masseanholdt ved forskellige aktioner under klimatopmødet i København. Senere får 250 af dem tilkendt erstatninger på mellem 5000 og 9000 kroner. Politiet har anket dommen.
18. maj 2011:Cirka 100 unge bliver massetilbageholdt under en demonstration i protest mod politivold. De unge kræver erstatning. Sagen kommer for i starten af det nye år.
Masseanholdelser eskalerer
900 klimademonstranter sidder bundet sammen i såkaldte »futtog« på den kolde asfalt på Amagerbrogade. Det er en blandet flok af deltagere fra den store, folkelige klimademonstration under FN’s klimatopmøde, blandt andet en gruppe Hare Krishna-dansere og en 51-årig nonne. De har siddet på jorden i flere timer, og flere af dem er tvunget til at tisse i bukserne.
Det er den 12. december 2009, og de 900 er midt i Danmarkshistoriens største masseanholdelse.
– Ingen af dem havde gjort noget ulovligt, og alligevel blev de tilbageholdt i op til tolv timer. De skulle sidde på den frosne jord uden mulighed for at kontakte pårørende og blev ydmyget ved at blive nægtet adgang til toilet, så de blev nødt til at tisse i bukserne, fortæller advokat Knud Foldschack senere til Arbejderen.
Sagen er et af de alvorlige eksempler på de sidste fem års brug af masseanholdelser ved store, politiske begivenheder.
– Politiet bruger masseanholdelser oftere og oftere i forbindelse med demonstrationer og fodboldkampe, siger advokat Claus Bonnez, der i øjeblikket fører erstatningssagen for en del af de masseanholdte.
Brugen af masseanholdelser har især taget til efter kampen om Ungdomshuset i 2006 og 2007. Siden er antallet af politiske masseanholdelser vokset til over 3000.
Kort før klimatopmødet i december 2009 blev den såkaldte Lømmelpakke vedtaget. Dermed fik politiet ret til – rent administrativ og udenom domstolene – at frihedsberøve borgere i op til tolv timer.
Få dage efter lømmelpakken blev vedtaget tog politiet de nye magtmidler i brug: I alt blev 1915 mennesker anholdt af politiet i forbindelse med klimatopmødet. Næsten alle blev frihedsberøvet rent administrativt, og er altså ikke sigtet for at have overtrådt loven.
– Det er et kæmpe problem, at politiet masse-tilbageholder folk. Det ser ud som om, politiet fuldstændig har misforstået lømmelpakken, hvis de tror at den bare kan bruges til at frihedsberøve demonstranter i flæng. Når politiet får mulighed for at bruge masse-tilbageholdelser, så benytter de sig selvfølgelig af den mulighed, siger Eva Smith til Arbejderen.
I finanslovsaftalen for 2012 har Enhedslisten fået indført, at lømmelpakken skal ses efter i sømmene.
– Det har været et centralt krav for os at det blandt andet. skal undersøges, hvorvidt den udvidede brug af administrative anholdelser indskrænker forsamlingsfriheden, siger retsordfører Pernille Skipper.
Rigspolitiet siger til Arbejderen, at de ikke er i besiddelse af tal, som kan give et overblik hvor mange masseanholdelser, der bliver foretaget i Danmark.
